WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Faldskærmsreparatør – Rigger ved Jægerkorpset (JGK).
Flyvestation Aalborg - Jammerbugt
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 03/08/2026
favourite-job-icon
Faldskærmsreparatør – Rigger ved Jægerkorpset (JGK).
Flyvestation Aalborg - Jammerbugt
Ansøgningsfrist: 28/06/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
🔧 Servicetekniker til elektromekanisk service & vedligehold 🔧
Rekruttering Djursland - Aarhus

Faldskærmsreparatør – Rigger ved Jægerkorpset (JGK).

Som specialarbejder ved Jægerkorpsets Faldskærmssektion indgår du i en specialiseret enhed, hvor præcision og kvalitet er livsnødvendigt. Du får ansvar for pakning og vedligeholdelse af korpsets faldskærmsmateriel og sikrer, at Jægerkorpsets luftbårne kapacitet altid er på højeste sikkerhedsniveau.

Om os

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder under Forsvarets Specialoperationskommando.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat, både i ind- og udland, og i samarbejde med bl. a. andre specialoperationsstyrker fra allierede partnere, NATO eller en sammensat koalition.

Jægerkorpsets personale er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold – lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede.

Jægerkorpset er placeret på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau. Lige fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

Om stillingen

Stillingen er i Jægerkorpsets Faldskærmssektion, hvor du indgår i sektionen, som har ansvaret for pakning, vedligeholdelse og kvalitetssikring af korpsets faldskærmsmateriel.
Du vil gennemgå et struktureret uddannelses- og oplæringsforløb, hvor du trin for trin opbygger de nødvendige tekniske kompetencer. På den måde udvikler du dig til at kunne varetage opgaverne inden for pakning, reparation og vedligeholdelse af faldskærmsmateriel.

Dine primære opgaver vil være:
Pakning af faldskærmssystemer: Pakning af forskellige typer hoved- og reservefaldskærme efter gældende standarder og sikkerhedsbestemmelser. Du sikrer, at hvert system er fejlfrit og operationsklart gennem systematisk kvalitetskontrol og dokumentation.

Reparation og vedligeholdelse: Udfører reparationer på forskellige faldskærmstyper som en naturlig og tilbagevendende del af arbejdet. Du identificerer og udbedrer slitage og skader på faldskærmsmateriel gennem præcist håndværk og teknisk ekspertise.

Kvalitetssikring og sikkerhedskontrol: Gennemfører grundige eftersyn og funktionstest af faldskærmsmateriel for at sikre optimal funktion under operative forhold. Du opretholder højeste kvalitetsniveau og overholder alle sikkerhedsbestemmelser.

Materielforvaltning og dokumentation: Administrerer og vedligeholder overblik over faldskærmssektionens materielstatus samt udfører nødvendig dokumentation af pakning, reparationer og eftersyn. Du sikrer sporbarhed og compliance med gældende direktiver.

Faglig udvikling og vidensdeling: Deltager i kontinuerlig kompetenceudvikling inden for faldskærmsområdet og deler viden og erfaring med kolleger. Du bidrager til sektionens faglige niveau gennem samarbejde og innovation.

Sekundære opgaver:
Som en del af Jægerkorpset faldskærmssektion vil du blive uddannet som jordtrop, således at du sikkert og forsvarligt kan modtage materiel og personale som er landet med faldskærm.

Som faldskærmsreparatør er du en kritisk del af Jægerkorpsets luftbårne operationsevne. Din præcision og faglige ekspertise sikrer, at korpsets operatører kan stole på deres udstyr under de mest krævende forhold, hvor fejl ikke er en mulighed.

Om dig

Vi ser gerne at du har erfaring med lignende stilling. Kendskab til Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Dig som person:

  • Du motiveres af at have mange bolde i luften og er god til at strukturere din opgaveløsning i en hverdag, som til tider kan være hektisk
  • Du arbejder selvstændigt og forstår at samarbejde på tværs i organisationen og udviser en positiv og anerkendende tilgang til andre
  • Du tilpasser dig ændrede krav eller vilkår i opgaveløsningen og udviser parathed til at gøre tingene på andre måder
  • Du har kørekort til kategori B og ønskeligt til BE og C (eller som minimum kunne erhverve disse som et led i en uddannelsesplan)
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Aalborg.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael. Dalsjø på telefon 4158 4198.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 03. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

JÆGERKORPSET

Jægerkorpset er Danmarks landmilitære specialoperationsstyrke og indgår som selvstændig myndighed i Specialoperationskommandoen.

Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.

Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørkenens gloende hede. Opgaveløsningerne er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber og overraskende styrkeanvendelse.

Jægerkorpset har hjemsted på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i verdens brændpunkter.

Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.

Firma Flyvestation Aalborg Følg
Kontaktperson June Bastholm
Arbejdsadresse Thisted Landevej
Postnr.: 9430
Kommune Jammerbugt
Telefonnr. 32665470
Ansøgningsfrist 03/08/2026
Valgt stilling