WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/08/2026
favourite-job-icon
Generalist med beredskabsprofil til Center for Drift og Økonomi (vikariat)
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.288
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/08/2026
favourite-job-icon
Konstitueret landsdommer ved Østre Landsret
Domstolsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Bliv socialpædagog på CAS 1 – hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab søger en dygtig og ambitiøs medarbejder til Kontor for Cybersikkerhed
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Uddannet pædagog eller meritpædagogstuderende til børnehaven i Børnehusene ved Skoven
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
Serveringsjob hos Den Økologiske Pølsemand
DØP - Den Økologiske Pølsemand - København
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Kommunikationspartner til Afdeling for Kommunikation og Presse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (ni måneders barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Erfaren Projektleder til anlægstekniske opgaver
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Er du vild med natur og biodiversitet i byen? Naturkyndig medarbejder søges til Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
Kontoruddannet og serviceminded vagtplanlægger til Hjemmeplejen og Sygeplejen Bispebjerg-Nørrebro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
💚Er du til det nære og unikke, så søger Frøken Grøn dig som pædagog
Børnehuset Frøken Grøn - København
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Teamchef med ansvar for kommunikation og presse til ledelsessekretariat
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - København

Generalist med beredskabsprofil til Center for Drift og Økonomi (vikariat)

Vil du spille en central rolle i et stærkt prioriteret beredskabsområde i stærk udvikling – og trives du samtidig i en hverdag med en god balance mellem strategisk sagsbehandling og konkrete driftsopgaver?

I Center for Drift og Økonomi søger vi en engageret og alsidig kollega til et barselsvikariat i vores ejendomsteam. Vi er en central driftsenhed i Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen, som hver dag arbejder for at sikre de bedste fysiske rammer for vores kolleger og byens borgere.

Om stillingen
Beredskabs- og kriseområdet oplever i disse år et markant løft og øget strategisk opmærksomhed på tværs af Københavns Kommune. Du vil få en nøglerolle i at drive og videreudvikle vores beredskabsplaner samt styrke forvaltningens samlede modstandsdygtighed i en tid, hvor området udvikler sig hurtigt.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen om alt fra IT, brand og beredskab til ejendomsdrift, indretning, flytteprojekter, arbejdsmiljø og understøttelse af forvaltningens opgaver med boligindkvartering af flygtninge. Vi lægger vægt på et stærkt kollegialt fællesskab og på løbende at udvikle og optimere både vores arbejdsprocesser og de fysiske rammer.

Dine arbejdsopgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor du veksler mellem specialiseret beredskabsarbejde og generel ejendomsdrift. Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Kriseberedskab i udvikling: Vedligeholdelse og løbende videreudvikling af forvaltningens beredskabsplaner samt planlægning og koordinering af øvelser og konkrete indsatser
  • Tværgående beredskabsarbejde: Aktiv deltagelse i Københavns Kommunes fælles arbejde med at styrke kriseparatheden på tværs af forvaltninger – herunder erfaringsudveksling og udvikling af fælles standarder og løsninger
  • Skarpe beslutningsoplæg til top-ledelsen: Udarbejdelse af beslutningsoplæg, redegørelser og præsentationer til direktionen. Du evner at koge komplekse problemstillinger og risikobilleder ned til klare, handlingsanvisende oplæg
  • Diverse driftsopgaver: Løsning af ad hoc-opgaver og praktiske udfordringer i tæt samarbejde med resten af ejendomsteamet
Om dig
Vi søger en kollega med en relevant uddannelse, som bevarer overblikket og roen – også når tempoet er højt. Du har en stærk interesse for beredskabsområdet, flair for strategisk koordinering og er en stærk formidler på skrift og i tale. Du trives i spændingsfeltet mellem drift og ledelsesbetjening og navigerer naturligt i en politisk styret organisation.

Fagligt lægger vi vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse, fx som generalist eller indenfor krisestyring
  • er en stærk kommunikator på alle organisatoriske niveauer
  • arbejder struktureret, selvstændigt og følger dine opgaver helt til dørs
  • har kendskab til arbejdet med beredskabsplaner og krisehåndtering eller med ejendomsdrift mere generelt
Vi tilbyder
Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige kolleger, der sætter en ære i at hjælpe hinanden og løfte i flok. Vi tilbyder

  • en stilling med stor selvstændighed og direkte indflydelse på et område med høj bevågenhed
  • et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet og en god omgangstone
  • gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling
  • stærke arbejdsfællesskaber og fleksibilitet i hverdagen – vi prioriterer fremmøde og daglig kontakt, men tilbyder samtidig flekstid og mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
  • kantine- og frugtordning samt adgang til motionsfaciliteter og massageordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er et barselsvikariat på 11 måneder fra 1. oktober 2026 til 31. august 2027. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med flekstidsordning, og arbejdsstedet er Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niklas Brøndum på 21 33 93 46.

Søg via linket senest onsdag den 26. august 2026
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 28. august.

Om Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen
I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen hjælper vi ledige københavnere i job, og vi støtter både ældre ledige og unge i at finde den rette vej til uddannelse. Vi skaber gode rammer for københavnske virksomheder og formidler arbejdskraft til dem. Vi arbejder for, at København er en by, hvor der er plads til alle, og støtter flygtninge og indvandrere i at finde en plads i fællesskabet. Vi er ca. 2.000 medarbejdere i forvaltningen. Vores arbejde omfatter både den nære kontakt med borgere og virksomheder, og politisk arbejde og administration. Vi arbejder målrettet med vores trivsel, og vi har en kultur præget af høj faglighed, hvor der er plads til dine idéer og input.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Niklas Brøndum
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 2133 9346
Ansøgningsfrist 26/08/2026
Valgt stilling