Brænder du for at være med til at skabe gode patientforløb for patienterne på akutsygehuset?
Har du lyst til at arbejde i en spændende funktion med at koordinere og have overblik over patient flowet på Akutsygehuset Slagelse, og samtidig være en del af det energiske team af sygeplejersker i akutafdelingen ?
Så har du chancen nu!
Vi søger en flowkoordinator der har ambitioner om at indgå i flowkoordinatorfunktion på Slagelse Sygehus.
Flowkoordinatorerne arbejder dag og aften med akutsygehusets indlæggelser og udskrivelser, overskuer hele pladssituationen og afholder kapacitetskonferencer på sygehus niveau med fokus på belægningssituationen. Det handler om, at holde overblik og udnytte den samlede sengekapacitet på hele sygehuset bedst muligt, ud fra konceptet: Rette patient i rette seng med rette behandlerteam.
Slagelse Sygehus har i øjeblikket seks flowkoordinatorer ansat i akutafdelingen, med fremmøde fra kl. 09.00-21.00. De leder kapacitetskonferencen, har overblik over belægningssituationen time for time og varetager den daglige koordination af patienter der flytter mellem afdelingerne.
Det er en forudsætning, at du har evner, vilje og lyst til at koordinere patientflowet og udnytte den samlede sengekapacitet på Akutsygehuset.
Ansættelsen er i akutafdelingen, hvor man har ca. 50 % af vagterne, resten er vagter som flowkoordinator.
Baggrund:
Konceptet stammer fra USA og er udviklet af Institute for Healtcare Improvement (IHI) i samarbejde med amerikanske hospitaler. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner og TrygFonden har udviklet konceptet i samarbejde med IHI, til danske forhold i projektet ”Sikkert Patientflow” der overgik til drift 1. januar 2016.
Resultaterne er overordnet:
Flowkoordinatorens opgaver
Kvalifikationer
Hvad kan Slagelse Sygehus tilbyde
Forudsætninger:
Stillingen ønskes besat snarest
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Christian Jørgensen, 93 56 64 26 eller oversygeplejerske Marianne Mejlgård, Akutafdelingen, 40 44 93 73.
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos chefsygeplejerske Christian Jørgensen, hajorg@regionsjaelland.dk
Samtaler forventes afholdt i uge 38/39.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Marianne Mejlgård |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| Telefonnr. | +45 40449373 |
| mmeg@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 03/09/2026 |