WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtig der vil gøre en forskel for veteraner og forsvarets medarbejdere inden for arbejdsskadeområdet
Personelkommandoen - Ballerup
Antal ledige jobs
153
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedshjælper med hjertet på rette sted
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 22/03/2026
favourite-job-icon
Nærværende og anerkende pædagog til Børnehuset Himmel og Hav i Skovlunde – til børnehaven
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Afsnit 6 åbner igen - og vi mangler dig, social- og sundhedsassistenten som byder ind med sin faglighed og et godt grin
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Teamleder i Koordinationsafdelingen
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Egely og Kirstinehaven plejehjem
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 19/03/2026
favourite-job-icon
Kapacitetsmedarbejder til Center for Ejendomme
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Sikkerhedsakkreditering i Kapacitetscenter Maritim under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælper - DTU Engineering Technology
DTU Engineering Technology - Ballerup
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
CTS / BMS-tekniker – tekniske projekter og stærkt fagligt miljø
JobTeam Metal Glostrup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 18/03/2026
favourite-job-icon
Chef for Kommunikationssektion søges i FMI.
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup - Ballerup

Fuldmægtig der vil gøre en forskel for veteraner og forsvarets medarbejdere inden for arbejdsskadeområdet

I Center for HR-jura og Arbejdsmiljø ved Personelkommandoen sætter vi pris på det gode kollegaskab og tror på, at den største faglige udvikling opnås i et tillidsfuldt miljø, hvor den enkelte føler ansvar for det fælles mål. Vi leverer juridisk sagsbehandling af høj kvalitet, og vi har et særligt fællesskab, hvor der samtidig er fokus på at inkludere nye kolleger på en god måde.

Om os
Sektion for Arbejdsskade og Erstatning er en del af Center for HR-jura og Arbejdsmiljø. Centeret består af cirka 100 medarbejdere, hvoraf 16 medarbejdere er tilknyttet Sektion for Arbejdsskade og Erstatning.

Sektionen behandler arbejdsskade- og erstatningssager for hele forsvaret. Vi er meget bevidste om, at vi har særlig forpligtelse over for de ansatte i forsvaret, der kommer til skade. Vi træffer vigtige afgørelser for nuværende og tidligere ansatte, der ofte er i en personlig svær situation. Derfor vægter vi også kvalitet og tilgængelighed højt, såvel som dét at have et godt og tæt samarbejde internt og eksternt, med både myndigheder og andre samarbejdspartnere.

Vi støtter hinanden og er afhængige af det solide faglige fællesskab, vi har, ligesom der er et stort fokus på trivsel og udvikling af centrets medarbejdere.

Per Micki Christensen, som er specialkonsulent i sektionen, fortæller:

”Du bliver en del af et fællesskab med stor diversitet i baggrunde, aldre og erfaringer. Det skaber gode faglige drøftelser og en varieret hverdag. Vi har fleksible rammer og en uformel omgangstone, hvor der er plads til både faglighed og humor. Vigtigst af alt løser vi en meget meningsfuld opgave: Vi sikrer, at dem, der passer på os, får den rette kompensation, når uheldet er ude.”

Vores kontor ligger i Ballerup og er let tilgængeligt med både bil og offentlig transport. Vi tilbyder en række medarbejdergoder som for eksempel hjemmearbejde, motionscenter, idrætsforening og rabatordninger.

Om stillingen
Som fuldmægtig i sektionen får du blandt andet ansvaret for behandlingen af sager, hvor forsvarets medarbejdere kommer til skade. Der er tale om både almindelige arbejdsskader, der sker i national tjeneste, og skader opstået under udsendelse. Det er sagsbehandlingen af sager vedrørende Forsvarsministeriets særlige forsikringsordninger (med skader opstået under udsendelse), der vil fylde mest i dit daglige arbejde.

Dine øvrige opgaver vil for eksempel være:

  • Rådgivning af veteraner om Forsvarsministeriets særlige forsikringsordninger.
  • Konkret sagsbehandling af almindelige arbejdsskader.
  • Besvarelse af henvendelser fra parter.
  • Telefonisk kontakt med skadelidte, læger, tandlæger, veterancentrets socialrådgivere, pensionsselskaber, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med flere.
  • Udarbejdelse af bidrag til ministerbetjening.
  • Besvarelse af generelle henvendelser.
  • Udarbejdelse af juridiske notater.
Derudover rådgiver og underviser vi forsvarets medarbejdere i arbejdsskade-, erstatnings- og forsikringsområdet for eksempel i forbindelse med udsendelse.

Som sagsbehandler får du mulighed for at bringe din faglighed i spil samtidig med, at du udvikler kompetencer på arbejdsskadeområdet og i relation til såvel sagsbehandling som mere generelle opgaver.

Vi lægger vægt på høj faglighed og professionalisme i arbejdets udførelse, og vi er meget bevidste om vores rolle og ansvar på Forsvarsministeriets område. Det betyder, at vi strækker os langt for at støtte veteranerne.

Vi tilbyder alt i alt et job med spændende opgaver og stort ansvar fra begyndelsen, men vi skal nok stå tæt ved din side under oplæringen. Du skal være med til at sikre, at vi når vores mål om at levere et højt niveau af juridisk sagsbehandling, uden samtidig at gå på kompromis med din ”work-life-balance”.

Vi har fleksibel arbejdstid, og vi gør brug af muligheden for at arbejde hjemmefra.

Om dig
Du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse (for eksempel cand.jur., cand.merc.jur. eller cand.soc.jur), og interesse for sagsbehandling.

Du har måske endda erfaring inden for arbejdsskadesagsbehandling eller inden for anden konkret sagsbehandling.

Nyuddannede akademikere kan også komme i betragtning.

Du arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar. Du udviser fleksibilitet og giver en hånd, hvor der er brug for det, ligesom du er god til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag. Vi er fælles om opgaveløsningen, så det er vigtigt, at du trives i samarbejdet med dine kolleger.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jacob Glenstrup på telefon 3266 5053.

Vil du derimod vide mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Personelkommandoen Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er 23. marts 2026, men hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi forventer at holde samtaler løbende. Ansættelse er 1. maj 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord!

Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet.

Firma Personelkommandoen Følg
Kontaktperson Jacob Glenstrup
Arbejdsadresse Lautruphøj
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 32665053
E-mail 00410358@mil.dk
Ansøgningsfrist 23/03/2026
Valgt stilling