WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/05/2026
favourite-job-icon
Familie- og ungekonsulenter til Familie- og Ungekontakten
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Antal ledige jobs
35
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Granly - Vuggestue
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælpere til Granly - vuggestue og børnehave
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Højgården - Daginstitutionen Buskelund
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til barselsvikariat i Børnehuset Elverhøjen
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Balleskolens SFO (Vikariater)
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Pædagoger eller pædagogiske assistenter til Voel Børnehus
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Pædagoger til Søfryd (barselsvikariater)
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 23/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Vuggestuen i Funder Allé Børnehus
Sandagervej 3, 8600 Silkeborg - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 20/05/2026
favourite-job-icon
Pædagog med interesse for det specialpædagogiske område - Inklusionscenter Ulvedal
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 17/05/2026
favourite-job-icon
To pædagoger søges til SFO og skole på Skægkærskolen
Silkeborg Kommune - Silkeborg
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Børnehaven i Bryrup Børnehus
Silkeborg Kommune - Silkeborg

Familie- og ungekonsulenter til Familie- og Ungekontakten

– 4 faste stillinger og vikariater

Har du en pædagogisk grunduddannelse - gerne med viden eller erfaring indenfor familiebehandling? 

Eller har du arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner? 

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder målrettet med at skabe positive forandringer for børn og unge? 

Så er det måske dig, vi søger.

 
Familie- og Ungekontakten

Familie- og Ungekontakten er en del af Familie og Børnehandicap i Silkeborg Kommune. Vi arbejder med forebyggende og behandlende indsatser for børn og unge i alderen 0-23 år samt deres familier.

Vores målgruppe har ofte komplekse og sammensatte udfordringer, der kan være sociale, emotionelle, adfærdsmæssige og/eller relateret til fysisk eller psykiske funktionsnedsættelser. Det kan fx være børn og unge med autisme, ADHD, angst, skolefravær, misbrug eller funktionsnedsættelser som følge af udviklingsforstyrrelser eller psykiatriske vanskeligheder og/eller tilstande

Vores vigtigste opgave er at støtte en forandring og udvikling i familier, med henblik på at fremme trivsel og udvikling hos børn og unge. 

Når vi er i kontakt med en familie, er det vores mål at inddrage og aktivere de ressourcer, der er i barnets/den unges og familiens netværk. Vi er optaget af samarbejdet omkring familien, hvor Børn og Ungerådgivningen er vores tætteste samarbejdspartner.

 
Om os

Vi er ca. 70 engagerede medarbejdere fordelt på 3 teams, med 3 teamledere og en enhedsleder. Derudover har vi fire faglige koordinatorer, der understøtter opgaveløsningen i teams. 

Vi er organiseret i tre teams, som hver har deres faglige specialer og fokusområder. Det betyder, at du bliver en del af et team, hvor du både kan bringe din faglighed i spil og få mulighed for at udvikle dig inden for teamets særlige opgavefelt. Vi arbejder blandt andet med integrationsopgaver, forebyggende indsats til anbringelse, spæd- og småbørnsområdet samt andre tværgående indsatser.

 
Om jobbet

Som familie- og ungekonsulent får du en alsidig og meningsfuld hverdag, hvor familiebehandling er vores kerneopgave. Du kan skabe en tryg og tydelig ramme i arbejdet i familiens hjem, sikre inddragelse af børn og unge samt omsætte formål til konkrete mål og lave øvebaner i hverdagen og støtte forældre i at udvikle samspil, struktur og regulering, så barnets/den unges trivsel styrkes. Du kan arbejde med både samtaler og praksisnære greb – og har en god skriftlighed, hvor du kan beskrive og dokumentere progression og effekt. 

Vores øvrige kerneopgave er også:

  • Praktisk, pædagogisk støtte
  • Kontaktpersonsindsatser
  • Støttet og overvåget samvær
  • Ungestøtte

Alle indsatser sker med afsæt i Barnets Lov og tilrettelægges i tæt dialog med barnet/den unge, familien, børne-ungerådgiver og øvrige fagpersoner og andet netværk.

Du arbejder både i vores lokaler på Aldersrovej 1-3, i borgernes hjem og ude på fx skoler og institutioner.

 
Om dig

Vi søger pædagoger med erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde. 

Stillingen kræver erfaring fra det specialiserede socialområde fx inden for familiebehandling, arbejdet med udsatte børn og unge, eller målgrupper med udviklingsforstyrrelser og funktionsnedsættelser. Erfaring fra almenområdet (f.eks. skole, dagtilbud eller fritidspædagogik) vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelig i sig selv, medmindre den er kombineret med tydelig specialiseret viden og praksiserfaring.

Vi har særligt brug for medarbejdere med kompetencer inden for ét eller flere af følgende områder:

  • Spæd- og småbørnsbehandling: Fx samspilsobservationer og understøttelse af forældrekompetencer i sårbare familier.
  • Integration: Fx vejledning i forbindelse med modtagelse af nye flygtninge eller understøttelse af forældrekompetencer i familier med flygtningebaggrund 
  • Praktisk pædagogisk støtte/kompenserende indsatser: Fx støtte og forældrevejledning i hjemmet ift. struktur i hverdagen, morgenrutiner, lektier, fritidsliv, søvn og måltider – samt støtte i skole eller dagtilbud. 

Du behøver ikke have erfaring med alle områder, men vi opfordrer dig til at være tydelig i din ansøgning om, hvor dine faglige styrker ligger, og hvordan de kan bringes i spil hos os.

 
Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Kan inddrage barnet og samtidig understøtte og udvikle forældrekompetencer.
  • Evner at tilrettelægge målrettede, individuelle indsatser med afsæt i formål defineret af myndighed.
  • Kan formulere konkrete pædagogiske mål i samarbejde med barnet/den unge og familien.
  • Arbejder med et stærkt ressourcefokus- også i komplekse familiesystemer.
  • Har indsigt i forebyggende indsatser og tværprofessionelt samarbejde, herunder samarbejde med civilsamfundet.
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Er selvstændig og struktureret og bidrager aktivt til teamet
  • Der vil være mulighed for, at du selvstændigt kan tilrettelægge dit arbejde og din arbejdstid. Du skal dog være parat til, i et vist omfang, at lægge arbejdstiden i forhold til opgaveløsningen, dette kan også forekomme i weekenden og hverdagsaftener.
  • Har gyldigt kørekort og er indstillet på at anvende egen bil til tjenestekørsel, når det er nødvendigt. Der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler. Arbejdspladsen stiller også elcykler til rådighed.
 
Vi tilbyder

Et meningsfuldt arbejde med høj faglighed, et stærkt kollegialt fællesskab og gode muligheder for sparring. Du får fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og bliver en del af et arbejdsmiljø med fokus på trivsel, udvikling og faglig kvalitet. Der vil være mulighed for løbende supervision og kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår

  • 4 faste stillinger på 37 timer ugentligt. Der kan også blive tale om 1 eller flere vikariater i forbindelse med ansættelsesrunden.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist onsdag den 27. maj 2026. Samtaler afholdes mandag den 1. juni 2026.

Tiltrædelse: 1. august 2026.

Åbent hus – kom og mød os

Er du nysgerrig på stillingerne, håber vi du vil komme og høre mere til vores Åbent Hus-arrangement. 

  • Tidspunkt: Den 21. maj 2026 kl. 15 - 16 
  • Adresse: Aldersrovej 1, 8600 Silkeborg

Her kan du se vores fysiske rammer og møde 2 ud af 3 teamledere- og selvfølgelig høre mere om Familie- og Ungekontakten. Vi vil meget gerne have en tilmelding på SMS - blot til en af os. 

Du er også velkommen til at ringe for at høre nærmere. Hvis vi ikke tager telefonen, sender man en SMS, hvorefter man vil blive kontaktet. 

  • Teamleder Gitte S. Knudsen, tlf. 51 72 30 07
  • Teamleder Anita Munch, tlf. 24 59 75 71 

Læs mere om os på: fuk.silkeborg.dk

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter børneattest og straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Firma Silkeborg Kommune Følg
Kontaktperson Gitte Stenholt Knudsen
Kommune Silkeborg
Telefonnr. +45 51 72 30 07
Ansøgningsfrist 27/05/2026
Valgt stilling