Har du en teknisk håndværksbaggrund og lyst til at bruge din faglighed i arbejdet med unge – i et praksisnært og autentisk undervisningsmiljø med motor, mekanik, metal og autoklargøring?
FGU Midtjylland søger en FGU underviser til vores Motor og Metal-værksted, hvor eleverne arbejder med biler, motorcykler og grundlæggende smedearbejde som en del af deres FGU-forløb.
FGU Midtjyllands værdier er:
Meningsfuldhed, tillid, rummelighed, anerkendelse og gejst.
Værkstedets rammer
Motor og metal-værkstedet er indrettet med:
3 autolifte
3 motorcykellifte
Et mindre smedeværksted med svejsekabine og udvalgte maskiner
Et mindre område til klargøring af biler (rengøring, klargøring og finish)
Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i virkelighedsnære opgaver inden for motor, mekanik, metal og autoklargøring.
Du indgår i et makkerskab med en erfaren FGU underviser, der er uddannet automekaniker. I har sammen ansvaret for undervisning, struktur og den daglige drift af værkstedet.
Stillingen
Som FGU underviser vil du på Motor og metal:
undervise og vejlede FGU-elever i motor- og mekanikopgaver
inddrage metal- og smedearbejde, hvor det er relevant
arbejde med klargøring af biler som en del af undervisningen
arbejde struktureret med sikkerhed, kvalitet og arbejdsgange
støtte elevernes faglige og personlige udvikling
være en tydelig, inkluderende og nærværende voksen i værkstedet
Derudover vil du:
deltage i almen undervisning som støttende funktion
hjælpe eleverne med struktur, deltagelse og arbejdsro
understøtte sammenhængen mellem værkstedsarbejde og almen undervisning
Du skal ikke undervise i almene fag som dansk eller matematik, men fungere som praktisk og relations båret støtte i samarbejde med de almene undervisere.
Din faglige og personlige profil
Du har formentlig:
en uddannelse inden for motor, mekanik, metal eller klargøring
erfaring fra værksted, industri, klargøring eller beslægtet praksis
lyst til at arbejde med unge i en pædagogisk- og undervisningskontekst
forståelse for, at relationer og tydelige rammer er afgørende for læring
flair for at finde opgaver til eleverne med rigtige kunder som aftagere
Du behøver ikke være ekspert i alle områder – det vigtigste er, at du har en solid faglighed og et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn og kan indgå i et samarbejde, hvor I, som FGU-undervisere/makkerpar supplerer hinanden.
Pædagogisk- eller undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
en praksisnær undervisningsrolle med bred faglig variation
et tæt samarbejde i et makkerskab – du står ikke alene
en hverdag med mening og synlig effekt for eleverne
mulighed for pædagogisk opkvalificering
Vi arbejder med KRAP - Nyansatte vil gennemgå et onboarding-forløb med kompetenceudvikling i KRAP.
Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.
Henvendelse for yderligere information og besøg kan rettes til skoleleder Klaus Binderup, kbi@fgumidtjylland.dk eller på telefon: 25242011.
Lyder det som noget for dig?
Så send et motiveret CV til jobvib@fgumidtjylland.dk med relevante bilag og referencer. Skriv venligst ”Motor og metal” i emnefeltet.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for FGU-undervisere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).
Udvalgte kandidater inviteres til et besøg. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse efter aftale.