37 timer om ugen - ansættelse pr. 1.5.26 eller snarest muligt.
Vi tilbyder:
- En nyrenoveret kirke og en velholdt kirkegård med moderne maskinpark, der løbende opdateres
- Et velfungerende menighedsråd, der har skabt en arbejdsplads med frihed under ansvar, et godt arbejdsmiljø og fællesskab med sociale aktiviteter
- Kollegafællesskab med to andre gravere i Svostrup og Voel og en fælles fuldtidsansat gravermedhjælper
- Løbende kompetenceudvikling for vores ansatte
- Kirketjeneste ca. 2 gange om måneden
Stillingens indhold
- Ansvarlig for renhold og vedligeholdelse af kirke, kirkegård og præstegårdshave
- Varetagelse af gravstedsadministration
- Tilsyn med bygninger og pladser samt rengøring af lokaler
- Tilsyn med installationer, varmeanlæg, inventar og maskiner.
- Klargøring, medvirken og oprydning i forbindelse med kirkelige aktiviteter
- Med-koordinator af opgaver for fælles medhjælper, der bl.a. afløser ved kirketjeneste
Din profil
- Erfaring som graver eller anden relevant joberfaring, gerne med lidt ledelseserfaring, gode samarbejdsevner og trives med varierende arbejdstider
- Kan selvstændigt strukturere arbejdet - herunder følge et årshjul
- Er parat til at møde mennesker i både glæde og sorg
- Er fortrolig med anvendelse af IT og har flair for at lære nyt
- Er indstillet på også at arbejde på skæve tidspunkter
- Har gyldigt kørekort B og egen bil til rådighed
Vilkår
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.
Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.
Løn
Ansøgere der ikke har en faglært uddannelse som gartner vil blive indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 336.046 kr. – 413.600 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731 kr.
Ansøgere med en gartneruddannelse vil blive indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet kr. 343.808 – 429.971 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.731 kr.
Alle beløb er oplyst i nutidskroner pr. 1.11.25.
Der er tre måneders prøvetid ved ansættelsen og der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 16.3.26 kl. 10.00 – Samtaler forventes afholdt i uge 12-13
Ansøgning med relevante bilag sendes via jobindex på dette link:
Gartner/graver til nyrenoveret kirke og kirkegård i Dallerup sogn ved Silkeborg - 1640750 | Jobindex
Kontaktinformation
Personaleansvarlig Mette Kristensen, tlf.: 28 85 64 30 eller
Mogens Jensen, medlem af menighedsrådet, tlf. 23 43 40 07
Se mere om os her: Se mere om os på: www.svoda.dk