WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Generalist med stærke BI kompetencer til kvalitetsarbejdet
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
110
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 19/08/2026
favourite-job-icon
Natte- og weekendvagt på krisecenter som studiejob eller deltid
Fonden Ung Krisecenter - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
store manager - oriental food house, taastrup
Oriental Food - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 10/09/2026
favourite-job-icon
🏗️ Nye projekter starter hele tiden – stilladsmontører søges i Høje Taastrup 🔩
Entreprise-Gruppen ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
favourite-job-icon
Forretningskonsulent med strategisk erfaring og gode faciliteringsevner
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1 - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Speciallæge til RehabiliteringsCenter for Muskelsvind i Østdanmark
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 08/09/2026
favourite-job-icon
DFS Plus Privat Hjemmepleje søger social- og sundhedsassistenter til aftenhold
DFS-plus - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 08/09/2026
favourite-job-icon
DFS Plus søger engagerede og dygtige rengøringsassistenter
DFS-plus - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 08/09/2026
favourite-job-icon
DFS Plus ApS søger engagerede social- og sundhedshjælpere samt erfarne ufaglærte til vikarstillinger
DFS-plus - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Fritidsjob på Pantstationerne på Sjælland
Dansk Retursystem A/S - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
🔨 Tømrer søges – Hvis du kan dit håndværk, har vi kaffen klar ☕
Entreprise-Gruppen ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Erfaren lagerassistent søges til fysisk arbejde – Fuldtidsstilling hos DSV
STUDENTCONSULTING DANMARK ApS - Høje-Taastrup

Generalist med stærke BI kompetencer til kvalitetsarbejdet

Vil du være med til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og udvikle stærke kontroller? I denne rolle arbejder du selvstændigt med kvalitetssikring, analyse og rapportering. Du får mulighed for at specialisere dig i Power Bi og samtidig opbygge et stærkt kendskab til forretningen gennem tæt dialog og sparring. Din indsats bidrager direkte til kvalitet, læring og løbende forbedringer.

Gældsstyrelsen søger en generalist, der vil være med til at styrke styrelsens arbejde med at sikre en høj faglig kvalitet i sagsbehandlingen. Du får en central rolle i udviklingen af et stærkt kontrolmiljø og i understøttelsen af ledelsens overblik over kvalitetsniveauet. Samtidig får du mulighed for at bidrage til at arbejdet inden for kontorets øvrige ansvarsområder, hvor blandt andet beredskab og informationssikkerhed fylder stadig mere i lyset af det aktuelle trusselsbillede.

Om stillingen
Stillingen er placeret i styrelsens compliancekontor med ansvar for at udfordre, rådgive, følge op på risici og sikre effektive kontroller af sagsbehandlingen. Du skal understøtte forretningen med risikovurderinger af de manuelle processer, fastlæggelse af kontroller, afrapportering og opfølgning på resultaterne. Samtidig skal du sikre et tværgående blik på kvalitet, ensartethed og forbedringsmuligheder på tværs af styrelsen. Du bliver du ansvarlig for at vedligeholde og udvikle afrapportering inden for intern kvalitetssikring til ledere, underdirektører og direktion.

”Det motiverer mig, at mit arbejde er med til at øge kvaliteten, og at de rapporter, jeg laver, faktisk bliver brugt i hverdagen”, fortæller din nye kollega Claus Brøndum, og fortsætter ”jeg elsker at dykke ned i tallene og nørde Power BI, men det er mødet med mange forskellige mennesker og den store indsigt i driften, der gør arbejdet ekstra spændende”.

Dine opgaver
Opgaverne vil blandt andet omfatte at:

  • Udvikle den interne kvalitetssikring
  • Kvalificere og understøtte risikovurderinger og kontroller af nye processer
  • Sparre med forretningen om eksisterende og nye kontroller
  • Udarbejde rapportering til ledere, underdirektør og direktion, herunder at understøtte vedligeholdelse af relevante stamdata og rapporteringsgrundlag
  • Afholde kvartalsmøder med 1. forsvarslinje om kontroller og kontrolresultater.
Som led i stillingen vil du derudover blive del af et netværk medarbejdere, der arbejder med intern kvalitetssikring i Skatteforvaltningen. Du vil opnå stor indsigt i forretningen gennem arbejdet med kvalitetssikring og du vil derfor også få mulighed for at få opgaver inden for informationssikkerhed, beredskab og compliance.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse på kandidatniveau og har indgående kendskab og arbejder fortroligt med Power BI. Du har erfaring med at arbejde med kontrol af kvaliteten i manuelle sagsbehandlingsprocesser, gerne fra den offentlige sektor.

Du skal trives i en alsidig generalistrolle, hvor du bidrager til både drift og udvikling af den interne kvalitetssikring. For at få succes i stillingen er det afgørende, at du kan arbejde selvstændigt og formår at sikre fremdrift. Du igangsætter, følger op og får opgaven i mål, så vi når de ønskede resultater. Du passer godt ind på holdet, hvis du er serviceminded og social, kan være insisterende, når det kræves og ikke bliver i dårligt humør af, at tingene en gang imellem er lidt besværlige.

Det er også afgørende, at du i samarbejdet med organisationen benytter din veludviklede evne til at formidle og kommunikere, både skriftligt og mundtligt, da du ofte møder kolleger med en anden faglig baggrund end din. Samtidig forstår du vigtigheden af et konstruktivt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Om os
Du bliver en del af kontoret Sikkerhed og compliance, der er lokaliseret i både Roskilde og Middelfart. Kontoret har 9 medarbejdere med uddannelsesmæssige baggrunde, der spænder fra humaniora over økonomi og jura til it. Da vi arbejder på forskellige adresser, forsøger vi typisk alle at møde fysisk frem i Roskilde en gang om ugen. Sammen varetager vi en bred portefølje af opgaver. Foruden arbejdet med intern kvalitetssikring, har vi bl.a. ansvaret for opgaver inden for sikkerhedsdagsordnen i form af bl.a. risikostyring, informationssikkerhed og beredskab, samt ansvaret for opgaver relateret til tilsyn, idet vi er koordinerende på Rigsrevisionens og Ombudsmandens undersøgelser af styrelsen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 24. august 2026. Spørgsmål besvares gerne af chefkonsulent Claus Brøndum på telefon 72370622, specialkonsulent Adam Conrad på 72373760 eller kontorchef Louise Nonnemann på 72371634 (sidstnævnte fra den 10. august).

Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. 

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Universitetsvej 2, 4000 Roskilde eller Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart.

Firma Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej Følg
Kontaktperson Louise Nonnemann
Arbejdsadresse Universitetsvej
Postnr.: 4000
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 72371634
Ansøgningsfrist 24/08/2026
Valgt stilling