WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Faglig engageret kollega til Voksen Myndighed
Odder Rådhus - Odder
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Faglig engageret kollega til Voksen Myndighed
Odder Rådhus - Odder

Faglig engageret kollega til Voksen Myndighed

Voksen Myndighed søger fagligt engageret kollega
Pr. 01.10.2026 søger vi endnu en dygtig kollega til myndighedsarbejdet i Myndighed og Kvalitet på det specialiserede socialområde for voksne. Der er tale om en fast stilling (37 timer ugentligt).

Brænder du for det specialiserede socialområde for voksne og for at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og mestre den daglige tilværelse?

Trives du i myndighedsrollen, og er du optaget af at sikre sammenhæng mellem behov, indsats og takst samt balancere høj faglighed med ansvarlig økonomi?

Vil du bringe din faglighed i spil og sammen med dygtige kolleger bidrage til kvalitetsbevidst sagsbehandling og implementering af strategiske mål?

Så kan det meget vel være lige netop dig, vi mangler på vores myndighedshold!

Bliv en del af et lille, men fagligt stærkt team
Du bliver en del af Myndighed og Kvalitet, som består af 7 rådgivere, 1 socialfaglig konsulent og 1 afdelingsleder. Vi ser os som et hold og har fokus på at hjælpe hinanden gennem fælles opgaveløsning, sparring og videndeling.

Hos os er vi optaget af at sikre gode, helhedsorienterede løsninger, og vi arbejder derfor tværfagligt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kommunens udførere og de øvrige myndighedsafdelinger. Vi sætter borgeren i centrum og arbejder målrettet med at understøtte borgerens aktive deltagelse og ansvar for eget liv.

Vi anvender VUM 2.0-metoden og en recovery-orienteret tilgang i mødet med den enkelte borger. Det betyder bl.a., at vi vægter borgerens perspektiv, herunder håb og drømme, når vi arbejder med indsatser og mål om at mestre eget liv i videst muligt omfang. Samtidig er vi inspireret af BIT-modellen og arbejder med at optimere vores opfølgningspraksis med fokus på sammenhæng mellem behov, indsats og takst.

For os er det centralt, at afgørelser træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag og altid på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Vi har derfor stort fokus på kvalitet i sagsbehandlingen, borgerinddragelse og fyldestgørende sagsoplysning.

Dine opgaver
I Myndighed og Kvalitet varetager vi sagsbehandling efter Serviceloven i forhold til voksne borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse samt særlige sociale problemer.

Vores nye kollega vil arbejde med en bred målgruppe inden for handicap, psykiatri og udsatteområdet. Vi forventer dog særligt, at vores nye kollega kommer til at arbejde med henholdsvis:

  • § 107 og § 108 – opfølgning på botilbudssager
  • “ungesager” med fokus på koordineret samarbejde med Ungerådgivningen, herunder deltagelse i 17,5-års møder og afklaring af behov for støtte efter Serviceloven
Stillingen indebærer udredning af støttebehov, udarbejdelse af handleplaner samt opfølgning på bevilgede indsatser i samarbejde med borgere, samarbejdspartnere og pårørende. Det er derfor vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan agere mødeleder, facilitator og koordinerende bindeled i sagsforløb.

Ønsker til vores nye kollega

  • Du har relevant uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • Du trives i myndighedsrollen og arbejder systematisk
  • Du har kendskab til og interesse for det specialiserede socialområde, herunder målgrupper inden for handicap, psykiatri og udsatteområdet
  • Du har erfaring med VUM 2.0 samt socialfaglig forhandling med blik for sammenhæng mellem behov, indsats og takst
  • Du har gode kommunikationsevner og lyst til at arbejde med borgere med komplekse problemstillinger
  • Du er god til at være tovholder og koordinere den samlede indsats
  • Du har flair for IT og administrativt arbejde
  • Du er en udpræget teamplayer og motiveres af fælles opgaveløsning og tværfagligt samarbejde
  • Du trives i en organisation med fokus på fælles udvikling og optimering af arbejdet til gavn for borgerne
  • Du trives i et mindre og tæt kollegaskab med fælles ansvar og godt humør
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver og mulighed for at gøre en betydelig forskel.

Du bliver en del af en organisation med flad struktur, højt til loftet og kort vej fra idé til handling.

Selvom vi har travlt, prioriterer vi trivsel og et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed. Vi tilbyder løbende ekstern supervision samt tæt ledelsesmæssig og kollegial sparring.

Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejdsdage med udgangspunkt i fælles drift og trivsel. Det betyder, at vi tilrettelægger arbejdet med afsæt i teamets behov og den samlede opgaveløsning.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er mandag den 17.08.2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 24.08.2026.

Ansøgning vedlagt CV, uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Om jobbet
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 01.10.2026

Ansættelsessted er Myndighed og Kvalitet, Rådhuset, Rådhusgade 3, 8300 Odder.

Hvis du er nysgerrig på stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte leder af Myndighed og Kvalitet, Eva Maria Darre, på mobil 24 86 55 75 eller via mail: eva.darre@odder.dk



Firma Odder Rådhus Følg
Kontaktperson Eva Maria Darre
Arbejdsadresse Rådhusgade
Postnr.: 8300
Kommune Odder
Telefonnr. 24865575
E-mail eva.darre@odder.dk
Ansøgningsfrist 17/08/2026
Valgt stilling