WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/01/2026
favourite-job-icon
Faglig leder til PPR, Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
122
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/01/2026
favourite-job-icon
Faglig leder til PPR, Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Bliv stud.jur. i Høje-Taastrup Kommune – få praktisk erfaring med lejeret og tvistløsning
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
favourite-job-icon
Bente søger kvindelig hjælper til sit team i Fløng
BPA Support ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
favourite-job-icon
Byggesagsbehandler der trives med afvekslende byggesager og godt kollegaskab til Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 04/02/2026
favourite-job-icon
Webdesigner & WordPress Support Specialist
Admatic Digital ApS - Taastrup - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 28/12/2025
favourite-job-icon
Verification and Validation Engineer for the IC5 Project
ALLE OMRÅDER, HQ - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 06/02/2026
favourite-job-icon
Rørlægger søges – Kom og grav med os!🧱
Entreprise-Gruppen ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 05/02/2026
favourite-job-icon
Vi søger storkøkken servicetekniker / looking for an experienced and dedicated service technician for commercial kitchen equipment.
FIRMA OK ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at professionalisere de socialfaglige indkøb i Høje-Taastrup Kommune?
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 04/01/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Æblehaven
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 05/01/2026
favourite-job-icon
Administrativ kollega til Læringshuset
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Faglig leder til PPR, Høje-Taastrup Kommune

Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for at skabe de bedste betingelser for børn og unge? Vil du være en del af et lederfællesskab, hvor vi sætter retningen sammen og hjælper hinanden med at lykkes? Har du erfaring med ledelse i en politisk styret organisation og lyst til at lede højt specialiserede medarbejdere i et tværfagligt felt? Så er det lige netop dig, vi er på udkig efter!

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en tværfaglig rådgivningsenhed, der ligger i Skole- og PPR-centret i Høje-Taastrup Kommune. Vores enhed består af et arbejdsfællesskab på 45 personer bestående af psykologer, logopæder og specialpædagogiske konsulenter samt tre faglige ledere og en PPR-chef. Vi samarbejder tæt med dagtilbud, skoler og øvrige fagprofessionelle omkring børn og unge i kommunen.

I lederteamet har vi både psykologisk og specialpædagogisk baggrund, og vi ser meget gerne, at du har logopædfaglig baggrund eller indgående kendskab til børns sproglige udvikling og læsevanskeligheder. Det er ikke et krav – men et stort plus, da vi fortsat ønsker at styrke og udvikle vores logopædfaglige område i PPR.

Vores kerneopgave er at understøtte børn og unges deltagelsesmuligheder i fællesskaber, hvor deres læringslyst og livsmod udvikles. Det gør vi primært gennem pædagogisk-psykologisk og logopædisk rådgivning og vejledning af andre fagprofessionelle – altid med barnets perspektiv i centrum og i tæt samarbejde med forældrene.

Vi tilbyder både forebyggende indsatser som konsultativ bistand, sparring og deltagelse i tværfaglige mødefora – og målrettede indsatser som pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV), taleundervisning og specialpædagogisk rådgivning.

Derudover bidrager vi aktivt til kommunens Børne- og ungepolitik, og vi er med til at fremtidssikre PPR ift. de forandringer og strømninger, der er på vej politisk og nationalt.

Du bliver en del af et ambitiøst lederteam, hvor vi sætter retningen sammen og støtter hinanden i opgaven. Vi arbejder med psykologisk tryghed i praksis, og vi støtter hinanden, deler viden og har en kultur, hvor det er helt okay at spørge om hjælp. Hos os er chefen ikke nødvendigvis den klogeste i rummet – men hun har altid en hånd i ryggen på dig.

Herudover tilbyder vi dig:

  • Et fællesskab hvor vi anskuer ledelse som en disciplin i sig selv
  • En uhøjtidelig tone, hvor vi griner sammen samtidig med, at vi tager vores opgave alvorligt
  • En spændende og meningsfuld opgave med bred kontaktflade til dagtilbud, skoler og andre fagcentre
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Opstart på Diplom i Offentlig Ledelse inden for 1-2 år, hvis du ikke allerede har en lederuddannelse

Hos os er det vigtigt, at vi sammen med medarbejderne skaber rammer, hvor medarbejderne trives, udvikler sig og oplever faglig mening i opgaven. Vi arbejder målrettet med at styrke tidlig indsats, tværfagligt samarbejde og inkluderende læringsmiljøer – og vi har fokus på at udvikle PPR, så vi er rustet til fremtidens behov.

Du får personaleansvar for en velfungerende og kompetent logopædfaglig gruppe, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge og for fortsat at udvikle sig fagligt. Du skal kunne navigere i et felt, hvor du både har tæt føling med medarbejdernes trivsel og udvikling, hvor langt de fleste af deres opgaver er ude i dagtilbud og skoler - samtidig med at du løfter det faglige blik og sikrer, at vi bevæger os i den retning, vi har sat for PPR.

Du har også tovholderopgaver på tværs af hele PPR. Det betyder, at du skal trives med tværgående ledelse og med at lede faglighed, du ikke nødvendigvis selv besidder.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Personaleledelse og faglig sparring
  • Skabe retning og mening i en kompleks hverdag
  • Visitation og prioritering af indsatser
  • Håndtering af klagesager og komplekse problemstillinger
  • Samarbejde med ledere på tværs af dagtilbud, skoler og andre fagcentre
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af PPR’s indsatser og strategiske retning

Vi søger dig, som leder med anerkendelse, åbenhed og faglig nysgerrighed. Vi tror på, at god ledelse skaber psykologisk tryghed, giver plads til dialog og understøtter medarbejdernes faglige stolthed. Vi lægger derfor stor vægt på, at du:

  • Har solid ledelseserfaring – gerne fra en politisk styret organisation
  • Kan lede højt specialiserede medarbejdere i et tværfagligt felt
  • Kan balancere driftsopgaver med strategisk udvikling
  • Har kendskab til målgruppen fra et ledelsesperspektiv (fx PPR, dagtilbud eller skole)
  • Er udviklingsorienteret, struktureret og anerkendende i din ledelsesstil
  • Er tilgængelig og skaber psykologisk tryghed i samarbejdet

Hos os står du aldrig alene med de svære opgaver – som faglig leder har du altid adgang til sparring med PPR-chefen og dine lederkollegaer. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab og ikke alene.

Praktiske oplysninger
Jobbet er fuld tid. Ansættelse pr. 1. marts 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.

Dit arbejdssted er rådhuset med open seating-kontor og mødeaktiviteter ud af huset. Der er mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgningsfristen er torsdag den 8. januar 2026

Vi holder første samtalerunde den 16. januar og anden samtalerunde den 23. januar 2026. Hvis du går videre til 2. samtale, vil du skulle udfylde et spørgeskema til en personprofil.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation skal sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere, er du meget velkommen til at sende en sms til PPR-chef Cathrine Lyster på 23429901 - så ringer hun dig op.

 

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Cathrine Lyster
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 23429901
Ansøgningsfrist 08/01/2026
Valgt stilling