Vi søger en engageret, positiv, ambitiøs og visionær funktionsleder med tiltrædelse 1. juli 2026 eller snarest herefter.
Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi glæde os til at se en ansøgning fra dig.
Ansvarsområde
Du vil få ansvar for donoradministration, fuldblodstapning og specialtapninger. Du får en afgørende rolle ift. at sikre den nødvendige blodforsyning i Region Midtjylland.
Du bliver en del af et velfungerende lederteam, som udover dig består af tre oversygeplejersker med et fælles ansvar for blodbanken, ekspeditionen og afereseklinikken.
I blodbanken på Palle Juul-Jensens Boulevard varetager vi fuldblods- og specialtapninger. Du vil få ledelsesansvar for en specialeansvarlig sygeplejerske og en superbruger.
Donoradministrationen er blodbankens sekretariat med ansvar for at sikre tilstrækkelig booking af donorer, vedligehold af vores donordatabase og optimering af vores bookingkalender. Medarbejderne i Donoradministrationen sikrer, at vi overholder forskellige donorkriterier for tapning og implementerer ny lovgivning på området.
Du får ledelsesansvar for 14 sundhedsadministrative medarbejdere, 2 sygeplejersker og 4 medicinstuderende samt en konsulent med ansvar for hvervning og anerkendelse af donorer.
Du vil, som medarbejderne, få arbejdsplads på både Palle Juul-Jensens Boulevard og på vores Plasmacenter på Olof Palmes Allé 38.
Du kommer til at deltage ledelsesmæssigt i arbejdet med hvervning og anerkendelse af donorer, fx deltage i bestyrelsesmøder med den frivillige forening Bloddonorerne Aarhus (BiA) og deres hverveudvalg med eftermiddags-/aftenmøder ca. 1 gang pr. måned.
Du vil også samarbejde med den regionale (BRM) og nationale organisation for bloddonorer (BD). Blandt vores blod- og plasmadonorer rekrutterer vi desuden stamcelledonorer, fæcesdonorer og deltagere til Det Danske Bloddonorstudie.
I den regionale standardiseringsgruppe for donoradministration– og tapning, vil du komme til at samarbejde med kollegaer fra andre hospitaler i Region Midtjylland.
Om Blodbank og Immunologi
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 220 ansatte og varetager produktion af blod- og vævskomponenter, aferesebehandling, transfusionsmedicinske og transplantationsimmunologiske analyser, testning for hiv og hepatitis, autoimmundiagnostik og udredning af immundefekter samt rådgivning indenfor alle områderne.
Afdelingen er forskningsaktiv indenfor de alle områderne, og forskningen er vigtig for afdelingens fortsatte udvikling.
Vi sætter en ære i et professionelt samarbejde, hvor du er ansat til at varetage samarbejde og faglighed. Vi vægter begge dele lige højt.
Dine primære opgaver
Ansvarsområde og ledelsesopgaverne i Region Midtjylland består af
Fundamentet for ledelse på AUH læs mere her.
Læs mere uddybende information i Administrativ leder, afsnitsleder, overbioanalytiker, oversygeplejerske Funktionsbeskrivelse
Vi ønsker en leder, der
Afdelingen tilbyder et job med
Læs mere om afdelingen på www.kia.auh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard og i Blodbankens Plasmacenter, Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Charlotte Andersen chrhas@rm.dk eller 2940 6502.
Ansøgningen
Vi vil glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist er den 18. maj 2026. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler den 26. maj 2026.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Lindegaard Andersen |
| Kommune | Aarhus |
| Telefonnr. | 2940 6502 |
| Ansøgningsfrist | 18/05/2026 |