Vi søger en dygtig generalist med stærke skriftlige evner, interesse for juridiske opgaver og lyst til sikre et stabilt forsyningsnet. Hos os får du mulighed for at kaste dig ud i vigtige opgaver, være en del af et stærkt team og få indflydelse fra start. Du vil spille en afgørende rolle i at forvalte Ledningsejerregistret, der fungerer i krydsfeltet mellem de, som ejer infrastruktur i undergrunden. og de som ønsker at grave i undergrunden. Vores mission er, at når der graves i undergrunden, så sker det på en måde, så der ikke opstår graveskader på det, der allerede er etableret. Det gør vi ca. 800.000 gange om året via en digital løsning.
Du vil få en rolle i at løfte Klimadatastyrelsens myndighedsopgave med at forvalte Ledningsejerregistret herunder udarbejdelse af notater til brug for beslutninger internt i kontoret, udarbejdelse af beslutningsoplæg til styrelsens direktion, indgå i faglige afklaringer i sekretariatet, behandle aktindsigtssager og supportere LER’s anvendere ifm. deres brug af systemet.
Din baggrund og erfaring Du har formentlig erfaring fra et andet generalistjob, og gerne fra den offentlige forvaltning. Du kan dog også have erfaring fra branchen eller være nyuddannet. Viden om geodata eller it-løsninger vil være en fordel, men er ikke et krav. Vigtigt er det, at du arbejder selvstændigt og kan sætte dig ind i nyt stof. Du har en bachelor eller kandidatuddannelse, og den viden du eventuelt mangler, skal vi nok give dig.
- Du har en skarp pen og kan kommunikere kompliceret stof forståeligt både skriftligt og mundtligt
- Du har interesse for at sætte dig ind i fagområdet omkring LER og for at arbejde med den digitale understøttelse af samfundet
- Du er god til at samarbejde på tværs af fagligheder og deler gerne ud af din viden
- Du sætter dig gerne ind i kompliceret stof og juridiske afklaringer.
Du er struktureret, procesorienteret og god til at samarbejde både internt og udadtil. Du er god til at afklare, og til at skære ind til benet af de budskaber, du møder.
Som holdspiller sætter du pris på det gode samarbejde, der gør det muligt for os at levere de bedste løsninger, og du giver dig tid til sparring.
Vi ser gerne, at du er en positiv person, der engagerer sig i opgaverne og tager medansvar for kontorets samlede virke og trivsel.
Din kommende arbejdsplads Kontoret for forvaltningsløsninger har ansvaret for grunddataregistrene Danmarks Adresseregister og Danmarks Administrative Geografiske inddeling, samt ansvaret for Ledningsejerregistret, og der er fokus på at forløse synergier mellem de fire løsninger samt implementere ensartet tilgang til drift, kontrakt- og leverandørstyring.
Kontoret er ét af 10 kontorer i styrelsen og har 14 medarbejdere med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi værdsætter et rart arbejdsmiljø med plads til humor, videndeling og kollegialt fællesskab.
Klimadatastyrelsen er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.
Løn og vilkår Du bliver ansat i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation med mulighed for forhandling af tillæg afhængigt af kvalifikationer. Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Synes du, det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest den 10. september 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 38 og 39.
Tiltrædelse er den 1. november 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Karen Skjelbo tlf. 21 18 82 96
Ud over arbejdsområderne i FLS, er KDS den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs.
KDS er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.