Vi søger en dygtig kollega med flair for tal og regnskab til vores økonomiafdeling. Du bliver en del af et team på seks medarbejdere, hvoraf de fem arbejder fra hovedkontoret i Aarhus, som også som udgangspunkt bliver din primære base.
Huset Venture er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder med afdelinger i hele landet – 95 % af vores 150 ansatte arbejder i fleksjob. Stillingen her er et fleksjob med et effektivt ugentligt timetal på 15-20 timer.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
· Daglig bogføring i regnskabsprogram e-conomic.
· Fakturering.
· Diverse afstemninger: bank, kasse, skat, løn osv.
· Hjælp med afstemninger og regnskabsudarbejdelse – opstilling af regnskab.
· Hjælp med momsregnskab, beregning og indberetning til skat.dk.
· Debitor- og kreditorbogholderi, oprettelse, rykker, indbetaling osv.
· Diverse administrative opgaver.
· Kontakt med kunder/afdelinger.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor:
· Udarbejdelse af løn i DataLøn.
· Afstemning af løn i e-Indkomst (skat.dk).
· Refusionsansøgning ang. ansatte i fleksjob.
· Diverse indberetninger herunder til skat.
Kvalifikationer og personlige kompetencer:
Vi forventer, at du:
· har en relevant uddannelse indenfor fx økonomi, finans, IT el.lign.
· har erfaring med e-conomic.
· kan arbejde selvstændigt og struktureret og kan prioritere dine opgaver i forbindelse med deadlines.
· er serviceminded og ansvarsfuld.
· kan indgå i et team og samarbejde med dine kolleger på tværs af organisationen.
· har evnen til at arbejde med dataanalyseværktøjer og en stærk teknisk erfaring.
· er god til at kommunikere og formidle.
· er analytisk og strategisk.
· har erfaring med at deltage i arbejdet med at lave perioderegnskaber og sikre, at disse laves rettidigt og er valide.
Vi har stor erfaring med at ansætte medarbejdere, som er visiteret til fleksjob, og vi har overenskomst med HK Privat.
Send din motiverede ansøgning via følgende link:
FLEKSJOB: Huset Venture Aarhus søger en regnskabsmedarbejder – Husetventure Job
Spørgsmål til stillingen kan besvares af økonomichef, Lars Berg, på tlf.: 23642409
Ansøgningsfrist er søndag den 2/8 2026
Vi vurderer ansøgningerne løbende og ser frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.
| Firma | Huset Venture Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Lars Berg |
| Arbejdsadresse | Skanderborgvej |
| Postnr.: | 8260 |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 23642409 |
| Ansøgningsfrist | 02/08/2026 |