Vi søger en medarbejder, der har lyst til at spille en central rolle som forretningsudvikler i udviklingen af UCLs udbud af efter- og videreuddannelser og livslang læring til medarbejdere og ledere i både den offentlige og private sektor.
Vores ambitioner inden for livslang læring er store, og vi har brug for en kollega, der kan hjælpe os med at indfri vores ambitioner særligt inden for digital efteruddannelsesudvikling og livslang læring.
Opgaven
Størstedelen af din opgave bliver at være ansvarlig for indholdsudviklingen på UCLs digitale platform for markedsrettet efter- og videreuddannelse, UCL Micro.
UCL Micro har sine første par leveår bag sig, og det bliver din opgave at sikre fortsat vækst på portalen i form af både indholdsudvikling og trafik på portalen på en måde, der giver fagligt udbytte for UCLs efteruddannelsesstuderende og kursister.
Dén opgave indebærer blandt andet, at du agerer som projektleder, der i dialog med relevante chefer, ledere og medarbejdere på UCL driver udviklingen af UCL Micro i overensstemmelse med UCLs ambitioner på området for livslang læring.
Udover den overordnede projektledelse er du også udvikler af indhold til portalen, hvor du understøtter UCLs undervisere og uddannelseskonsulenter i at udvikle indhold til portalen ved at om- og oversætte deres faglighed til online-formatet.
I tillæg til dine opgaver med UCL Micro vil stillingen også rumme en række opgaver inden for forretningsudvikling og ledelsesstøtte inden for efter- og videreuddannelsesområdet.
Ønsker til dig
For at kunne lykkes i jobbet er det vigtigt, at du ønsker at varetage en specialiseret rolle som ansvarlig for UCL Micros indholdsudvikling, ligesom du skal have lyst til at løse en bredere vifte af opgaver inden for forretningsudvikling og ledelsesstøtte, der kan opstå med tiden.
Vi har følgende, faglige ønsker ansøgerne:
Som person skal du kunne arbejde meget selvstændigt med stort ansvar under frihed til at både at spotte, beskrive og løse opgaverne, og på den anden side skal du kunne trives i en meget bred samarbejdsflade i hele organisationen, på alle niveauer og på flere lokationer.
På samme måde skal du kunne trives i både fordybelsesopgaver og i opgaver, hvor du er opsøgende over for kolleger, ledere og chefer, hvor du ofte indtager den rolle, der er afgørende for at sikre fremdrift i besluttede udviklingsindsatser i en hverdag med drift.
Om afdelingen
Til gengæld får du et job med store udviklingsmuligheder, og hvor du selv kan være med til at præge både jobbet og opgaverne.
Du bliver ansat afdelingen Tværgående Forretningsudvikling og Ledelsessupport, der er en stabsafdeling i direktørområdet for Kompetence- og Organisationsudvikling, som rummer UCLs efter- og videreuddannelser, bibliotek og centrale funding- og forskningssupport.
I afdelingen er vi elleve dedikerede medarbejdere, og vi spiller en central rolle i udviklingen og realiseringen af UCLs ambitioner inden for Livslang Læring og Forskning og Udvikling.
Vi tilbyder dermed et udviklingsorienteret og spændende fagligt miljø med mange samarbejdspartnere i organisationen.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen i gennemsnit med ansættelse den 1. august 2026.
Du vil blive ansat efter Cikulære om overenskomst for akademikere i staten.
Har du en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.
Du ansættes på et af UCLs campusser i Odense, men du vil løse opgaver på alle UCLs campusser.
Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bjarne Christensen på telefon 2383 9213.
Der afholdes samtaler den 1. juli 2026.
Ansøgning
Send din ansøgning senest den 22. juni 2026 via vores hjemmeside ucl.dk/job
| Firma | UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Følg |
| Kontaktperson | Bjarne Christensen |
| Arbejdsadresse | Seebladsgade |
| Postnr.: | 5000 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | +4523839213 |
| bjch@ucl.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/06/2026 |