Vil du være med til at gøre en forskel for udsatte børn, unge og deres familier? Er du optaget af at komme unge og deres familier i møde og understøtte deres ressourcer gennem relationsarbejde, samtaler/terapi, socialpædagogisk behandling og undersøgende indsatser? Og har du lyst til at være en del af en spændende arbejdsplads, med høj faglighed og stort engagement – så er vi den helt rigtige arbejdsplads for dig. Da vi i Familie og Forebyggelse er i proces med en justeret samarbejdsmodel, der medfører flere indsatser skal løses internt og en større politisk opmærksomhed på skolefravær, udvider vi kapaciteten i CIBU og søger derfor Familie- og Ungevejledere til opstart 1. juli 2026. Der er tale om faste stillinger på fuld tid, ansat i CIBU, med base i Familie og Ungehuset 4-18 år.
Om os og jobbet Du skal arbejde med børn og unge, som udfordres på deres trivsel. Du vil møde børn, unge op til 18 år og deres familier med mange forskellige typer af problemstillinger Bl.a. børn og unge der er ramt af traumer, selvmordstanker, identitetsproblematikker, skolefravær, angst, børn med diagnose, samspilsproblemer og meget mere.
Du vil til daglig sidde på kontor med andre kollegaer, og organisatorisk hører til i et tværfagligt team. Huset rummer mange forskellige fagligheder lærere, Social og sundhedsassistenter, pædagoger, psykologer og socialrådgivere.
Indsatserne i huset er forebyggende og fleksible og rettes mod børn med særlige behov. Vi arbejder med børn og unge og deres familier i et udviklingsfremmende perspektiv. Der tilbydes behandling af det enkelte barn med mulighed for inddragelse af barnets familie. I alle foranstaltningssager arbejder vi efter kontrakter udarbejdet på det enkelte barn.
Indsatserne i huset skal understøtte udviklingen af bæredygtige relationer til andre, samt forebygge anbringelse og udskillelse fra normalsystemet. Vi arbejder med at tænke innovativt i det daglige arbejde og har hele tiden øje for, hvordan vi kan lave faglig udvikling.
Vores faglige perspektiv i behandlingsarbejdet er at se barnets/den unges udfordringer i relation til det familienære og det omgivende netværk. Indenfor dette rummer vores hus en mangfoldighed af metoder i behandlingsarbejdet. Vi er bl.a. inspireret af metoder, som har deres afsæt i en systemisk, narrativ og mentaliserings baseret tænkning.
Vi bruger i alle behandlingsindsatser et dialog- og effektmålingsredskab, Feedback Informed Treatment (FIT), da vi er optaget af i dialog med familien og myndighed at tilpasse indsatsen, så der opnås bedst mulig effekt.
Som Familie og Ungevejleder møder du børn og unge, som har det til fælles, at de alle mistrives på forskellige måder og i forskellige arenaer. De har derfor brug for et behandlingstilbud, som både består af samtaler/terapi, og af socialpædagogisk behandling.
Gennem relations arbejde arbejdes der på at skabe varige forandringer for barnet/den unge.
Vi har succes med at lave grupper for de unge hvor de kan træne deres relations-færdigheder og måske for første gang i deres liv- opleve sig som en del af et fælleskab.
Hovedopgaver for familie- og ungevejlederne:
- professionel kontaktperson
- individuel behandling og rådgivning til barnet/den unge
- selvværdsstyrkende relationsarbejde
- rådgivning/behandling til barnets/den unges forældre
- koordinering af samarbejdet med de professionelle, der er omkring barnet/den unge
- helhedsorienterede indsatser, hvor der også ydes praktisk pædagogisk støtte i et eller andet omfang
Medarbejderne er medansvarlige for, at der iværksættes et koordineret tværfagligt samarbejde – via netværksarbejdet – med såvel det private som det professionelle netværk. I Familie og Ungehuset arbejdes der helhedsorienteret med fokus på de relationer, barnet og dets familie indgår i.
Om dig Vi forventer, at du har:
- en uddannelse som pædagog, socialrådgiver eller anden uddannelse på bachelorniveau
- kendskab til og erfaring med arbejdet med udsatte børn og unge
- kendskab til systemisk tænkning – og metode
- lyst til og engagement i arbejdet med børn, unge og deres familier
- lyst til at deltage aktivt i Familie- og Ungehusets faglige udvikling og supervision
- kendskab til og erfaring med tværfagligt samarbejde
Du kan også have:
- kendskab til og erfaring med arbejdet med børn og unge med skoleudfordringer
- uddannelse eller kendskab til traumebehandling med fokus på kroppen
- erfaring med gruppe indsatser, hvor unge støttes til at styrke deres relationsfærdigheder.
Desuden forventer vi, at du er:
- følelsesmæssig stabil, modstandsdygtig og har gå-på-mod
- en person, som har fokus på ressourcer, og som kan se muligheder i en forandringstid
- fleksibel i opgaveløsningen
- en person, der hviler i din egen faglige identitet og er nysgerrig på andres
- kan tilrettelægge og administrere eget arbejde
- klar til at tage medansvar i at bevare et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor:
- der er en engageret personalegruppe og en stor social kapital
- der er plads til grin og humor
- der er et højt fagligt niveau
- der er god oplæring, og hvor man ikke lades alene om svære opgaver
- faglig udvikling er en del af den daglige drift
- deltagelse i supervision er et krav
- vi bruger feedback fra borgere og samarbejdspartnere til at justere og kvalificere behandlingsindsatser og inddrager FIT i sagsdrøftelser
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er et ufravigeligt krav, at du har kørekort. Huset har biler og elcykler til rådighed.
Der skal forventes skiftende arbejdstider.
Vil du vide mere? Yderligere oplysninger kan fås ved at rette henvendelse til Familie- og Ungevejleder Lene Filstrup på
lfi@odense.dk, 23 41 40 02 eller Familie- og Ungehusets leder Carsten P. Clausen på
cpc@odense.dk, 24 66 50 81.
Det praktiske Ansøgningsfrist fredag den 8. maj 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 18. maj 2026.