Fysioterapeut til Benediktsgruppen - Nu har du chancen!Da en af vores fysioterapeuter starter på kandidatuddannelse efter sommerferie, søger vi en fagligt dygtig fysioterapeut til en tidsbegrænset stilling. Om os Vi er en dynamisk sammensat personalegruppe med ca. 50 dygtige medarbejdere, bestående af ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, faste afløsere, elever og studerende. Vi sætter en ære i at være et godt uddannelsessted, hvor alle på arbejdspladsen tager ansvar for at skabe et godt læringsmiljø.
Vi søger en fysioterapeut, der sammen med resten af vores dygtige medarbejdere i Benediktsgruppen, vil fortsætte med at indfri visionen om at udvikle og afprøve nye veje til mere stabilitet og kontinuitet i vores indsatser hos borgerne.
Om jobbet Vi søger en fysioterapeut til genoptræning efter SUL §140, SEL §86.1, Ældrelovens §9 samt hverdagsrehabilitering SEL §83a, i en tidsbegrænset stilling på 35-37 timer ugentligt (efter eget valg)i perioden 1. september 2026 til 31. august 2028.
Vi arbejder på hverdage i dagtimerne og du vil være selvtilrettelæggende med stor indflydelse på planlægning af din egen arbejdsdag med opgaveløsning som omdrejningspunkt.
Du bliver en vigtig del af borgerens rehabiliteringsforløb, og du kommer til at arbejde tæt sammen med dine øvrige mono- og tværfaglige kolleger i teamet.
Arbejdsopgaverne består primært af:- Undersøgelse og fysioterapeutiske interventioner for borgere efter sygehusindlæggelse – Sundhedsloven (§140 GOP) alment- og avanceret niveau
- Undersøgelse og fysioterapeutiske interventioner for borgere, som har haft et funktionsevnetab – Serviceloven (§86,1 Funktionsevnetab) samt Ældrelovens §9
- Hverdagsrehabilitering efter servicelovens §83a, hvor du skal vurdere og træne med borgeren alene og i samarbejde med andre faggrupper
- Interventionen planlægges i samarbejde med den enkelte borger, kolleger og evt. pårørende
- Deltage i tværfaglige møder og udskrivningsmøder, hvor du vil kunne bidrage med faglige betragtninger ind i det tværfaglige samarbejde omkring den enkelte borger
Din nye arbejdsplads Benediktsgruppen er en del af Forløb Erhvervet hjerneskade og borgerne vi samarbejder med, er udfordret af medfødt hjerneskade, erhvervet hjerneskade, sindslidelse og sociale problemstillinger. Forløb hvor kompleksiteten ofte er høj pga. komorbiditet.
Vi er en gruppe, der arbejder med udvikling af både vores arbejdsplads og vores kompetencer for fortsat at højne fagligheden i gruppen, da borgerforløbene i eget hjem bliver mere komplekse.
Vi ønsker, at vores kommende medarbejder skal være med til at sætte dagordnen, have lyst til at udvikle vores kultur og sammenhold i en positiv retning, samt løfte vores faglige niveau gennem vidensdeling, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling. Du bliver altså en del af en arbejdsplads i udvikling, hvor du får lov til at være med til at sætte dit præg.
Vi møder ind i Bjergegade og du kan glæde dig til at få frisk luft og din daglige motion, når du er på arbejde, da vi transporterer os mellem borgerne på el-cykler.
I efteråret 2025 startede vi i Benediktsgruppen op på en spændende og udviklende rejse i forhold til implementeringen af faste tværfaglige teams. Den 1. december 2025 gik vores første team i luften. De sidste tre teams bliver etableret løbende sidst i 2026. Ideen er skabe endnu bedre forudsætninger for at levere de bedst mulige rehabiliteringsforløb for vores borgere ved at have mindre teams, der har indgående kendskab til hinandens faglige og personlige kompetencer – og det er netop her, at du passer ind.
Om dig Vi lægger vægt på, at du:
- Tager udgangspunkt i borgerens hele situation og understøtter borgeren til at kunne skabe et meningsfuldt liv
- Har erfaring med målgrupperne
- Har en reflekterende og ansvarstagende tilgang
- Har gode kommunikative kompetencer
- Har overblik, er god til at planlægge og prioritere arbejdsopgaver
- Er opsøgende, fleksibel og trives med selvstændige opgaver
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til opgaverne og til at arbejde tværfagligt med øvrige kollegaer i gruppen
- Kan tænke kreativt i forhold til rette intervention i borgerens hjem og nærmiljø og har gerne erfaring med hjemmetræning
- Har flair for at bruge IT/iPad og kendskab til Nexus
- Har kendskab eller erfaring med at arbejde i faste tværfaglige teams,
- Er tillidsvækkende og har nemt ved at indgå i samarbejde med borgeren, dennes pårørende samt kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Vi tilbyder- Et spændende, afvekslende og udfordrende job
- Gode kolleger med et godt arbejdsfællesskab
- Gode vilkår for mono- og tværfaglig sparring i egen gruppe, og i andre grupper i samme forløb
- En arbejdsplads med engagerede, positive og fagligt kompetente medarbejdere
- En stilling, hvor du har en høj grad af medindflydelse og selvbestemmelse
- Introforløb, hvor du får et grundigt indblik i arbejdsgange og samarbejdsmuligheder, så du føler dig tryg og klædt på til kerneopgaven
Løn- og ansættelsesvilkår Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Mikala Jørgensen på tlf. nr. 65 51 32 65 eller på mail: miklj@Odense.dk
Det praktiske Ansøgningsfristen er den 1. juli 2026, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 3. juli 2026.