En stilling som kirkegårdsgartner ved Sanderum Kirkegård, Sanderum Sogn er ledig med tiltrædelse snarest muligt.
Stillingen er på 37 timer pr. uge i ca. 10 måneder om året fra 1. marts til 31. december
afhængig af vejrlig og opgaver.
Den årlige vinterhjemsendelsesperiode finder som oftest sted i perioden fra 1. januar til 28. februar.
Mødetiden er mandag til torsdag 07:00-15:00 og fredag 07:00-12:00
Vi forventer at du:
Har flair for det grønne arbejde, og lyst til at arbejde udenfor i al slags vejr
Har fokus på grøn omstilling og biodiversitet mm.
Trives med selvstændigt arbejde samt indgå i et kollegialt fællesskab
Kan bidrage positivt til et godt samarbejde med kollegaer, ledelse og menighedsråd
Er venlig og imødekommende og vil deltage aktivt for det gode sociale arbejdsfællesskab
Ønsker at yde den bedste service over for pårørende og besøgende
Er hjælpsom, initiativrig og med høj arbejdsmoral
Har ordenssans og kan bevare overblikket, humøret og arbejdsindsatsen i spidsbelastede perioder
Har forståelse for det særlige ved at arbejde på en kirkegård – dens kultur, forandring og historie
Vi kan tilbyde:
En spændende kirkegård på ca. 5ha i udvikling
Et arbejdsfællesskab med i alt 5 ansatte på kirkegården inkl. kirkegårdslederen
Et godt samarbejde med kirkens øvrige ansatte
En fleksibel arbejdsplads
Et alsidigt og spændende arbejde med varierende arbejdsopgaver som følger årets gang
Medindflydelse på eget arbejde i samarbejde med kirkegårdslederen og mulighed for at bidrage med nye idéer.
Gode muligheder for faglig sparring
Der kan forekomme overarbejde fortrinsvis i forbindelse med jordbegravelser, bisættelser og blomsterkørsel som afspadseres senere
Stillingen omfatter:
Gravstedsvedligeholdelse samt forefaldende arbejde
Pleje og vedligeholdelse af fællesarealer på kirkegård, ved sognegård og i præstegårdshaver, herunder også græsslåning, hækkeklipning, gasbrænding, rydning mm.
Plantning og beskæringsopgaver
Mindre anlægsopgaver i forbindelse med nye gravsteder og renovering/omlægning af eksisterende gravstedsområder og fællesarealer
Grandækning efter skånsomme metoder
At indgå i arbejdet i forbindelse med jordbegravelser og urnenedsættelser
Almindelig ren- og vedligeholdelse af maskiner
Lettere rengøring i mandskabsbygning
Ansættelse sker ved Sanderum Sogns Menighedsråd, Sanderumvej 129, 5250 Odense SV. Arbejdspladsen er beliggende på Holkebjergvej 8, 5250 Odense SV.
Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen for landbrugsmedhjælpere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere indgået mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Lønnen for faglærte gartnere udgør:
Trin 1: 333.927,60 kr.
Trin 2: 343.844,42 kr.
Lønnen for ufaglærte gartnere/gartneriarbejdere udgør:
Trin 1: 296.342,65 kr.
Trin 2: 301.648,94 kr.
Pensionen afhænger af tidligere ansættelser.
Der sker aflønning på timeløn, og efter 5 måneders uafbrudt ansættelse ved samme ansættelsesmyndighed er der overgang til månedslønsansættelse. Kirkegårdsleder og menighedsrådet vil foretage anciennitetsmæssig indplacering.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kirkegårdsleder Kamille Szilas-Hansen på
telefonnummer 40 47 78 63 eller på e-mail post@sanderumkirkegaard.dk
Ansøgning og CV sendes på e-mail til 7788KAS@km.dk, Att. Kamille Szilas-Hansen
Du er ligeledes velkommen til at komme forbi kirkegårdskontoret med din ansøgning.
Ansøgningen skal være kirkegårdslederen i hænde senest mandag d. 6. april 2026.
Ansættelsessamtaler vil evt. blive afholdt løbende samt forventes at finde sted i uge 16.
Tidligere egnede ansøgere vil blive taget i betragtning.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
| Firma | Sanderum Menighedsråd Sanderum Kirkegård Følg |
| Kontaktperson | Kamille Szilas-Hansen |
| Arbejdsadresse | Holkebjergvej |
| Postnr.: | 5250 |
| Kommune | Odense |
| Telefonnr. | 40477863 |
| 7788KAS@km.dk | |
| Ansøgningsfrist | 06/04/2026 |