WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
FE søger en drifts- og beredskabschef
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Antal ledige jobs
1.544
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Betonarbejdere med anhuggerbevis – Klar til at bygge fra bunden?
Viktech København - København
Ansøgningsfrist: 14/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Kommunikationsprofil til Forsvarets Efterretningstjeneste (tidsbegrænset)
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Personalejurist med drive til HR og organisation i Miljø – og Ligestillingsministeriets departement
Miljøministeriets Departementet - København
Ansøgningsfrist: 01/02/2026
Ny
favourite-job-icon
Scientist with expertise in bioinformatics for a research project in the crossfield of cancer genomics and immunology
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 08/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Forsvarets Efterretningstjeneste søger administrative og analytiske profiler til sikkerhedsgodkendelsesområdet
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Budgetcontroller til Trafikstyrelsen
Trafikstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Chef for Inddragelse, Synlighed og Kommunikation til Ministeriet for Grøn Trepart
Ministeriet for Grøn Trepart Departementet - København
Ansøgningsfrist: 06/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Hanssted Skole søger klubpædagog til afdeling på Rødbyvej 6
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 18/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Transportministeriet søger en dygtig HR-jurist til alsidig stilling
Transportministeriet - København
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Vil du være en del af et ministerium, hvor klimaet står øverst på dagsordenen? Så er du måske vores nye jurist
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 11/01/2026
Ny
favourite-job-icon
Senior lægemiddelrådgiver til lægemiddelimplementering med ansvar for avancerede terapier (ATMP)
Amgros I/S - København

FE søger en drifts- og beredskabschef

Er du en god chef? Har du erfaring med at lede en effektiv driftsorganisation? Ved du, hvordan man styrer store logistikopgaver? Og er du ikke mindst klar til at tage ansvar for en efterretningstjenestes beredskabsplanlægning på et tidspunkt, hvor denne opgave er vigtigere end i årtier?

Den vigtigste opgave, som du har haft i din karriere
FE ruster sig til en ny virkelighed, hvor forsvaret af Danmark er mere aktuelt end i mange år. FE er en helt central aktør heri, og derfor er styrkelse af FE’s evne til at kunne opretholde sine funktioner i kriser og krig et højt prioriteret område. Ud over den aktuelle sikkerhedssituation kræver FE’s snarlige flytning til tjenestens nye domicil på Svanemøllens Kaserne en omlægning af sikkerheds- og beredskabsplaner, procedurer og højnelse af den generelle aktionsparathed i de understøttende funktioner.

Det overordnede ansvar for dette placeres fra den 1. januar 2026 i en nyoprettet sektion for Beredskab & Planlægning, der hører under FE’s afdeling for Intern Sikkerhed & Drift.

Sektionen får også ansvaret for at planlægge flytningen til FE’s nye domicil, som gennemføres i 2027 og 2028, og for at omstille FE’s nuværende driftsorganisation med bl.a. facility management til at kunne fungere i en ny rolle som bestiller i et OPP-samarbejde. Driften af domicilet udføres i OPP af en privat leverandør, som bl.a. står for vedligeholdelse af bygningen, kantinedrift og rengøring, og sektionen skal gennem FE’s kontraktstyring og gennemførelse af fagligt tilsyn sikre, at FE og leverandørens samarbejde fungerer tilfredsstillende. Det er et succeskriterium, at OPP-samarbejdet bringes til at fungere som en integreret del af FE’s komplekse hverdag. Desuden skal sektionen planlægge husningen for hele FE i perioden indtil flytningen, hvor FE forventes at vokse betragteligt i antallet af medarbejdere.

Stillingen som chef for sektionen for Beredskab & Planlægning refererer til chefen for afdelingen for Intern Sikkerhed & Drift. Afdelingen hører under sektoren for Stab & Jura.

Du og din baggrund er vigtig
Din tilgang til opgaven skal være meget konkret, operativ og scenarie- og risikobaseret. Du skal kunne omsætte planer til øvelser og eksekverbare tiltag.

Du skal enten have eller hurtigt kunne opnå kendskab til militær sikkerhed. Samtidig skal du kunne etablere en lille og effektiv driftsorganisation i et OPP-samarbejde, og det vil være en fordel, hvis du har erfaring med en sådan rolle.

Herudover skal du kunne sikre, at husning og logistik ikke bliver en flaskehals for FE’s oprustning, som i den kommende tid vil være markant.

Baseret på gode analyser, etablerede principper og et indgående kendskab til indgåede aftaler skal du være en god forhandler både internt og eksternt.

Ikke mindst skal du være en dygtig chef, som er i stand til at opbygge en ny sektion med både nye og eksisterende medarbejdere, faglige fællesskaber og samarbejdsrelationer med alle dele af FE.

Der er ikke mange i Danmark, som kan matche alle disse krav på én gang. Men hvis du er én af dem, og du ligesom os mener, at FE’s opgaver er noget af det vigtigste, man kan beskæftige sig med i Danmark i denne tid, så hører vi gerne fra dig.

Så kan vi til gengæld tilbyde dig det mest meningsfulde job, som du har haft indtil nu, og et fællesskab, som du ikke møder mange andre steder. I FE er mange ting hemmelige, og derfor består der et særligt fortroligt kollegaskab i FE. Du vil blive en del af et stærkt chefhold i FE’s stab, der består af meget forskellige mennesker med meget forskellige fagområder som f.eks. direktionsbetjening, HR, jura, militær vagt og kommunikation.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

For militære kandidater besættes stillingen efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 11. januar 2026.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 3 og stiler mod en seneste ansættelse pr. 1. marts 2025. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner skriftligt på fe-5558@fe-ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.


Firma Forsvarets Efterretningstjeneste Følg
Kontaktperson HR Partner
Arbejdsadresse Kastellet
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 33325566
Ansøgningsfrist 11/01/2026
Valgt stilling