Vi søger 2 lærer til at varetage matematik- og naturfagsundervisningen på vores skoler i Valby og på Østerbro.
Stillingerne er på fuld tid med start dato den 1. august 2026.
FGU Hovedstadens vision er at være en tryg mangfoldig skole med et godt ry og høj trivsel. Vores elever er medskabere af fremtiden og målet er, at alle elever indgår i forpligtende inkluderende fællesskaber.
På FGU Hovedstaden bliver du en del af et mangfoldigt skolemiljø med gode kollegaer, der arbejder sammen på tværs af faggrupper for at skabe de bedste rammer for elevernes progression.
Vi møder alle elever med forståelse, anerkendelse og respekt. Vi har en grundlæggende tillid til, at alle elever har noget værdifuldt at bidrage med, og at de kan udvikle sig – både fagligt, personligt og socialt.
Med afsæt i vores FGU læreridentitet målretter lærerne i fællesskab pædagogik og læring til vores elever. Som FGU-lærer er man nysgerrig, undersøgende og læringsorienteret i og over egen praksis.
Undervisningen sker på D, E og G niveau.
Kontaktlærerfunktion
Alle lærere på FGU Hovedstaden er kontaktlærere. Kontaktlæreren afholder jævnligt forløbssamtaler med sine elever, hvor personlig, social og faglige progression synliggøres. I dette arbejde lægger vi vægt på elevinddragelse og samskabelse.
Didaktiske principper
Som en del af FGU’s didaktiske principper er omdrejningspunktet arbejdet med portofolier, som har til formål at synliggøre elevens progression. Det er læreren der vurderer hvornår eleven er klar til afsluttende prøve. Alle elever vurderes individuelt med udgangspunkt i deres portofolier.
Der arbejdes ud fra et helhedsorienteret læringssyn, hvor den praksisnære og projektorienterede undervisning er i centrum for alle aktiviteter.
Vores elever
Vi har en mangfoldig, livlig og skøn gruppe af unge mennesker, som har det til fælles, at de alle har brug for en støttende hånd i ryggen, til at komme videre i uddannelse eller arbejde. Flere af vores elever har læse- og skrivevanskeligheder, som vi tilgodeser ved at skabe et inkluderende læse og skrive venligt miljø.
Din profil
Det er en fordel hvis du har flere af følgende kompetencer:
Du har en læreruddannelse eller en tilsvarende uddannelse.
Du har erfaring med at arbejde med de unge i målgruppen for FGU, f.eks. fra specialområdet, EUD, folkeskolen eller lignende.
Du kan skabe et struktureret, helhedsorienteret og praksisnært undervisningsmiljø for en gruppe af elever med meget forskellige forudsætninger og baggrunde.
Du kan danne relationer og tænke i at finde nye veje til læring
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Vores kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, som fokuserer på muligheder fremfor begrænsninger. Det er vores fælles mission at inspirere og motivere vores elever til udvikling af deres færdigheder og viden, som gør det muligt for dem at komme videre i uddannelse eller arbejde.
FGU står for den forberedende grunduddannelse og består af tre spor: almen grunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU).
Vilkår og ansøgningsfrist
Ansættelserne er på 37 timer om ugen. Arbejdsstederne er FGU Hovedstaden, Valby og FGU Hovedstaden, Østerbro.
Ansøgningsfrist er den 10. juni 2026. Der afholdes jobsamtaler i uge 25.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til:
FGU Østerbro, uddannelseschef, Søren Østerby, sooe@fguhovedstaden.dk.
FGU Valby, uddannelseschef, Trine Bloch Nielsen, tbni@fguhovedstaden.dk.
Du kan læse mere om FGU Hovedstaden på: www.fguhovedstaden.dk
Ansøgning og CV skal sendes via knappen ”Ansøg” nedenfor.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
| Firma | S/I FGU Hovedstaden Følg |
| Arbejdsadresse | Høffdingsvej |
| Postnr.: | 2500 |
| Kommune | København |
| Ansøgningsfrist | 10/06/2026 |