Vil du være med til at sætte retningen for et af Region Hovedstadens største og mest komplekse byggeprojekter? Og motiveres du af at skabe og understøtte de generelle rammer for udførelsen af fremtidens behandlingsbygning på Rigshospitalet, helt fra de indledende undersøgelser til færdigt byggeri?
Så har du nu muligheden!
Vi søger en generel projektmedarbejder der sammen med resten af holdet kan understøtte projektet på flere områder. Du skal være med fra tidlige forundersøgelser og til indflytning af patienterne i sidste ende.
Om os Center for Ejendomme forvalter Region Hovedstadens ejendomsportefølje på ca. 2 millioner m² – herunder hospitaler, virksomheder og centre. Vi sikrer, at regionens fysiske rammer understøtter et moderne, velfungerende sundhedsvæsen med fokus på både medarbejdere og patienter. Hos Center for Ejendomme driver Større Byggerier alle de store projekter og vi er ca. 90 medarbejdere. Vi er en organisation der vil være bygherre med stort B. Det betyder at vi tager ansvar og styring af vores opgaver på os.
Ledelse i Center for Ejendomme I Center for ejendomme tror vi på, at de bedste resultater skabes sammen. Som leder forventes det, at du arbejder aktivt for at skabe stærke relationer præget af tillid, samarbejde og tydelighed.
Vores ledelse tager afsæt i fire principper:
- Helhedssyn – du løfter blikket og handler med ansvar for den samlede opgave
- Uddelegering – du viser tillid og placerer ansvar dér, hvor det hører hjemme
- Tydelighed – du skaber klarhed, også når tingene er komplekse
- Feedback – du giver, efterspørger og bruger feedback til læring og udvikling
Om stillingen Du bliver en del af en nyoprettet projektorganisation, der har til opgave at forme og udvikle Behandlingsbygningen på Rigshospitalet. Det er et milliardprojekt der skal afleveres medio 2030´erne. Organisationen vil løbende blive tilpasset, så den kan følge med og være på forkant af projektets udvikling.
Behandlingsbygningen er krumtappen til at sikre fremtiden og de kommende renoveringer af komplekserne. Den er en del af en portefølje som spænder bredt over flytte og rokadeprojekter, udvidelse og omlægning af forsyningsforhold til etableringen af nybyggeriet. Behandlingsbygningen skal indeholde alle operationsstuer og tunge billede diagnostiske funktioner fra komplekserne og placeres centralt på matriklen.
Vi er tidligt i forløbet og står overfor at modne ideer og operationalisere den læring der er gjort på alle de afsluttede og igangværende megaprojekter i Region Hovedstaden. Vi har selvfølgelig også et udsyn der rækker udover Region Hovedstaden, vi skal lære fra de bedste i branchen.
Stillingen kræver minimum 5 års erfaring fra en lignende rolle.
Du vil indgå i projektets team og bidrage til at udvikle projektets modenhed gennem forskellige projektledelsesmæssige opgaver.
Din rolle er at sikre struktur, fremdrift og kvalitet i projektet – fra idé til gennemførelse.
Dine arbejdsområder inkluderer blandt andet:
- Understøtte projektledelsen med planlægning, opfølgning og koordinering af aktiviteter
- Bidrage til udvikling af projektets processer, metoder og dokumentation
- Sikre fremdrift og sammenhæng mellem interne teams og eksterne interessenter
Om dig- Du har erfaring med generelt projektarbejde og kan arbejde struktureret med flere opgaver samtidig
- Du er proaktiv, engageret og kan tage ansvar for opgaver fra start til slut
- Du trives med at bidrage til udvikling af processer og projektmodenhed
- Du har gerne erfaring fra arbejde på hospitaler eller anden tilsvarende komplekse virkeligheder
Vi tilbyder Et spændende job med stor frihed og ansvar, hvor du får mulighed for at være med helt fra start. Du bliver en del af et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger, hvor der er fokus på faglig udvikling og gode samarbejdsrelationer.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektdirektør Karsten Bak på mail: karsten.ridler.bak@regionh.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår
følger gældende overenskomst.
Arbejdssted vil blive på Blegdamsvej, 2100 København Ø.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Der afholdes løbende samtaler.
Ansøgningsprocedure Ansøg via rekrutteringssystemet – upload ansøgning, CV og relevante bilag.
Ansøgningsfristen er den 27. maj 2026.
Se og læs mere om Center for Ejendomme
her