Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt team, der arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder? Har du erfaring med moms og lønsumsafgift - og lyst til at skabe resultater med din ledererfaring eller talent for ledelse? Så er du måske vores ny funktionslederBliv leder for et fagligt stærkt miljø Du får ansvar for den daglige drift og ledelse af 17 engagerede medarbejdere, der sammen med søsterkontorerne i Aarhus og Odense sidder med sagsbehandling og afgørelser inden for revision og kontrol af moms og lønsumsafgift. Da kompleksiteten i sagerne er betydelig, er det vigtigt, at du kan sætte kursen for opgaveløsningen og samtidig kan indgå i en faglig sparring medarbejderne omkring konkrete sager.
Derudover vil dine opgaver være at:
- sikre fokus på kvalitet og høj faglighed i enheden samt opgaveløsningen
- sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
- omsætte strategier og mål til konkrete resultater
- bidrage til samarbejde med de andre momskontorer
Du refererer til underdirektøren for Store Selskaber og bliver del af en ledergruppe på 16 ledere, hvor du bidrager til den samlede opgaveløsning i afdelingen. Og endelig indgår du i tværgående styregruppe for kontrol af moms- og lønsumsafgifter.
Tillidsfuld ledelsesstil Du er fagligt velfunderet indenfor moms og lønsumsafgift, hvor du har relevant uddannelse og erfaring, så du kan være en tillidsfuld sparringspartner på et komplekst kontrolområde. Måske har du allerede ledelseserfaring – måske har du endnu ikke haft en formel lederrolle, men har tydeligt talent og motivation for ledelse.
Du vil samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere, hvorfor du skal være god til at tænke i helheder, kunne bevare overblikket og have øje for de relevante tværgående arbejdsprocesser. Din lederstil skaber resultater gennem dialog og tillid, og du medvirker til at medarbejderne i enheden arbejder sammen om fælles mål og opgaver. Din arbejdsstil er struktureret, og du har gode analytiske evner og formår at sætte dig ind i komplekse faglige problemstillinger. Dine samarbejdspartnere beskriver dig som åben og imødekommende, men samtidig som tydelig, retningssættende og forhandlingsstærk.
I afdelingen Store Selskaber tilbyder vi Afdelingen Store Selskaber er organisatorisk placeret i fagområdet Selskaber i Skattestyrelsen, og vi arbejder med de ca. 10.000 største virksomheder i Danmark. Du bliver en del af en velfungerende ledergruppe i Store Selskaber med en bred faglig baggrund. Vi har tilsammen en lang erfaring med de forskellige områder, hvorfor du med sikkerhed kan tilegne dig stor faglighed og viden. Vi arbejder sammen og har fokus på fælles mål og konkrete resultater.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 9. august 2026.
Spørgsmål besvares gerne af underdirektør Sune Lauritzen på telefon 72 37 65 16 eller kontorchef Peter Høffner på telefon 72 37 52 21.
Vi holder løbende samtaler. Der indgår en logisk test og en personprofilanalyse i forbindelse med anden runde samtaler. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. Tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatte- og Vækstministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.
Hvis du går videre til ansættelse i rekrutteringsforløbet, skal du være opmærksom på, at vi foretager en undersøgelse af, om du har gæld, der er sendt til inddrivelse hos det offentlige. Vi undersøger ligeledes, om du har afgjorte kontrol-/og eller straffesager på skatte- og afgiftsområdet. Din ansættelse sker under forudsætning af, at vi ikke finder oplysninger om dig, der er uforenelige med en ansættelse i Skatte- og Vækstminister koncern.
Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er: Copenhagen Towers 1, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.