Kan du stå for tilberedningen af mad leveret fra Fru Hansens Kælder – og samtidig sikre høj hygiejne og en solid egenkontrol? Har du et børnesyn, hvor du ser børn som værdifulde og interessante? Så kan dette være stillingen for dig.
Børnehuset Guldsmeden, afdeling 4, Dagtilbud Gistrup, søger en selvstændig og engageret køkkenansvarlig, som samtidig har erfaring som pædagogmedhjælper i arbejdet med børn mellem 3-6 år - en kombinationsstilling, hvor du skal være 12 timer i køkkenet og 18 timer sammen med børnene som pædagogmedhjælper.
Børnehuset Guldsmeden er en samlet institution, der ligger fordelt på to matrikler på Grenen 2 & 4 i Gistrup. I Guldsmedens afdeling 4 får ca. 42 børn mad fra Fru Hansens kælder, hvilket betyder, at maden ofte er forproduceret og skal tilberedes.
Dine opgaver bliver at stå for formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad hverdag. Derudover er der daglig opvask, oprydning og rengøring af køkkenerne. Hverdagens frokost skal være klar kl. 11, hvilket betyder du skal have et godt overblik og være god til at planlægge. I vores børnehave møder du glade børn og voksne, der kommer med ønsker og idéer til dagens menu. De byder også ind med konstruktive tilbagemeldinger – og er samtidig dine mest begejstrede ”kunder”.
Som en del af Børnehuset Guldsmeden, bliver du en vigtig og synlig del af huset - det er derfor vigtigt, at du er en positiv og udadvendt. Du skal trives med at arbejde selvstændigt – for du er den eneste medarbejder med fast funktion i køkkenet. Samtidig har vi brug for en kollegaer med gode samarbejdsevner, da du hver dag skal være en del af den pædagogiske praksis.
Du skal have erfaring, gerne som pædagogmedhjælper i en børnehave. En af de alle vigtigste egenskaber du skal besidde for at arbejde i Guldsmeden er, at du har en anerkendende, nysgerrig og nærværende tilgang til børn, forældre og kollegaer, og dit engagement i børns trivsel, læring, dannelse og udvikling skal skinne tydeligt igennem i din praksis. Du skal være aktiv og se muligheder i dagligdagen, hvor vi i fællesskab har fokus på at løse kerneopgaven. Da der hver dag er små dejlige børn, der er afhængige af dig, skal du være mødestabil og have mulighed for at møde i hele åbningstiden.
Din profil
Vi kan tilbyde
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på henholdsvis 30 timer om ugen, hvor af 12 timer er i køkken og 18 timer er ved børnene. (kombinationsstillingen).
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.
Der indhentes børne-straffeattest inden ansættelsen.
Vi forventer ansættelsessamtalerne finder sted i uge 22.
| Firma | www.aalborg.dk Følg |
| Kontaktperson | Kirsten Nøhr Pryssing |
| Kommune | Aalborg |
| Telefonnr. | 99823272 |
| Ansøgningsfrist | 20/05/2026 |