Er du gastronomisk kreativ? Har du lyst til at yde høj service med godt humør på et sygehus - også når køen er lang, og der er travlt? Så kan det være, at du er vores nye kollega til en af personalekantinerne i Region Sjælland.
Du får mulighed for, sammen med din nærmeste leder og kollegaer, at skabe indholdet i hvordan vi fremadrettet skal drive kantinerne i Region Sjælland.
Om jobbet:
I Slagelse modtager vi den varme mad fra Slagelse køkken, men alt hvad der er muligt produceres på stedet, sammen med en stor salatbar, syltning, den kolde buffet samt lækre kager og desserter og specialmenuer til arrangementer. Kantinen servicerer sygehuset med en kioskvogn mandag til fredag, som kører rundt på afdelingerne. Dette er en arbejdsopgave, som alle tager del af i hverdagen.
Arbejdstiderne i Slagelse er hverdage mellem kl. 6.30-16.00 samt weekendvagt hver 6.weekend kl. 7.00-14.30. Helligdagene deler vi mellem os. Derudover er der arrangementer udover den normale tid – vi planlægger og deler opgaven.
Vi har en kantineansvarlig hvert sted der har ansvaret for den daglige drift, men som også arbejder med i teamet.
Vi ser gerne, at du..
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og faglig organisation.
Vil du gerne vide mere?
For flere informationer om jobbet kan du kontakte produktionsleder Mette Thomns på mail mthom@regionsjaelland.dk.
Send en motiveret ansøgning og CV via "Søg jobbet"-linket senest den 24. april 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler. Ansættelsen er hurtigst muligt.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Mette Thomns |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Slagelse |
| mthom@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 24/04/2026 |