WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Financial Controller til Strandparken I/S
Ishøj Kommune - Ishøj
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
Ny
favourite-job-icon
Financial Controller til Strandparken I/S
Ishøj Kommune - Ishøj

Financial Controller til Strandparken I/S

Vil du have en central rolle i økonomistyringen af en organisation i markant udvikling?

Strandparken I/S søger en erfaren Financial Controller, der får ansvaret for at sikre professionel, gennemsigtig og struktureret økonomistyring i en periode med store anlægsinvesteringer og kompleks finansiering.

Med en bevilling på 210 mio. kr. til modernisering og et kystbeskyttelsesprojekt på ca. 100 mio. kr. står Strandparken over for en omfattende udviklingsfase, som stiller høje krav til økonomisk overblik, likviditetsstyring og præcis regnskabsaflæggelse.

Om Strandparken

Strandparken I/S er et kommunalt interessentskab ejet af Greve, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Ishøj Kommuner. Strandparken forvalter et ca. 7 km langt strand- og friluftsområde tæt på København, som både fungerer som rekreativt tilbud og som en central del af kystbeskyttelsen for de omkringliggende byområder.

Strandparken har historisk været organiseret som et driftsfællesskab, men står nu over for en markant udviklingsfase. Med betydelige investeringer i modernisering og kystbeskyttelse gennemføres omfattende anlægsprojekter i et tværkommunalt samarbejde og i tæt dialog med A.P. Møller Fonden.

Om stillingen

Som Financial Controller får du en central rolle i at sikre stabil og transparent økonomistyring for Strandparken i en periode med betydelige anlægsprojekter og flere parallelle finansieringsstrømme.

Du bliver organisatorisk ansat i Ishøj Kommune og indgår i centerets økonomiteam, hvor du får et fagligt ophæng og mulighed for løbende sparring. Samtidig arbejder du tæt sammen med Strandparkens sekretariat og ledelse i det daglige.

Stillingen kræver struktur, overblik og evnen til at navigere i et komplekst samspil mellem kommuner og fond, hvor økonomien håndteres adskilt for drift, modernisering og kystbeskyttelse.

Dine opgaver

• Økonomistyring af Strandparkens drift, moderniserings- og kystbeskyttelsesaktiviteter
• Sikre klar adskillelse mellem de enkelte finansieringsområder
• Opkrævning af økonomiske bidrag fra de deltagende kommuner
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af betalingsplaner
• Løbende likviditetsstyring
• Økonomisk rapportering og dialog i relation til A.P. Møller Fonden
• Udarbejdelse af årsregnskaber for de enkelte finansieringsområder samt for Strandparken samlet
• Daglig anvendelse af økonomisystemet E-conomic
• Samarbejde med relevante funktioner i Ishøj Kommune omkring økonomiprocesser og afrapportering

Om dig

Du har en relevant økonomisk uddannelse inden for regnskab, økonomistyring eller offentlig økonomi.

Derudover har du:

• Minimum 5 års erfaring som controller eller i en tilsvarende økonomifunktion
• Erfaring med økonomistyring, budgettering, likviditetsstyring og regnskab
• Erfaring fra et kommunalt eller andet offentligt setup
• Erfaring med komplekse finansieringsmodeller med flere bidragydere
• Erfaring med klar adskillelse mellem forskellige økonomiske formål og projekter
• Erfaring med økonomisystemet E-conomic eller tilsvarende
• Kendskab til kommunale økonomiprocesser

Personligt er du struktureret, detaljeorienteret og ansvarsbevidst. Du arbejder selvstændigt, men trives samtidig i dialog og samarbejde med mange forskellige fagligheder. Du bevarer ro og professionalisme i komplekse sammenhænge.

Ishøj Kommune tilbyder

En central rolle i en organisation, der står over for en omfattende udviklingsfase med betydelige investeringer i både modernisering og kystbeskyttelse.

Du får mulighed for at arbejde med økonomistyring i et tværkommunalt setup og i tæt samarbejde med A.P. Møller Fonden.

En fleksibel arbejdsplads hvor du selv tilrettelægger dine opgaver og din arbejdstid i forhold til Rådhusets åbningstid og møder med samarbejdspartnere. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra op til 2 dage om ugen, når opgaverne egner sig til det.

Arbejdspladsen er placeret på Ishøj Rådhus med gode transportmuligheder og adgang til kantine på Rådhuset.

Ansøgning

Denne rekruttering varetages af Capax Recruitment. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Benedikte Heinild bhe@capax.dk.

Bemærk venligst, at vi kun accepterer ansøgninger sendt via det officielle ansøgningslink. Ansøgninger sendt direkte pr. mail vil blive slettet uden behandling.

Ansøgere vil blive screenet løbende frem mod ansøgningsfristen.

Firma Ishøj Kommune Følg
Kontaktperson Benedikte Heinild
Arbejdsadresse Ishøj Store Torv
Postnr.: 2635
Kommune Ishøj
Telefonnr. 43577575
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling