WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Generalist til kravstyringskontor i et stort offentligt IT projekt
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 20/03/2026
favourite-job-icon
Generalist til kravstyringskontor i et stort offentligt IT projekt
Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Kvalitetsbevidste sagsbehandlere til offentlig vurdering af landets landbrugsejendomme
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 23/03/2026
favourite-job-icon
Kvalitetsbevidste sagsbehandlere til værdiansættelse af erhvervsejendomme og øvrige ejendomme
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup

Generalist til kravstyringskontor i et stort offentligt IT projekt

I Vurderingsstyrelsen går vi hver dag på arbejde for at sikre retvisende og ensartede ejendomsvurderinger og beskatning. Omdrejningspunktet for de nye ejendomsvurderinger er et IT-system, som vi udvikler i fællesskab med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Det er en samfundskritisk opgave at komme i mål med det nye system, og derfor er der også stor opmærksomhed om vores arbejde. Vi søger en kollega, der har mod på at træde helt ind i maskinrummet, hvor vi sætter retning systemet.

Opgaver i krydsfeltet mellem projektarbejde og kravstillelse af IT løsninger
Du bliver en del af kontoret Kravstillelse og Meddelelser, som bl.a. har til formål at sikre, at Vurderingsstyrelsen er en aktiv forretningsejer og sætter retning for udviklingen af IT-systemet til ejendomsvurderinger. Vi arbejder med et bredt udsnit af opgaver, der giver os mange snitflader – både med fagspecialister og styringskontorer i Vurderingsstyrelsen, og med projektledere og udviklere i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), som udvikler ejendomsvurderingssystemet til os. Vi har bl.a. ansvaret for:

  • At prioritere og planlægge funktionalitet til udvikling samt sikre fremdrift i udarbejdelsen af forretningskrav i samarbejde med Udviklings- og forenklingsstyrelsen.
  • At kravstille udviklingsarbejdet til vores vurderingsmodeller.
  • At sikre overblik og ledelsesrapportering på fremdriften i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og de forretningsmæssige konsekvenser heraf.
Vores nye kollega skal særligt bidrage med:

  • At analysere forretningsværdi sammen med vores faglige eksperter, så vi sikrer, at den funktionalitet vi kravstiller og prioriterer til udvikling, afspejler vores behov, når vi skal lave ejendomsvurderinger.
  • At skabe overblik over den samlede udvikling af systemet gennem indblik og forståelse for kravstillelse til udvikling og test, så vi hele tiden har en aktuel status og kan prioritere effektivt og retvisende.
  • At inddrage og involvere vores mange kollegaers højt specialiserede viden, så vi hele tiden har den nødvendige viden på tværs af styrelsen.
Hvem er du
Vi leder efter en profil, der er analytisk stærk og proaktiv i sit arbejde, og med gode samarbejdsevner kan navigere i feltet mellem konkrete forretningsbehov og oversættelse til IT-udvikling. Du har en relevant akademisk uddannelse, f.eks. cand.scient.pol, cand.scient.adm, cand.merc, cand.IT og lign. Det er en fordel, hvis du har erfaring med lignende roller i det offentlige eller private, men det er ikke et krav. Hvis du ikke allerede har erfaringen, klæder vi dig godt på, så du er klar til at tage udfordringen op.

Vi forestiller os også, at du:

  • Er nysgerrig på forretningen, vores kerneopgave og forretningsnære udviklingsbehov.
  • Har en teknisk nysgerrighed, så du hurtigt kan sætte dig ind i vores systemlandskab og forstå de tekniske afhængigheder.
  • Har stærke analytiske evner og kan gennemskue sammenhænge og afhængigheder på tværs af IT-system, modeludvikling, sagsbehandlingsbehov, jura mv.
  • Arbejder selvstændigt og kan navigere i krydsfeltet mellem koordinerende, styrende og eksekverende opgaver.
  • Trives med at skabe struktur og har stærke metodiske kompetencer.
Vi har mange spændende opgaver i kontoret, og uanset din erfaring og baggrund vil vi sørge for at tilrettelægge dine opgaver og ansvar til dine kompetencer, så du oplever både faglig og personlig udvikling.

Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af kontoret Kravstillelse og Meddelelser. Udover at sikre fremdrift og prioritering i forretningskrav og udviklingsfunktionalitet til ejendomsvurderingssystemet, har vi også ansvaret for at kravstille indholdet de automatiserede ejendomsvurderinger, der løbende sendes ud til boligejerne, i takt med at ny funktionalitet udvikles og sættes i drift.

Hver eneste medarbejder spiller en vigtig rolle i hverdagen, og vi er altid klar til at hjælpe hinanden, løfte i flok og huske fællesskabet. I kontoret har vi forskellige baggrunde, kompetencer og roller, men vi er fælles om at have faglige ambitioner, højt humør og god energi, når vi løser vores opgaver.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi bestræber os på høj faglighed og at være en aktiv part i, at Vurderingsstyrelsen hele tiden udvikler sig positivt. Vores tilgang er, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden. Vi fokuserer derfor på dialog med andre kontorer i styrelsen og i UFST, ligesom vi vægter den sociale sammenhængskraft højt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamenspapirer via linket ”Søg stillingen” senest den 20. marts 2026. Vi holder samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Sanne Falkeborg på 72 37 49 01 eller specialkonsulent Rasmus Duus Daugaard på 72 37 08 64.

Der kan indgå en logik- og personanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til en hver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Din arbejdsplads bliver Ny Østergade 11, 4000 Roskilde. Der kan også være møder og arbejdsdage på vores lokationer i Lyngby og Frederiksberg for at sikre tæt sammenhæng med kollegaer på disse lokationer.

Firma Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade Følg
Kontaktperson Sanne Falkeborg
Arbejdsadresse Ny Østergade
Postnr.: 4000
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 72374901
Ansøgningsfrist 20/03/2026
Valgt stilling