Vi søger en kollega til Informationssikkerhedsteamet i Køge Kommune. Stillingen er ikke målrettet en jurist, men en person med solid praktisk erfaring med GDPR i en organisation – gerne fra en kommune, offentlig myndighed eller en større organisation, hvor databeskyttelse, dokumentation og samarbejde på tværs er en del af hverdagen.
Hvem er vi?Du bliver en del af Informationssikkerhedsteamet, som består af fem medarbejdere. Teamet arbejder med GDPR, informationssikkerhed og governance på tværs af hele kommunen. Vi prioriterer faglig sparring, videndeling og samarbejde højt, og du vil få tæt kontakt med både kolleger i teamet og medarbejdere i resten af organisationen.
Vi arbejder tæt sammen med forvaltninger, systemejere, ledere og leverandører for at sikre, at databeskyttelse og informationssikkerhed bliver håndteret professionelt, praktisk og med blik for kerneopgaven.
Dine opgaverDu bliver en del af teamets daglige arbejde og får ansvar for egne opgaver med god sparring fra erfarne kolleger. Vi forventer ikke, at du kan alle områder fra første dag. Det vigtigste er, at du har et godt praktisk GDPR-fundament, arbejder struktureret og har lyst til at udvikle dig fagligt sammen med teamet.
Dine primære opgaver bliver at:
Du kan også blive involveret i opgaver som:
Vi forestiller os, at du har opbygget praktisk erfaring med GDPR gennem et par år i en organisation og nu ønsker at udvikle dig videre i krydsfeltet mellem databeskyttelse, informationssikkerhed, koordinering og procesunderstøttelse. Du behøver ikke være jurist, men du skal have en god forståelse for databeskyttelse i praksis og kunne omsætte krav til konkrete arbejdsgange, dokumentation og rådgivning. Samtidig skal du trives med at skabe fremdrift, holde overblik og følge op på projekter, aftaler og leverancer på tværs af organisationen.
Det er en fordel, hvis du:
Vi tilbyder en stilling med fagligt indhold, ansvar og mulighed for at gøre en konkret forskel for databeskyttelse og informationssikkerhed i Køge Kommune. Du får mulighed for at bygge videre på din GDPR-erfaring. Samtidig får du gradvist større ansvar for processer, leverandørstyring og informationssikkerhed. Du forventes ikke at være specialist på alle områder fra første dag.
Vi prioriterer faglig udvikling højt. Du får mulighed for at deltage i relevante netværk, kurser og kompetenceudviklingsaktiviteter inden for GDPR, informationssikkerhed og relaterede områder. Vi tilpasser udviklingsforløbet til dit erfaringsniveau og dine faglige ambitioner.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Philip Badstue på phmxt@koege.dk eller 2115 1606.
Ansøgningsfrist: 30. august 2026. Vi forventer at holde samtaler løbende i august og september med henblik på tiltrædelse 1. november.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. Det forventede lønniveau afspejler, at stillingen er målrettet en profil med et par års praktisk erfaring og mulighed for faglig udvikling.
Da arbejdet foregår på dansk og indebærer skriftlig kommunikation i kommunen, skal ansøgning og CV sendes på dansk. Du sender din ansøgning online ved at klikke på ”Søg stillingen” og vedhæfte din ansøgning og dit CV.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk
| Firma | Køge Kommune Følg |
| Kontaktperson | Philip Badstue |
| Arbejdsadresse | Torvet |
| Postnr.: | 4600 |
| Kommune | Køge |
| Telefonnr. | 21 15 16 06 |
| phmxt@koege.dk | |
| Ansøgningsfrist | 31/08/2026 |