WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
Familieplejekonsulent til Børne- og Ungerådgivningen i Herlev Kommune 30 timer ugentligt
Herlev Kommune - Herlev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/03/2026
favourite-job-icon
Familieplejekonsulent til Børne- og Ungerådgivningen i Herlev Kommune 30 timer ugentligt
Herlev Kommune - Herlev

Familieplejekonsulent til Børne- og Ungerådgivningen i Herlev Kommune 30 timer ugentligt

Har du lyst til at være med til at sikre stabile, udviklende anbringelser for børn og unge – og samtidig være med til at udvikle vores praksis i arbejdet med plejefamilier?

I Herlev Kommune søger vi en familieplejekonsulent, der både har solid socialfaglig erfaring og stærke kompetencer inden for relationelt og mentaliserende samarbejde, journalisering, kontraktudarbejdelse og omsætning af Barnets Lov til konkret praksis. 

Du bliver en del af et mindre team med en anden familieplejekonsulent og vil have tætte makkerskaber med børne- og ungerådgivere på tværs af organisationen.

 
Om stillingen

Som familieplejekonsulent får du en central rolle i arbejdet med at sikre kvalitet og stabilitet i plejeforholdene. Du vil både have klassiske familieplejeopgaver og være med til at videreudvikle vores arbejdsgange – særligt i forhold til dokumentation, journalisering og samarbejdspraksis.

Vi ønsker at styrke vores praksis, så den tydeligt understøtter intentionerne i Barnets Lov – både i den faglige tilgang, i samarbejdet med plejefamilier og i den skriftlige dokumentation – med et særligt fokus på en meningsfuld inddragelse af barnets stemme, så barnet oplever reel indflydelse og sammenhæng i sit anbringelsesforløb.

Derudover modtager familieplejen ekstern supervision, samt indgår i et ERFA-fællesskab med 6 nærliggende kommuner. I dette fællesskab udvikler vi vores praksis og udbyder relevante kurser til vores pleje-, netværks- og støttefamilier. 

Dine arbejdsopgaver:

  • Rekruttering og matchning af plejefamilier
  • Godkendelse af netværksplejefamilier
  • Udarbejdelse og opfølgning på plejeforholdskontrakter
  • Tæt støtte og vejledning til plejefamilier – særligt i opstarten af nye anbringelser
  • Løbende sparring og supervision til plejefamilier
  • Understøtte plejefamilier i at omsætte barnets/den unges plan og handleplan til konkret hverdagspraksis
  • Bidrage til stabilitet i anbringelser og håndtering af kriser
  • Tæt samarbejde og makkerskab med børne- og ungerådgivere
  • Deltagelse i tværfaglige møder
  • Sikre høj kvalitet i journalisering og dokumentation
  • Bidrage aktivt til udviklingsarbejde omkring arbejdsgange og samarbejdsformer

Vi søger dig, der

  • har relevant socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog eller socialformidler)
  • meget gerne efteruddannelse inden for området.
  • har solid erfaring med anbringelsesområdet og samarbejde med plejefamilier
  • har indgående kendskab til Barnets Lov og kan omsætte lovgivning til praksis- herunder understøttelse af inddragelsesprocesser
  • er stærk skriftligt og har erfaring med systematisk og fagligt funderet journalisering
  • har erfaring med kontraktudarbejdelse og administrative processer på familieplejeområdet
  • arbejder mentaliserende og relationelt stærkt
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og med overblik
  • har mod på – og lyst til – at indgå i udviklingsarbejde

Vi tilbyder:

  • En central rolle i arbejdet med anbringelser
  • Tæt makkerskab med rådgivere og en anden familieplejekonsulent
  • Mulighed for at præge udviklingen af arbejdsgange og dokumentationspraksis
  • Faglig sparring og et kollegialt fællesskab
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling
  • Ekstern supervision
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljø, grin og godt kollegaskab
 
Om os

Vi er en organisation, der arbejder målrettet på at skabe sammenhæng mellem myndighedsarbejdet og det praksisnære arbejde omkring barnet. Vi lægger vægt på:

  • Faglig refleksion og sparring
  • Tydelig dokumentation og kvalitet i sagsarbejdet
  • Tæt samarbejde mellem familieplejekonsulent og børne-/ungerådgiver
  • En kultur præget af nysgerrighed, ansvarlighed og psykologisk tryghed

Vi ønsker at være en kommune, som plejefamilierne oplever som tydelig, tilgængelig og fagligt kvalificeret – og hvor børnene mærker stabilitet og retning.

Stillingen kræver gyldigt kørekort og fleksibilitet i forhold til møder uden for almindelig arbejdstid.

Stillingen er forankret i Børne- og Ungerådgivningen, som består af:

  • 1 modtagelsesteam
  • 3 distrikts­teams
  • 1 STU-koordinator
  • 1 specialrådgivning
  • Administration
  • HOI-proces ledere
  • 3 teamledere
  • Øverste leder af myndighed
Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en 30 timers stilling med flekstid. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om Ny løn. Stillingen er med opstart pr. 1. juni 2026. 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Ansøgningsfristen er mandag den 30. marts kl. 8.00. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 9. april.  

Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse. 

Yderligere spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller om hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Stine Korsgaard, på tlf.nr. 20256350 eller Familieplejekonsulent, Tina Jonsen, på tlf. nr. 21739722. 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Firma Herlev Kommune Følg
Kontaktperson Stine Korsgaard
Kommune Herlev
Telefonnr. 20256350
Ansøgningsfrist 30/03/2026
Valgt stilling