WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Forskningskoordinator til Viroimmunologisk Forskningsenhed på Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Antal ledige jobs
1.160
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
favourite-job-icon
Fuldtids sushikok søges
Kagayaki ApS - København
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Væksthuset i Operaparken
Café Væksthuset Operaparken ApS - København
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejder til pølsevogn aften & nat
Copenhagen Hotdog Deli ApS - København
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
favourite-job-icon
Tjener søges til Gemini ved søerne
Restaurant Gemini ApS - København
Ansøgningsfrist: 12/02/2026
favourite-job-icon
MEDIPRAX - København søger speciallæge i psykiatri
Mediprax ApS - København
Ansøgningsfrist: 22/01/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Omsorgs- og pædagogmedhjælper søges som ledsager for borger med autisme og udviklingshæmning til botilbuddet Nørrebro Vænge
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Dataspecialist til Bydata – vær med til at bygge fundamentet for fremtidens digitale København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/01/2026
favourite-job-icon
Analytisk datakonsulent til Bydata – gør data til forståelig indsigt om København
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 27/02/2026
favourite-job-icon
Junior programmører
Voonix ApS - København
Ansøgningsfrist: 30/01/2026
favourite-job-icon
Tilkaldevikarer til CAS 2 – et botilbud på Amager Fælledvej for voksne med udviklingshæmning og diagnoser inden for autismespektret
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/03/2026
favourite-job-icon
garderobemedarbejder wardrobe assistens
Pilestræde 50 ApS - København

Forskningskoordinator til Viroimmunologisk Forskningsenhed på Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet

Viroimmunologisk Forskningsenhed på Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet, søger en struktureret forskningskoordinator med start hurtigst muligt. Stillingen kombinerer rollen som forskningskoordinator for Viroimmunologisk Forskningsenhed samt personlig assistent for professor, overlæge Susanne Dam Poulsen, som også er koordinerende professor mellem Hjertecentret, Rigshospitalet, og Københavns Universitet.

Om forskningsenheden

Viroimmunologisk Forskningsenhed forsker i virusinfektioner, vaccinationer og bred intern medicinsk komorbiditet blandt immunsupprimerede, fx organtransplanterede og personer med HIV. Vi er en stor gruppe bestående af 3 postdocs, 8 ph.d.-studerende, 2 forskningsansatte læger, en forskningssygeplejerske og 4 forskningsårsstuderende. Vores forskning omfatter kliniske observationelle forsøg samt registerforskning, og vi huser forskningsbiobanker, der bruges til translationel forskning i sygdomsmekanismer. Vores portefølje vil i 2026 blive udvidet med et randomiseret lægemiddelforsøg.

Du kan læse mere om vores gruppe og vores forskning på her.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Projektstyring af forskningsaktiviteter og uddannelsesinitiativer i Viroimmunologisk Forskningsenhed, hvilket fx kan omfatte forskningsregistrering, afrapportering, biobank management m.fl.
  • Udarbejdelse og håndtering af ansøgninger til fonde, etiske komitéer og myndigheder. Herunder forventes en opgave med anmeldelse i Clinical Trials Information System (CTIS).
  • Planlægning af møder, kurser og konferencer i samarbejde med forskningsgruppen og internationale partnere.
  • Administrative opgaver som støtte for professor Susanne Dam Poulsen og gruppens forskere.
  • Stillingen kan evt ved ønske om dette suppleres med egne forskningsprojekter inden for gruppens interesseområde.
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant sundheds- eller naturvidenskabelig kandidatgrad (fx folkesundhedsvidenskab, humanbiologi, medicin eller lignende). Ansøgere med ph.d. prioriteres, men ph.d.-graden er ikke en forudsætning for stillingen.
  • Behersker både dansk og engelsk flydende.
  • Har erfaring med klinisk forskning, herunder gerne med anmeldelser til CTIS, GDPR og komitéloven.
  • Har solid erfaring med fondsansøgninger og projektadministration. Ansøgere med erfaring med projektadministration af lægemiddelforsøg prioriteres.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder

Vi tilbyder et selvstændigt og varieret job i et dynamisk forskningsmiljø med tæt samarbejde mellem klinikere og forskere, hvor du får en central rolle i at understøtte og udvikle forskningen i infektionssygdomme.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er et-årig med mulighed for forlængelse efter aftale. Ansættelse sker hurtigst muligt og senest med start 1. april 2026 og i henhold til cirkulære om overenskomst i staten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Akademikerne. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden 30 eller 37 timer/uge.

Arbejdsstedet er Afdeling for Infektionssygdomme, Rigshospitalet, Esther Møllers Vej 6, 2100 København Ø.

Ansøgningsfrist 25. januar 2026, samtaler afholdes løbende.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til professor, overlæge Susanne Dam Poulsen, susanne.dam.poulsen@regionh.dk.

Firma Rigshospitalet Følg
Kontaktperson Susanne Dam Poulsen
Arbejdsadresse Blegdamsvej
Postnr.: 2100
Kommune København
Telefonnr. 35450859
E-mail susanne.dam.poulsen@regionh.dk
Ansøgningsfrist 25/01/2026
Valgt stilling