Brænder du for herreklip, klassisk håndværk og god stemning? Så er det måske dig, vi leder efter hos Carlsro Herrefrisør.
Om Carlsro Herrefrisør
Carlsro Herrefrisør ligger i Carlsro Centret – et historisk center opført i 1950’erne som en del af kollektivbyen Carlsro. Salonen har været en fast del af centret siden 1967 og har gennem generationer været et naturligt samlingspunkt for herreklip i området.
I dag er Carlsro Herrefrisør en lille oase med fokus på kvalitet, håndværk og atmosfære. Salonen er indrettet med vintage detaljer, rå industrielle materialer og genbrug – og kunderne sidder i flotte, gamle klippestole, der leder tankerne tilbage til klassisk barbertradition.
Om stillingen
Vi søger en frisør, som enten er:
- Uddannet frisør eller
- Har solid erfaring med herreklip og skæg
Du bliver en del af en hyggelig salon med faste kunder og en afslappet, professionel stemning.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med herreklip (klassisk og moderne)
- Gerne kan klipning af skæg (eller har lyst til at lære det)
- Er serviceminded og imødekommende
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Sætter en ære i godt håndværk
Vi tilbyder:
- En veletableret salon med loyale kunder
- Gode arbejdsforhold i unikke og stemningsfulde omgivelser
- Fleksible arbejdstider (kan aftales)
- En arbejdsplads med respekt for faget og det klassiske frisørhåndværk
- Løn efter kvalifikationer
Lyder det som noget for dig?
Så hører vi meget gerne fra dig.
Send en kort ansøgning eller kontakt os for en uforpligtende snak.