WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Erfaren reservedelsekspedient til vores tekniske afdeling
Hovedstadens Beredskab - København
Antal ledige jobs
1.537
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 27/07/2026
favourite-job-icon
Er du vild med dansk, engelsk og kulturfag? Bliv lærer/undervisningspersonale på Lergravsparkens Skole (barselsvikariat)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
favourite-job-icon
Strukturerede og servicemindede fuldmægtige med sans for ledelsesbetjening
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
favourite-job-icon
Bliv studentermedhjælper inden for kvantitative data og analyse i statslig styrelse
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Teknisk projektleder til IT med afgørende betydning for sundhedsvæsenet
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
favourite-job-icon
Carpenter Wanted for Flooring and Renovation Company
Gulv Master Enterprise ApS - København
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
favourite-job-icon
Fysio- eller ergoterapeut til team for tilpasning af manuelle kørestole i Hjælpemiddelcentret
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 23/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
JOB I SMYKKEBUTIK VED RUNDETÅRN
Nina Rønde Jewelry ApS - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Informationsarkitekt med stærk fokus på forretningen søges til modernisering af personbeskatningen
Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25 - København
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Erhvervsstyrelsen søger en student med interesse for selskabsret
Erhvervsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Forretningsanalytiker til support og udvikling af statens digitale økonomiløsninger
Økonomistyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger en produktionsleder til Scenografisk afdeling
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 01/08/2026
favourite-job-icon
Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?
Rekruttering Djursland - Glostrup

Genopslag - Erfaren reservedelsekspedient til vores tekniske afdeling

I Hovedstadens Beredskab har vi høje ambitioner for udvikling af fremtidens beredskab. Det gælder også for vores tekniske afdeling, hvor vi blandt andet er med til at sikre, at Hovedstadens Beredskabs køretøjer, materiel og mundering er i optimal stand, når vi rykker ud til brande og ulykker.

Vi hjælper dem, der hjælper andre. 

Vi søger nu en erfaren reservedelsekspedient, som skal sikre en effektiv og struktureret håndtering af reservedele og materialer til vores auto-, elektronik- og smedeværksted, så de kan løse deres opgaver med høj drifts- og leveringssikkerhed.


Dine arbejdsopgaver

Som reservedelsekspedient er du et vigtigt bindeled mellem lager, værksted, indkøb i vores tekniske afdeling og øvrige interne samarbejdspartnere. Du får ansvaret for, at vi har de nødvendige reservedele og materialer i rette kvalitet, mængde og til rette tid. Det betyder, at du skal have solid erfaring og stor viden om området, så du samtidig kan medvirke til løbende at forbedre og optimere arbejds- og lagerprocesser.

Dine opgaver vil bestå i at:

  • Bestille reservedele hos vores leverandører og hele tiden have øje for alternative leverandører.
  • Modtage, kontrollere, registrere og opbevare reservedele og materialer.
  • Sikre hurtig og korrekt levering af reservedele, så værkstedets drift understøttes optimalt.
  • Varetage daglig lagerstyring, herunder ajourføring, genbestilling og lageroptælling i IT-systemer.
  • Faglig rådgivning om korrekt valg af reservedele i tæt samarbejde med mekanikere og driftsledere.
  • Oprette og følge op på indkøbsordrer samt registrere og dokumentere materialeforbrug.

Du får derudover også til opgave at håndtere returvarer og reklamationer og du kommer også til at betjene henvendelser via skranke, telefon og mail. 


Din baggrund og dig som person

Vi forventer, at du har solid erhvervserfaring inden for lager, reservedelshåndtering eller teknisk logistik. Vi ser gerne at du er faglært og har erfaring med reservedele til lastbiler eller tunge køretøjer.

Vi arbejder med specielle køretøjsopbygninger og særligt materiel, så det kræver ofte en alternativ tilgang til markedet og et godt netværk.

Stillingen kræver en struktureret tilgang, teknisk forståelse og blik for, hvordan en velfungerende reservedels- og lagerfunktion understøtter den samlede værkstedsdrift. Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Har god IT-forståelse og dokumenteret erfaring med lager-, ordre- eller ERP-systemer.
  • Har teknisk indsigt og forståelse for sammenhængen mellem lager og værkstedsdrift.
  • Arbejder metodisk og systematisk.
  • Behersker dansk og engelsk i både tale og skrift.
  • Har truckcertifikat eller er indstillet på at tage det.

Vi tilbyder

Du bliver en del af Hovedstadens Beredskab – en organisation med et vigtigt samfundsmæssigt ansvar. Du får her en central funktion i en teknisk afdeling med høj faglighed, stærkt samarbejde og fokus på stabil drift.

Du kan forvente at blive en del af social afdeling, hvor vi sammen skaber et arbejdsmiljø, der er præget af stor arbejdsglæde, aktivitet, faglige ambitioner, teamwork, fleksibilitet og personlig frihed under ansvar.  

Vi er en familievenlig arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig. Det gælder uanset hvor, du er ansat i Hovedstadens Beredskab. Vi passer på hinanden, fordi et godt arbejdsmiljø er med til at sikre, at vi kan løse vores kerneopgave. Nemlig at passe på Hovedstadsområdet og vores godt 1 mio. borgere døgnet rundt – året rundt.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende relevant overenskomst indgået med KL og efter principperne i Ny Løn.

Stillingen er på fuld tid.

Arbejdsstedet vil først og fremmest være vores tekniske afdeling, som har til huse på Enghavevej 84, 2450 København SV, tæt ved både metro og S-tog.


Ansøgning

Lyder stillingen som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 9. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Lone Boje-Andersen på telefon 23 36 45 91 fra den 3. august eller områdeleder Claus Bjerre telefon 26 88 29 76.


Om Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med cirka 750 medarbejdere og frivillige. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab tager sit miljømæssige samfundsansvar alvorligt. Vi er det første beredskab i Danmark, der løbende måler vores CO₂-udledning, og vi arbejder hele tiden på at mindske CO₂-udledningen fra vores køretøjer og bygninger, samt fra de produkter vi køber af leverandører. 

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner. Ligestilling handler om os alle. Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Firma Hovedstadens Beredskab Følg
Kontaktperson Lone Boje-Andersen
Kommune København
Telefonnr. +4523364591
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling