WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Forsker til epidemiologisk forskning i virusinfektioner og hospitalsindlæggelser
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Allerød
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
favourite-job-icon
Forsker til epidemiologisk forskning i virusinfektioner og hospitalsindlæggelser
Nordsjællands Hospital (Hillerød) - Allerød

Forsker til epidemiologisk forskning i virusinfektioner og hospitalsindlæggelser

Forskningsafdelingen på Nordsjællands Hospital søger en seniorforsker med stærke kompetencer inden for forskning i BIG data, kvantitativ forskning og datamanagement. Det er en fast stilling på fuld tid til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. september 2026.

Om os

Nordsjællands Hospital har en central Forskningsafdeling, der støtter alle forskere på hospitalet med rådgivning, forskningsadministration og formidling. Afdelingen leder også flere innovative forsknings- og udviklingsprojekter.

Vi er ca. 20 medarbejdere i afdelingen, og vores team besidder en bred vifte af kompetencer, både understøttende og inden for egen forskning.

Nordsjællands Hospital organiserer sine forskningsaktiviteter i forskningsklynger på tværs af specialer. Dette øger synergien og sparringen mellem forskerne, forbedrer forskningsinfrastrukturen og resulterer i forskning af høj kvalitet til gavn for patienterne.

Vi har høje ambitioner inden for forskning og udvikling og arbejder kontinuerligt på at styrke disse områder gennem opbygning af en professionel og effektiv infrastruktur. Dette gør Nordsjællands Hospital til en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere med interesse for forskning og udvikling.

Vi arbejder visionært med forskning og innovation, og vores store flagskibsprojekter, som hjemmehospitalsprojektet Influenzer, afspejler vores indsats for at tackle aktuelle udfordringer i sundhedsvæsenet. Vores mål er, at det Nye Nordsjællands Hospital også i fremtiden skal være kendt som et forskningshospital – både internt og eksternt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi stræber efter at sikre en fortsat vækst i hospitalets videnskabelige produktion og at fremstå som en attraktiv forskningssamarbejdspartner.

Vi tilbyder dig
En stilling som forsker, hvor du skal:

  • Være ansvarlig for den strategiske udvikling af registerbaseret og epidemiologisk forskning i samarbejde med forskningschefen, hospitalets øvrige forskere og direktionen.
  • Supportere forskningen på Nordsjællands Hospital gennem opbygning af hospitalets kapaciteter til registerbaseret og epidemiologisk forskning samt afholdelse af forskellige arrangementer og 1:1 sparring.
  • Være ansvarlig for ledelse af medarbejdere i konkrete forskningsprojekter og andre aktiviteter efter aftale.
  • Bidrage til at søge midler til forskning.
  • Udføre forskning i borgernær sundhed og epidemier og andre samfundsrelevante emner i samspil med hospitalets forskningsklynger.
Vi forventer, at du

  • Har en ph.d.-grad og en stærk epidemiologisk faglighed.
  • Har erfaring med administration af store datamængder, brugerstyring og drift af autoriserede forskningsinstitutioner og kan være faglig sparring for hospitalets brugere af R, REDCap og lignende forskningsredskaber.
  • Er aktiv forsker med mindst 5 års erfaring og kan arbejde selvstændigt
  • Har modtaget undervisning i forskningsledelse og erfaring med at lede og koordinere større samarbejder og forskningsprojekter nationalt og internationalt.
  • Har indgående kendskab til Nordsjællands hospital og vores forsknings- og udviklingsprojekter.
  • Er åben og imødekommende og passer ind i et arbejdsmiljø, der er præget af stærkt samarbejde og høj trivsel.
  • Er aktivt samarbejdende og en fleksibel medarbejder i en tværfaglig afdeling.
  • Har gode kommunikationsevner skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat fra 1. september 2026, og arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Du ansættes i henhold til Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Interesseret?

For yderligere information er du velkommen til at kontakte souschef Charlotte Demuth von Sydow på charlotte.demuth.von.sydow@regionh.dk.

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV inkl. publikationsliste og eksamensbevis via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er torsdag d. 23. juli 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale d. 10. august 2026.

Firma Nordsjællands Hospital (Hillerød) Følg
Kontaktperson Charlotte Demuth von Sydow
Arbejdsadresse Dyrehavevej
Postnr.: 3400
Kommune Allerød
Telefonnr. 51199278
E-mail charlotte.demuth.von.sydow@regionh.dk
Ansøgningsfrist 23/07/2026
Valgt stilling