WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/07/2026
favourite-job-icon
Fuldmægtig sagsbehandler til informationssikkerhedssektionen i FMI
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse - Ballerup
Antal ledige jobs
135
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Vi mangler en smed med styr på stålet⛓️
Entreprise-Gruppen ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
favourite-job-icon
Take Ownership. Drive Results. Join Us as a Sales & Operations Manager
Elianto Nordic ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 09/07/2026
favourite-job-icon
Rengøringsmedarbejder søges til flyttelejligheder
Personale-huset ApS - Ballerup
Ansøgningsfrist: 15/07/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Asian restaurant / Asian Cuisine Chef Wanted – Full-Time
Tuk Tuk - Ballerup
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Ballerup Byvej søger sælgere på 15 timer
Circle K Ballerup Byvej - Ballerup
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Ballerup Byvej søger studerende sælgere på 10 timer
Circle K Ballerup Byvej - Ballerup
Ansøgningsfrist: 26/06/2026
favourite-job-icon
Erfaren kvantitativ målgruppeanalytiker til evaluering af værnepligten
Personelkommandoen - Ballerup
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Social- og sundhedsassistent med psykiatrisk erfaring til intensivt afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Lærere til Skovvejens Skole afd. Øst
Ballerup Kommune - Ballerup
Ansøgningsfrist: 29/06/2026
favourite-job-icon
Sygeplejerske til intensivt afsnit i Akuthuset på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup - Ballerup
Ansøgningsfrist: 25/06/2026
favourite-job-icon
Naturfagslærer til udskolingen i Skovvejens Skole
Ballerup Kommune - Ballerup

Fuldmægtig sagsbehandler til informationssikkerhedssektionen i FMI

FULDMÆGTIG TIL INFORMATIONSSIKKERHEDSSEKTIONEN I FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Vil du være med til at styrke Danmarks sikkerhed og sikre, at vores anvendte systemer lever op til de højeste standarder for sikkerhed og compliance? Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse søger en fuldmægtig sagsbehandler, der skal arbejde med udvikling og koordinere porteføljestyring af Forsvarsministeriets samlede behov for sikkerhedsakkreditering for Forsvarsministeriets koncern.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, drifter, donerer og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Vi arbejder med komplekse og samfundskritiske opgaver, hvor sikkerhedsakkreditering af de anvendte operative systemer og installationer er afgørende for at beskytte kritisk militær infrastruktur og sikre, at systemer kan modstå både nuværende og fremtidige trusler.

Du bliver en del af Compliance & Informationssikkerhedsafdelingen i Ressourcedivisionen, der rådgiver på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Afdelingen består af fire sektioner, hvor denne stilling er placeret i Informationssikkerhedssektionen, som varetager en bred vifte af opgaver inden for cyber- og informationssikkerhed, herunder rådgivning, akkreditering, beredskab, hændelseshåndtering, m.m. Sektionen rådgiver særligt om informationssikkerhed i leverandørforhold i donation, drift og anskaffelse. Vi er derfor karakteriseret ved at have en stor berøringsflade og samarbejde med projektledere, driftsledere, eksterne leverandører i forsvarsindustrien samt brugere af materiel og IT i koncernen (Forsvaret, Hjemmeværnet osv.).

Vi tilbyder:

  • En hverdag med fokus på et bidrag der udgør en operativ forskel i den skarpe ende. Vi arbejder med samfundskritiske opgaver, der har direkte betydning for Danmarks sikkerhed.
  • Et kollegaskab bestående af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde og fagligheder. Vores personlige og faglige diversitet er vores styrke - vi har brug for en høj grad af både kreativ og kritisk tænkning i vores virke. Derudover er kollegaskabet karakteriseret ved en høj grad af humor og autenticitet samt høj faglighed – du bliver værdsat for både den du er og det du gør.
  • Særligt fokus på arbejdsglæde og trivsel. Dette kommer til udtryk gennem åbne dialoger, hvor vi fokuserer på at den empatiske lytning går forud for de logiske argumenter. Sektionen tilstræber en høj grad af tydelig målsætning, autonomi og selvledelse samt en klar oplevelse af mening i arbejdet. Det tror vi på giver arbejdsglæde og trivsel.
  • Fleksibilitet, med mulighed for hjemmearbejde og en arbejdskultur med balance mellem arbejde og dit øvrige liv
Om stillingen
Som fuldmægtig sagsbehandler bliver du en del af vores nye akkrediteringselement, der arbejder med at sikre, at Forsvarets klassificerede systemer, sammenkoblinger og installationer i alle domæner (land, air, maritime, cyber og space) lever op til nationale og internationale sikkerhedskrav – herunder omfattende NATO-krav. Specifikt går din opgave ud på at støtte med udvikling og konsolidering af porteføljestyring af systemer og installationer, der skal sikkerhedsakkrediteres, herunder særligt udvikling af en prioriteringsproces der afspejler Forsvarsministeriets operative behov. Dertil er opgaven specifikt at drifte porteføljen og koordinere denne proces på vegne af hele Forsvaret.

Du vil i stillingen skulle:

  • Deltage i udvikling og opdatering af processer, værktøjer og vejledninger for portefølgestyring af sikkerhedsakkreditering.
  • Skabe overblik over og koordinere prioritering af sikkerhedsakkreditering af det samlede forsvars behov.
  • Samarbejde direkte med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses materiel og IT-anskaffende og driftende enheder, Forsvarskommandoen og Forsvarets Efterretningstjeneste.
  • Rådgive, rapportere og sparre med kolleger og ledelse om sikkerhedsakkrediteringsrelaterede aktiviteter og problemstillinger.
Om dig
Vi søger dig, der har:

  • En akademisk uddannelse
  • Stærke kommunikationsevner og evne til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist. Du skal udvikle og udarbejde ledelsesinformation
  • Analytisk sans og struktur, men også pragmatisk tilgang til problemløsning. Du skal kunne holde overblikket over alle nuværende og kommende indsatser
  • Evne til at omsætte komplekse krav og regelsæt til praktiske løsninger
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde tværfagligt
Du skal ikke kunne alt vedrørende informationssikkerhed og sikkerhedsakkreditering fra start – vi klæder dig på og hjælper med relevant kompetenceudvikling. Det vigtigste er dit gåpåmod, din sans for struktur og at du har fokus på at dit bidrag hos os i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, har en operativ effekt ude i den skarpe ende ved forsvarets operative enheder.

Enhver med interesse opfordres til at søge. Vi vægter personlig karakter over faglige meritter – Vi tilstræber at stille det bedste hold over de bedste individuelle medarbejdere.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Du vil blive ansat som fuldmægtig.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ansættende chef major Arnon Khamthawai på telefon 5183 3750.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.

Ansøgningsfristen er den 6. juli 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Firma Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Følg
Kontaktperson Madeleine Moltke Kæmsgaard
Arbejdsadresse Lautrupbjerg
Postnr.: 2750
Kommune Ballerup
Telefonnr. 31833750
Ansøgningsfrist 06/07/2026
Valgt stilling