Vil du være en del af et stærkt tværfagligt team, der hver dag gør en forskel for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser? Vi søger
to pædagogmedhjælpere til midlertidige stillinger på 37 timer ugentligt, med tiltrædelse hurtigst muligt og senest
1. november 2026. Flere af vores tidligere vikarer og midlertidigt ansatte er senere blevet fastansat, så stillingen kan være en vej ind på Kirkebæk.
Din rolle som "Flyver" Som flyver hjælper du der, hvor behovet er størst på tværs af hele huset. Du bliver en vigtig del af hverdagen omkring eleverne og får en varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver.
Dine opgaver
- Støtte eleverne i undervisning og aktiviteter
- Bidrage til elevernes trivsel, udvikling og sociale fællesskaber
- Hjælpe med personlig pleje, spisning og påklædning
- Være opmærksom på elevernes sansemæssige behov
- Samarbejde tæt med lærere, pædagoger og terapeuter
- Klargøre materialer og deltage i både inde- og udeaktiviteter
Vi søger dig, der er:
- Tålmodig, empatisk og fleksibel
- Tryg ved omsorgsopgaver
- God til at samarbejde
- Interesseret i at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov
Kendskab til specialområdet er en fordel, men ikke et krav. Du får et grundigt introduktionsforløb og tæt oplæring af erfarne kolleger.
Om Kirkebæk Kirkebæk består af specialskole, specialbørnehave og STU og har omkring 65 børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser. Vi er cirka 95 medarbejdere fordelt på mange faggrupper og arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for børn og unges læring, udvikling og trivsel.
Vi tilbyder:
- Høj faglighed og stærkt tværprofessionelt samarbejde
- Gode muligheder for kurser og kompetenceudvikling
- Frugtordning, kaffe og godt kollegaskab
- Gode parkeringsforhold og nærhed til offentlig transport
- Godt arbejdsmiljø, som vi værner om
Arbejdstid 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider mellem kl. 8.00 og 17.00. Derudover enkelte aftenmøder, forældrearrangementer samt fælles seminar og arbejdslørdag.
Vil du vide mere? Kontakt afdelingsleder
Carsten Theis på telefon
21 33 47 78.
Læs mere om Kirkebæk på:
www.kirkebaekskolen.aula.dkAnsøgningsfrist: 20. september 2026 Vi afholder løbende samtaler.