Interesserer du dig for at arbejde med miljø-, landbrugs-, klima- og energipolitik? Har du lyst til at arbejde med generelle ligevægtsmodeller samt at komme helt tæt på den politiske dagsorden og arbejde med bl.a. analyser, politiske forhandlinger og beslutningsoplæg om centrale valg i den grønne omstilling? Så er du måske vores nye kollega i Grønt Politisk Center i Finansministeriet.
Om stillingen Grønt Politisk Center i Finansministeriet søger en medarbejder, der kan indgå i centerets arbejde med at udvikle og anvende den grønne makroøkonomisk ligevægtsmodel GrønREFORM. Du vil komme til at bidrage til arbejdet med at forbedre og anvende modellen til analyser af de klimamæssige vigtige sektorer, som fx industrien, affaldsområdet, energiforsyningen, eller landbruget. Du vil blive en central del af at finde løsninger på store og vigtige samfundsudfordringer med stor offentlig bevågenhed.
Arbejdsopgaverne består i udvikling og konsolidering af GrønREFORM samt at anvende modellen til at udføre samfundsøkonomiske analyser med henblik på at løse teknisk komplicerede problemstillinger og formidle beslutningsoplæg til regeringen.
Opgaverne løses i vidt omfang i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i centeret samt øvrige ministerier, herunder særligt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd samt Miljøministeriet. Du vil desuden få en bred kontakt med dygtige kolleger i hele Finansministeriet.
Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt med blik for centerets behov og ud fra dine interesser, erfaringer og kvalifikationer.
Om dig Det forventes, at du har en stærk økonom-faglig profil og fx er uddannet cand.polit, cand.oecon eller lignende. Du kan være nyuddannet, men også have relevant faglig erfaring fra eksempelvis offentlige institutioner eller den private sektor.
Konkret lægger vi vægt på, at du:
- har interesse for generelle ligevægtsmodeller samt kodning i GAMS/Python
- har stærke analytiske kompetencer og formår at anvende dem i praksis
- kan formidle komplekse problemstillinger både skriftligt og mundtligt
- sætter en ære i at løse dine opgaver med grundighed, høj kvalitet og til tiden
- udviser ordentlighed og har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft
- er målrettet og initiativrig og følger dine opgaver til dørs i en travl og afvekslende hverdag
Om Grønt Politisk Center I Grønt Politisk Center har vi ansvaret for at understøtte regeringens arbejde med politikudvikling, budgetstyring og økonomisk politik på det grønne område. Centeret består af 29 medarbejdere, herunder fire studenter, to kontorchefer og en souschef.
Vores arbejdsdag er varieret med opgaver med både korte frister samt længere forløb såsom analyser og forberedelse af politiske udspil. Du vil få et stort ansvar for egne opgaver med gode muligheder for videreudvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Du vil desuden blive en del af et stærkt hold, hvor vi lægger vægt på at skabe resultater i fællesskab i en uformel omgangstone.
Finansministeriet som arbejdsplads Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik. Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.
I Finansministeriet er der fra begyndelsen af din ansættelse fokus på din faglige og personlige udvikling gennem tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og via introduktionsforløbet “FM Kickstart”. Hvert kontor og center er desuden organiseret i relativt små enheder, der giver gode rammer for faglig sparring og udviklingsfokus fra din nærmeste chef.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil på baggrund af dine kvalifikationer blive indplaceret som enten fuldmægtig eller konsulent.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger For yderligere information om stillingen kan du kontakte souschef Olivia Ørtoft Lykkegård (
olily@fm.dk, tlf. 40 23 11 05), chefkonsulent Sebastian Eske Hansen (
seesh@fm.dk, tlf. 25 43 98 63) eller fuldmægtig Jonas Serup Weber (
jonweb@fm.dk, tlf. 21 55 38 70).
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest tirsdag den 11. august 2026.
Du skal være indstillet på at gennemføre en test i forbindelse med ansættelsessamtalen.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.