Som introlærer får du en essentiel rolle i arbejdet med at modtage de nye elever og sikre, at de har et godt fundament og en forståelse af FGU-kulturen, før de kommer ud på linjerne.
FGU Hovedstadens vision er at være en tryg mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel. Vores elever er medskabere af fremtiden og målet er, at alle elever indgår i forpligtende inkluderende fællesskaber.
Om stillingen
FGU er for elever der er snublet i deres uddannelser eller livet. Vi optager derfor elever løbende hen over året. For at sikre den bedste opstart starter eleverne på et intro-forløb, før de kommer ud på vores PGU og AGU-linjer. Som noget nyt begynder vi i det kommende skoleår at få besøg af unge fra 10. klasse som skal i brobygning, samt af udskolingselever der skal i juniormesterlærer eller praktik. Det er introlærerens opgave at være tovholder og kontaktperson på disse forløb.
På FGU Hovedstaden bliver du en del af et mangfoldigt skolemiljø med gode kollegaer, der arbejder sammen på tværs af faggrupper for at skabe de bedste rammer for elevernes progression.
Med afsæt i vores FGU læreridentitet målretter lærerne i fællesskab pædagogik og læring til vores elever. Som FGU-lærer møder vi alle eleverne med forståelse, anerkendelse og respekt. Vi har en grundlæggende tillid til, at alle elever har noget værdifuldt at bidrage med, og at de kan udvikle sig – både fagligt, personligt og socialt. FGU er stadig en ny uddannelse og du vil få stor indflydelse på udviklingen af både indholdet og formen af undervisningen.
Kontaktlærerfunktion
Alle lærere på FGU Hovedstaden er kontaktlærere, hvor de er bindeled mellem eleverne, holdet og teamet samt til de øvrige kolleger og vejledere. Kontaktlæreren afholder jævnligt forløbssamtaler med sine elever, hvor personlig, social og faglige progression synliggøres. I dette arbejde lægger vi vægt på elevinddragelse og samskabelse.
Vores elever
Vi har en mangfoldig, livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme videre i uddannelse eller arbejde. Flere af vores elever har læse- og skrivevanskeligheder, som vi prøver at tilgodese ved at skabe et inkluderende læse skrive venligt miljø.
Din profil
Du skal være stærk til at danne relationer og kunne tænke i at finde nye veje til læring, da du hele tiden møder nye elever.
På intro er det ikke det faglige niveau der er i fokus men trivsel og introduktion til alle de forskellige linjer på FGU Hovedstaden.
Det er en fordel, hvis du kan sige ja til flere af følgende:
Du har en læreruddannelse med dansk som fag eller en tilsvarende uddannelse.
Du har erfaring med at arbejde med de unge i målgruppen for FGU, f.eks. fra specialområdet, EUD, folkeskolen eller lignende.
Du kan skabe et struktureret, helhedsorienteret og praksisnært undervisningsmiljø for en gruppe af elever med meget forskellige forudsætninger og baggrunde.
Du kan danne relationer og tænke i at finde nye veje til læring.
Du har forudsætninger for at arbejde med sårbare unge, der kan kræve tydelige rammer og grænser.
Vilkår og ansøgningsfrist
Ansættelsen er på 37 timer om ugen fra den 1. august 2026. Arbejdssted er FGU Hovedstaden, Amager, Brønderslev Allé 25, 2770 Kastrup
Ansøgningsfrist er den 10. juni 2026. Jobsamtaler afholdes i uge 25.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til uddannelseschef, Bente Klitgaard, bekl@fguhovedstaden.dk.
Du kan læse mere om FGU Hovedstaden på: www.fguhovedstaden.dk
Ansøgning og CV skal sendes via knappen ”Ansøg”.
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Vores kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, som fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger. Det er vores fælles mission at inspirere og motivere vores elever til udvikling af deres færdigheder og viden, og som gør det muligt for dem at komme videre i uddannelse eller arbejde.
FGU står for den forberedende grunduddannelse og består af tre spor: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
| Firma | FGU Hovedstaden - Amager Følg |
| Arbejdsadresse | Brønderslev Alle |
| Postnr.: | 2770 |
| Kommune | Tårnby |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |