Job og aktivitetscenter Vestegnen søger en fysioterapeut til et barselsvikariat på 37 timer
til besættelse 1. august 2026.
Job- & Aktivitetscenter Vestegnen (JAC):
JAC er et samværs- og aktivitetstilbud for borgere med fysiske og psykiske udviklingshandicap tilbudt efter §103 og §104. Vi er en rummelig arbejdsplads og en stor organisation fordelt på flere matrikler.
Velkommen til ergo-Fysioterapien
Ergo-fysioterapien er en integreret del af organisationen og er pt. bestående af 1 ergoterapeut og 7 fysioterapeuter, som varetager individuel behandling og træning til borgere, der har dagtilbud hos JAC Vestegnen. Vi hjælper borgerne til at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen. Borgergruppen spænder bredt fra kørestolsbrugere med fuld støtte til næsten selvhjulpne. Vi arbejder på at mindske fysiske og psykiske gener, facilitere til så meget bevægelse de selv kan mestre og ellers terapeut-støttet samt oplevelser ude af kørestolen og sansestimulering.
Ergo- og fysioterapeuterne arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale om at støtte borgernes trivsel og udvikling samt, at få bevægelse og sansestimulering ind i hverdagen. PRT, Pædagogisk Relateret Terapi, hvor pædagoger og terapeuter er sammen om en aktivitet med borgerne, er en fast del af dette samarbejde.
”Det tværprofessionelle samarbejde med det pædagogiske personale på JAC giver os terapeuter muligheden for, at give borgerne en så meningsfuld behandling som muligt” – Kirstine, fysioterapeut
Din nye hverdag
Vi møder kl. 8, hvor de første behandlinger starter op og dagens program tilrettelægges. Vi har fast ugeskema med de behandlinger som vi hver især varetager. De enkelte behandlinger er oftest af 45-minutters varighed. Derudover er afsat 15 min. til transport af borger til/fra terapi, oprydning og dokumentation. De fleste terapeuter vil desuden have faste PRT-timer på skemaet og vi har forskellige ansvarsområder fordelt imellem os. Behandlingerne foregår på flere matrikler hvilket er med til at skabe en dynamisk hverdag. Vi bruger vores forskelligheder som en styrke, vi deler viden og sparrer om de forskellige behandlingsforløb, hvilket bidrager til et godt arbejdsmiljø.
”At opleve et smil, en lyd eller at borgeren på anden måde giver udtryk for at opleve glæde, er virkelig meningsskabende i mit arbejde” – Uffe, fysioterapeut
Kom ind i et fagligt fællesskab i JAC Vestegnen:
Du vil hurtigt mærke, at du er en del af et større fagligt fællesskab. Vi har fælles morgenmøder på tværs af grupperne, planlagte fællesmøder og temadage mm. JAC Vestegnen er en stor organisation med flere forskellige faggrupper, hvilket giver mulighed for bred sparring på tværs af organisationen.
Det kan du se frem til:
”Jeg elsker den stemning, der er i hele organisationen. Den er uhøjtidelig, kærlig, humoristisk og fagligt funderet” – Marian, Ergoterapeut
Vi ønsker en kollega, der:
Har du lyst til at blive vores nye kollega?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Ergo-fysioterapien og tale med faglig koordinator Uffe Eisted Poulsen (92439982) eller funktionsleder Charlotte E. Christensen (30668360).
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og regler om ny løn.
Samtalerne holdes i uge 25 og 26.
Ansøgningsfrist:
14-06-2026
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.
Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.
Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.
Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.
| Firma | Brøndby Kommune Følg |
| Kontaktperson | Charlotte Engelhardt Christensen |
| Kommune | Brøndby |
| Telefonnr. | +4543283237 |
| Ansøgningsfrist | 14/06/2026 |