WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
FødevareSyd søger prøvetager til prøvetagning på foderområdet
Fødevarestyrelsen, Vejen - Vejen
Antal ledige jobs
67
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/03/2026
favourite-job-icon
FødevareSyd søger prøvetager til prøvetagning på foderområdet
Fødevarestyrelsen, Vejen - Vejen
Ansøgningsfrist: 21/04/2026
favourite-job-icon
Fuldtidsorganist/kirkemusiker
Vejen Menighedsråd - Vejen
Ansøgningsfrist: 03/04/2026
favourite-job-icon
Supportmedarbejder til Kundeservice
EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S - Vejen
Ansøgningsfrist: 03/04/2026
favourite-job-icon
Daglig leder til Kundeservice
EUROFINS STEINS LABORATORIUM A/S - Vejen
Ansøgningsfrist: 30/05/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til landets største udbyder af trafiksikre løsninger i Vejen
Saferoad Traffic A/S - Vejen
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Logistikmedarbejder Kundeservice, indkøb og produktionsplanlægning
PolyGroup A/S - Vejen
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Vejen Golfklub søger sæsonansat medarbejder til greenkeeper-teamet
VEJEN GOLFKLUB - Vejen
Ansøgningsfrist: 27/03/2026
favourite-job-icon
Erfaren truckfører søges til lagerstilling i moderne køle- og frysevirksomhed
Constellation Cold Logistics Denmark A/S - Vejen - Vejen
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
butiksassistent
P. LINDBERG A/S - Vejen
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
🪚 Tømrer søges i Vorbasse – byg i høj liga, firmabil og 4-dages uge! 🚐✨
Entreprise-Gruppen ApS - Vejen
Ansøgningsfrist: 31/03/2026
favourite-job-icon
Møbelsnedker, Maskinoperatør
PN SNEDKERI ApS - Vejen
Ansøgningsfrist: 23/02/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Bogholder
Sillerup Plejekollegium - Haderslev

FødevareSyd søger prøvetager til prøvetagning på foderområdet

Brænder du for jordbrugsfaglige opgaver, og trives du med selvstændigt arbejde, planlægning og kvalitet i detaljen? Som prøvetager i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bliver du en del af vores prøvetagningsteam og får en hverdag fyldt med variation, ansvar, kørsel og kontakt med mange forskellige virksomheder.

Da en af vores kolleger går på pension, har vi nu en ledig stilling som prøvetager i vores kontrolenhed FødevareSyd i Vejen. Vi sørger for prøvetagning i fodervirksomheder og hos landmænd i hele Jylland og på Fyn.

Prøverne udtages som led i kontrol med, at foderet ikke er farligt, og at det er af sædvanlig handelskvalitet.

Opgaver
Prøvetagningen foregår projektorienteret og planlægges i samarbejde med laboratoriet samt Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris fagkontorer. På sigt kan der forventes et mindre omfang af fødevareprøvetagning som en del af opgaverne.

Prøvetagningsopgaverne fordeles af teamets prøvekoordinator, og herefter får du ansvaret for selvstændigt at detailplanlægge din egen prøvetagning. Det indebærer blandt andet, at du:
• Sætter dig ind i projektbeskrivelserne for de enkelte prøvetagningsprojekter
• Opretter prøver i de administrative systemer (LIMS)
• Udfører prøvetagning i relevante virksomheder
• Indhenter relevante informationer i relation til de enkelte prøver
• Klargør og forsender prøver til laboratoriet i Ringsted

Der kan forventes en del kørsel i forbindelse med arbejdet, som udføres i styrelsens tjenestebiler. Du får en grundig introduktion og oplæring i akkrediteret prøvetagning, inden du får tildelt dine egne prøvetagningsopgaver.

Om dig
Du har en relevant jordbrugsfaglig uddannelse, som giver dig et solidt kendskab til foder og fodermidler. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra grovvarebranchen, og hvis du har kendskab til eller erfaring med prøvetagning.

Da alt arbejde omkring prøvetagningen foregår digitalt, skal du være en habil IT-bruger. Arbejdet er meget selvstændigt, så du skal være god til at planlægge din egen tid og trives med ansvar. Det er vigtigt, at du er systematisk, grundig og i stand til at sætte dig ind i detaljerede projektbeskrivelser. Opgaverne kræver desuden en god fysik.

Du skal kunne se dig selv i rollen som myndighedsperson og være i stand til at bevare ro og overblik i når situationen kræver det.

Vi lægger vægt på, at du har et godt humør, er positiv, fleksibel og engageret i teamarbejde – vi løfter opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden. Du skal trives med at møde mange nye mennesker i løbet af dagen og med at kommunikere på distancen via telefon og Teams.

Derudover skal du have gyldigt kørekort til personbil.

Om os
FødevareSyd er én af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris tre udkørende fødevareenheder og består af syv sektioner med i alt omkring 160 medarbejdere, og vi har kontorer i Vejen og i Herning. Enheden varetager styrelsens direkte kontakt med virksomheder og borgere.

Vi fører blandt andet tilsyn med alle fødevarevirksomheder i engros og detail. I 2026 forventes gennemført ca. 11.000 tilsyn i et geografisk område, som er lidt større en Region Syddanmark. Hertil kommer kontrol med fodervirksomheder og landbrug i hele Jylland og på Fyn, hvor vi årligt udfører ca. 1250 tilsyn. Derudover har enheden ansvar for flere specialiserede opgaver såsom udstedelse af eksportcertifikater, veterinær grænsekontrol, udtagning af foder- og fødevareprøver og forsegling af containere. Vi bidrager også til tværgående projekter i hele styrelsen.

Arbejdsmiljøet i FødevareSyd er præget af stor kollegialitet og teamsamarbejde. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt, især fordi der typisk er geografisk distance til både ledelse og kolleger. Vi har en moderne IT-platform med online opkobling i marken.

Afhængig af geografisk bopælsplacering, køres der ud direkte fra hjemmet, ligesom der efter aftale, er mulighed for hjemmearbejdsplads.

Vi tilbyder og forventer en høj grad af fleksibilitet idet prøvetagningen engang i mellem skal foretages udenfor normal arbejdstid.

Hvornår skal du starte
Der er brug for dig pr. 1. maj 2026.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Vejen.

Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante bilag via vores rekrutteringssystem senest den 10. marts 2026.

Samtaler finder sted i uge 12.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte sektionsleder Kim Laugesen på telefon 72275341.

Læs mere om Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på www.fvst.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

Firma Fødevarestyrelsen, Vejen Følg
Kontaktperson Kim Laugesen
Arbejdsadresse Søndergade
Postnr.: 6600
Kommune Vejen
Telefonnr. 72275341
E-mail kila@fvst.dk
Ansøgningsfrist 10/03/2026
Valgt stilling