Grib chancen for at arbejde med analyser og data! Hvis du synes data er spændende, og bliver motiveret af at kunne understøtte ledere og kolleger med databaserede beslutningsoplæg - så se her!
Her får du mulighed for at arbejde med dataunderstøttelse af styrelsens fagkontorer, og vil have et tæt samspil med både kolleger, fagkontorer og direktion. Vi har plads til både din faglige udvikling og interesser og tilbyder en varieret arbejdsdag, hvor ingen opgave er for stor eller lille.
Vi er klar til at tage imod dig hvad end er du er nyuddannet eller har et par års erfaring - hvis du har motivationen, har vi jobbet!
Klar til at møde dit nye team? Du bliver en del af en lille, men dynamisk enhed på pt. 4 (5 med dig!) personer i økonomikontoret, som er en vigtig del af styrelsens stabsfunktion. Vi arbejder med en bred vifte af opgaver fra ledelsesinformation og ministerbetjening til økonomiske analyser, finanslovsbidrag og gebyrfastsættelse. En væsentlig opgave lige nu er udviklingen af en ledelsesunderstøttende produktionsrapport, ligesom afrapportering på mink-området fylder meget i teamet.
Som vores nye kollega bliver du en del af en enhed, hvor vi arbejder på tværs af hele styrelsen, deler viden og støtter hinanden med respekt for hinandens fagligheder og forskelligheder. Vi er et team, der gør en dyd ud af at have et højt fagligt niveau, og som samtidig finder stor glæde i en uformel hverdag med en humoristisk omgangstone. Som én af os bliver du en vigtig del af en hverdag, hvor vi tager ansvar for vores opgaver og arbejder hårdt, men samtidig har plads til at have det sjovt sammen.
Sådan bliver din hverdag hos os Du vil sammen med os have ansvar for udvikling og drift af styrelsens ledelsesrapportering, ikke mindst kvartalsmæssig afrapportering til direktionen i styrelsens produktionsrapport. I perioder vil dette fylde en stor del af din tid, mens der til andre tider er mulighed for at håndtere andre analyser til brug for ledelsesunderstøttelse - fx på baggrund af data vedrørende HR eller økonomi.
Du vil opleve en afvekslende hverdag, hvor du ofte selv kan tilrettelægge løsningen af dine opgaver, mens der til andre tider er brug for at rydde skrivebordet og håndtere pludseligt opstående opgaver.
Hvad skal du kunne? Du har en veludviklet analytisk sans og bliver motiveret af at belyse sammenhænge ud fra data. Du er vant til at tænke i løsninger, tager ejerskab for dine opgaver, og sikrer fremdrift, men trives samtidig i at opbygge gode relationer til styrelsens mange interne interessenter i fagkontorer og i direktionen, da forståelsen for deres hverdag er afgørende for kvaliteten af dit arbejde.
Din evne til at formidle resultater til modtageren er vigtig - og derfor er du god til at formidle komplekse sammenhænge letforståeligt både på skrift og i tale.
Vi forestiller os, at du har en lang videregående uddannelse som cand.scient.pol, cand.adm, cand.polit, cand.merc eller lignende. Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller har et par års erfaring - du er også velkommen til at søge hvis du afslutter din kandidat sommeren 2026.
Det får du hos os Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid - så mener vi det altså.
Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.
Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.
Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag, og der i et omfang mulighed for hjemmearbejde, hvis dine opgaver tillader det.
Lyst til at vide mere? Kontakt Chefkonsulent Rasmus Hjorth Jensen på tlf. +45 41 78 05 30 hvis du ønsker yderligere information om stillingen og arbejdsopgaverne. For spørgsmål om ansættelsesvilkår eller generelt om Trafikstyrelsen som arbejdsplads, kontakt venligst HR-partner Laura Magnolia Randrup på mail:
laran@trafikstyrelsen.dkVil du være en del af Trafikstyrelsen? Så søg stillingen nu og senest søndag d. 8. marts KL 23.59 ved at trykke på ”Ansøg nu”. Der kan forekomme test og case i rekrutteringsforløbet. 1. samtaler forventes afholdt i uge 11 og 2. samtaler i uge 12.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og senest 1. maj 2026.
Ansættelse sker som AC-fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem den pågældende faglige organisation og Finansministeriet.