Har du flair for administration, planlægning og daglig drift og trives du med både telefonisk og fysisk kundekontakt? Så er det måske dig, vi søger som ny administrativ medarbejder indenfor området for motion og bevægelse i FOF Aarhus.
Stilling: kursussekretær, 30-37 timer
Baggrund: kontorassistent, administrationsbachelor eller tilsvarende
Tiltrædelse: 1. marts eller hurtigst muligt herefter
Om jobbet
Du bliver en del af administrationen i FOF Aarhus og får en central rolle i den daglige drift af vores udbud inden for bevægelse, fødsel, førstehjælp og kompenserende svømning. Stillingen har et stærkt driftsfokus og indebærer både administrative opgaver og daglig kontakt med undervisere og deltagere.
Dine primære opgaver
· Daglig drift og faste opgaver
· Telefon- og mailbetjening af undervisere og deltagere
· Håndtering af sygemeldinger fra undervisere
· Butiksvagt hver tirsdag og torsdag (torsdag sammen med nærmeste kollega)
· Administrative opgaver inden for bevægelse, fødsel, førstehjælp og kompenserende specialundervisning (svømning)
· Drift og koordinering af hold og undervisere
· Planlægning og oprettelse af hold
· Administration af tilmeldinger og kommunikation med deltagere
· Opdatering af hold i administrative systemer og på hjemmeside
På sigt er der mulighed for at overtage et selvstændigt ansvarsområde.
Vi forestiller os, at du...
· Trives med og motiveres af daglig drift
· Er struktureret og har god ordenssans
· Har overblik og er stærk i planlægning
· Er serviceminded, imødekommende og tryg ved daglig telefonisk kundekontakt
· Har lyst til også at møde vores deltagere fysisk et par gange om ugen i vores butik
· Har god talforståelse
· Er fortrolig med IT og administrative systemer
Om FOF Aarhus
Historien om Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF) i Aarhus er også en historie om Aarhus. Siden 1949 har FOF i Aarhus tilbudt folkeoplysende voksenundervisning i form af studiekredse, aftenskole, foredrag, bevægelse og kulturelle aktiviteter.
I mere end 75 år har FOF således været garant for, at alle voksne – uanset alder og social baggrund – kan udvikle sig, lære nyt og være en del af et fællesskab.
FOF er din lokale aftenskole, hvor du kan gå på opdagelse i alt fra kreative kurser og bevægelse til foredrag og kulturtilbud – i hele Aarhus og omegn.
Ansøgning
Send din ansøgning + dit cv snarest muligt til hr@fof-aarhus.dk.
Vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette.