Drømmer du om at gøre en forskel og hjælpe unge mennesker i hele Region Østdanmark med deres mentale trivsel? Som faglig leder for et helt nyt behandlingstilbud får du muligheden for at sikre hurtig behandling af høj kvalitet, og dermed kan du hjælpe unge mennesker i hele regionen med at bevare styringen over deres eget liv.
Du har nu mulighed for at være med til at etablere et helt nyt behandlingstilbud for unge i alderen 18-24 år med let/moderat depression og angst. Sammen med kliniklederen vil du stå i spidsen for at udvikle, kvalitetssikre og implementere faglige tiltag og sætte den faglige retning.
Din rolle som faglig leder
Som faglig leder får du en helt central rolle i etableringen af det nye behandlingstilbud sammen med kliniklederen, ligesom du har det faglige ledelsesansvar for behandlingsklinikken.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte følgende:
Som fagligleder kommer du til at referere til kliniklederen og til afdelingsledelsen i Afdeling for Sundhed, Forløb og Forebyggelse, der ligger på Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse, Fælledvej 6, 4200 Slagelse.
Hvem er du?
Vi forventer, at du har baggrund som psykolog – gerne specialpsykolog med en stærk faglig viden, positiv indlevelse og stort engagement. Derudover forestiller vi os, at du:
Om klinikken
Målet med den nye klinik er at tilbyde unge borgere med let til moderat angst og depression let og hurtig adgang til behandling af høj kvalitet, for dermed at forebygge forværring af lettere psykiske vanskeligheder. Tilbuddet skal med sit forebyggende formål være med at sikre, at unge borgere kan modtage hurtig behandling tilpasset deres behov, så den unge kan opretholde tilknytning til uddannelse eller arbejde og bevare sociale relationer.
Den nye klinik er forankret på Midt- og Vestsjællands Hospital, men kommer til at dække alle unge borgere i hele Region Østdanmark.
Klinikkens fysiske placering er i København, og der tilbydes derfor hovedsageligt online behandling til de unge borgere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, og vi ønsker, at du starter den 1. august 2026 eller snarest muligt.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: onsdag, den 10. juni 2026
Ansættelsessamtaler afholdes den 15. og 16. juni 2026 (evt. anden samtalerunde den 22. juni 2026)
Interesseret?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos cheflæge Birgitte B. Moltke på tlf. 24813144 eller e-mail bimol@regionsjaelland.dk
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Birgitte Moltke |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | København |
| Telefonnr. | 24813144 |
| bimol@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |