WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Forskningskonsulent til Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København - København
Antal ledige jobs
1.305
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 26/04/2026
favourite-job-icon
Forskningskonsulent til Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 05/06/2026
favourite-job-icon
Butiksmedarbejder
SERO GULD OG SØLV ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
favourite-job-icon
VIVE søger en chefanalytiker til VIVE – Styring og Økonomi
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Timelærere i Kunst- og kulturstudier til Rytmisk Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium - København
Ansøgningsfrist: 01/05/2026
favourite-job-icon
Vice-/beredskabsinspektører til Læring og Uddannelse 
Hovedstadens Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Timelærer i Artistic Practice & Research til Rytmisk Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium - København
Ansøgningsfrist: 27/04/2026
favourite-job-icon
Generalist med interesse for sekretariatsbetjening og valgopgaver
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 06/05/2026
favourite-job-icon
Erfaren databeskyttelsesjurist – vær med til at forme fremtidens digitale sundhed
Sundhedsdatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 08/05/2026
favourite-job-icon
Sekretærer til Røntgenafdelingen Frederiksberg Hospital
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 05/05/2026
favourite-job-icon
Struktureret og samarbejdsorienteret konsulent til valgsekretariatet i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Timelærer i Økonomi til Rytmisk Musikkonservatorium
Rytmisk Musikkonservatorium - København

Forskningskonsulent til Erhvervsakademi København

Kan du hjælpe os med at etablere en platform for teknologiudvikling, der integrerer forskning, innovation og uddannelse? Har du stærk teknologiforståelse og er trænet i samarbejde? Har du erfaring med anvendelsesorienteret forskning, der styrker erhvervslivet? Så er du måske den forskningskonsulent, vi søger.

Arbejdsopgaven
Konkret har vi et ønske om at afsøge mulighederne for at etablere en ”platform”, som kan være udgangspunkt for et forskningsmiljø med teknologiudvikling og kritisk infrastruktur som omdrejningspunkt. Vi forestiller os et fysisk sted, hvor virksomheder, forskere og studerende mødes med teknologien som omdrejningspunktet.

Din første opgave vil være at facilitere en intern arbejdsgruppe, der skal kvalificere mulighederne for sådan en ”platform”. Noget af det, som skal afdækkes er, hvilke ressourcer kræver sådan en indsats på medarbejdersiden, hvilke interessenter er der, og hvad er de bedste modeller for samarbejdet med erhvervsliv, klynger etc. Vi søger derfor en kollega, der kan trives i sådan et projektarbejde, og som samtidig har viden om teknologiens muligheder.

Hvem er du? Og hvad kan du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med den praksisnære forskningsopgave – evt. fra egen forskning eller som forskningsunderstøttende kollega – og gerne inden for teknologi.
  • Har lyst til at styrke EK’s forskning – i samspil med forskningskyndige kollegaer og række undervisere, som ikke nødvendigvis har forskningserfaring
  • Har stor teknologiforståelse og erfaring med samarbejde med teknisk orienterede kolleger
  • Har en evne til at lytte og spørge og koordinere
  • Du har veludviklede samarbejdsevner og kan tage ansvar for en stor fælles opgave, som flere skal bidrage til.

Du skal kunne tage dig tid til at forstå og formidle kompleksiteten – på skrift og i dine samtaler, - så tålmodighed er en dyd, ligesom den rette kombination af kreativitet og struktur vil være vigtig.

Samarbejdssituationen
Forskning og Innovation er en afdeling på 22 kolleger, der spænder over folk der understøtter forskningsopgaven samt en række forskningskonsulenter og docenter, som varetager drift og udvikling af de strategiske forskningsmiljøer. På sigt vil du skulle indgå i et arbejdsfællesskab med en docent, som vil have det forskningsfaglige ansvar for, sammen med dig, at drive det strategiske forskningsmiljø.

Vores ledelses- og samarbejdsfilosofi er under udvikling. Vi afprøver nye ledelsesformer, hvor beslutningskraften i videst muligt omfang er distribueret til vores i alt syv arbejdsfællesskaber. Det betyder, at du skal være klar til at tage ansvar for fællesskabet, lade dine ideer og handlinger undergå kvalificering fra dine kolleger og kontinuerligt sikre dig mandat og handlekraft gennem samtaler og koordinering med alle relevante interessenter. Det stiller krav til dine personlige kompetencer; at du sætter pris på fællesskabet, kan holde dine egeninteresser ud i strakt arm og forholde dem til den fælles opgave, og samtidig kan vise respekt for dine kollegers faglige kompetencer.

Vi er to ledere i afdelingen, som har personale- og økonomiansvar, og som derudover koordinerer afdelingens opgave i relation til direktionen, forestår rekruttering og tilbyder sparring til arbejdsfællesskaberne. Samtidig driver vi den udvikling, der er nødvendig for, at vi som afdeling står robust i den selvledende organisering.

Forskning på Erhvervsakademi København
Erhvervsakademi København (EK) blev etableret i 2025 som en sammenlægning af KEA og Cphbusiness og er Danmarks største erhvervsakademi. Erhvervsakademierne har to kerneopgaver; korte og mellemlange videregående uddannelser og praksisnær forskning - begge dele særligt målrettet dansk erhvervsliv.

Forskningsopgaven har været under udvikling siden vi fik opgaven for over 10 år siden. Med etableringen af EK har vi fået en volume og en slagkraft, der gør det muligt at give forskningsopgaven en markant opgradering. Det har konkret udfoldet sig ved, at EK har:

  • Etableret tre strategiske forskningsmiljøer med over 40 forskningsaktive kolleger
  • Arbejder strategisk med forskningsmodenhed i både ledelseskæden og blandt undervisere – herunder gennem en intern forskningspulje 
  • Styrket vores infrastruktur: Læs evt. mere her: EK styrker forskningen – bedre rammer og større relevans

Med nye midler på forskningsreserven og en hel sektor, der er klar til investeringer på området, ser vi ind i nogle muligheder, som vi har brug for flere kræfter til at løfte.

Det du får hos os:
Vi tilbyder en fast stilling med mulighed for forskningsarbejde indenfor teknologiudvikling. Vi har adresse i hjertet af Nørrebro, på Guldbergsgade 29N – vi er en innovativ afdeling, hvor vi vægter arbejdsmiljøet højt. Vi er dedikerede kolleger, der yder vores bedste – samtidig med at vi vægter arbejdslivsbalancen højt og efterstræber al den fleksibilitet, der er mulig i hverdagen.

Vi har det seneste år gennemgået en vild udvikling, idet sammenlægningen har haft stor betydning for vores arbejdsopgave. Vi håber, at det kommende år bliver mere roligt, hvor vi kan bruge vores hårdt tjente erfaringer til at blive endnu skarpere på, hvordan vi skaber det bedste svar på samfundsansvarlig forskning til gavn for erhvervslivet.

Stillingen er på 37 timer og efter gældende overenskomst. 

Interesseret? Sådan søger du

Lyder denne stilling som noget for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig! Send os din ansøgning og dit CV via Ansøg-knappen. 

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at vide mere om opgaverne og teamet, er du velkommen til at kontakte Frej Sorrento Dichmann, Leder for Forskning og Innovation på frdi@ek.dk mobil 20279831.

Ansøgningsfristen er søndag den 26. april 2026 og vi afholder samtaler løbende. 

Tiltrædelse er 1. juni 2026 eller hurtigst muligt. 

På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kollegaer, som tilsammen byder på et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Firma Erhvervsakademi København Følg
Kontaktperson Frej Sorento Dichmann
Kommune København
Telefonnr. +4520279831
Ansøgningsfrist 26/04/2026
Valgt stilling