WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag: Sagsbehandler til Ydelsescentret i Center for Beskæftigelse
Center for Beskæftigelse og Social - Gribskov
Antal ledige jobs
33
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 21/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag: Sagsbehandler til Ydelsescentret i Center for Beskæftigelse
Center for Beskæftigelse og Social - Gribskov
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Genopslag - Sekretær til Gribskov Kommunes specialskole Horisonten
Horisonten - Gribskov
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Faglig stærk pædagog til Tingbakkens børnehus afd. Skovkantens vuggestue
Tingbakkens Børnehus - Gribskov
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
MALER SØGES TIL FREDERIKSVÆRK
JOB5 ApS - Gribskov
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder til Vega, Botilbuddet Kirkeleddet 6, Græsted
Vega, Bofællesskabet på Bryggervej - Gribskov
Ansøgningsfrist: 11/09/2026
favourite-job-icon
Butiksassistent til Helsinge Isenkram - fuld tid
HELSINGE ISENKRAM ApS - Gribskov
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk eller sundhedsfaglig medarbejder til Vega, Botilbuddet Kirkeleddet 6, Græsted
Vega, Bofællesskabet på Bryggervej - Gribskov
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Relationsstærk og fagligt engageret underviser til mellemtrin og udskoling Sankt Helene Skole og FO
Sankt Helene Skole - Gribskov
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
The Blue Taj ApS, Helsinge, is looking for an experienced chef specializing in authentic Indian cuisine.
THE BLUE TAJ ApS - Gribskov
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Naturmedarbejder til Gribskov Kommune – fra bæver og botanik til planer og projekter
Center for Teknik og Borgerservice - Gribskov
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
2 byplanlæggere til Gribskov Kommune
Center for Byudvikling og Kultur - Gribskov
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Hjemmeservice
RENICE ApS - Allerød

Genopslag: Sagsbehandler til Ydelsescentret i Center for Beskæftigelse

Økonomi spiller en afgørende rolle for de fleste menneskers hverdag og trivsel – uanset om man er i arbejde eller modtager offentlig forsørgelse. Motiveres du af at gøre en forskel for borgere ved at sikre korrekt og professionel sagsbehandling, så er du måske vores nye ydelsessagsbehandler i Gribskov Kommune.

Dine opgaver
I Ydelsescentret arbejder vi for, at borgerne får den rette ydelse på det rette tidspunkt og på et solidt fagligt grundlag. Du vil primært beskæftige dig med sager inden for flekslønstilskud (både ny og gammel ordning), ledighedsydelse samt selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af fleksjobordningen.
Vi tror på værdien af den fælles opgaveløsning. Derfor forventer vi, at du er nysgerrig, fleksibel og klar til at bidrage til andre ydelsesområder, når der er behov for det.

Fleksjobområdet er præget af kompleks lovgivning, og en vigtig del af jobbet er at vejlede både borgere og virksomheder om regler, muligheder og begrænsninger. Det kræver, at du kan kombinere din myndighedsrolle med en professionel og serviceorienteret tilgang. Vi lægger stor vægt på, at borgere og virksomheder oplever høj kvalitet, tydelig kommunikation og stærk faglighed i kontakten med os.

Du bliver en del af et tæt samarbejde med kollegerne i Ydelsescentret og beskæftigelsesområdet. Samtidig vil du have kontakt til andre fagområder i kommunen, særligt når sagerne er komplekse. Faglig sparring, videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Ydelsescentret består af syv medarbejdere, en fagkonsulent og en leder. Teamet rummer både socialrådgivere og administrative profiler, og vi værdsætter de forskellige perspektiver og erfaringer, vi hver især bringer med os.

Hvem er du?
Vi søger en kollega med erfaring fra ydelsesområdet, som har et godt kendskab til lovgivningen og kan navigere forholdsvist sikkert i Kommunernes Ydelsessystem (KY).

Din uddannelsesmæssige baggrund kan eksempelvis være kommunom, kontoruddannet inden for offentlig administration, socialrådgiver eller socialformidler.
Derudover er det vigtigt for os, at du kan se dig selv i den måde, vi arbejder på
  • Vi har fokus på kerneopgaven
    Vi husker, hvorfor og for hvem vi går på arbejde. Borgerne og virksomhederne er omdrejningspunktet for vores arbejde, og vi udvikler, planlægger og prioriterer med fokus på at skabe de bedst mulige løsninger for dem.
  • Vi lykkes gennem samarbejde
    Samarbejdsevne er en af de kompetencer, vi vægter allerhøjest. Vi deler gerne viden, erfaringer og ressourcer med hinanden og er åbne for nye perspektiver. For os handler det om at finde de bedste fælles løsninger frem for at insistere på egne interesser.
  • Vi tager ansvar for arbejdsmiljøet
    Et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Derfor bidrager vi aktivt til en positiv hverdag, hvor respekt, hjælpsomhed og ordentlighed er en naturlig del af samarbejdet.

Samtidig er det vigtigt, at du trives med detaljeret sagsbehandling og har en god talforståelse. Beregning af flekslønstilskud kræver præcision, og du skal kunne formidle komplekse beregninger på en forståelig måde til både borgere – herunder borgere med kognitive udfordringer – og virksomheder.

Hvad kan du glæde dig til?
Du bliver en del af afdelingen Job & Karriere, som består af Team Forsikrede & Jobparate, Team Fleksjob & Ledighedsydelse samt Ydelsescentret.
Vi er i alt 15 medarbejdere, to fagkoordinatorer og en leder. Kendetegnende for afdelingen er en uformel omgangstone, plads til humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi arbejder aktivt med at skabe og udvikle et arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og psykologisk tryghed.

I Gribskov Kommune værner vi om et godt samarbejde og en respektfuld omgangstone. Vi forventer, at alle bidrager konstruktivt til fællesskabet og opgaveløsningen. Samtidig får du mange samarbejdsflader på tværs af organisationen, hvor vi hjælper hinanden med at skabe de bedste løsninger for borgerne og for Gribskov Kommune.

Hvad kan vi tilbyde?
Center for Beskæftigelse og Social bor i et nyt administrationshus omgivet af smuk natur. Når du arbejder hos os, har du bl.a. adgang til:
  • Lækker kantine.
  • Gode parkeringsforhold, inkl. pladser med ladestandere til elbiler.
  • Flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i jobbet og organisationen.
  • Personaleforening og Velfærdsudvalg med sociale arrangementer og andre aktiviteter.
  • Leje af ferieboliger i Danmark, Sverige og Tyskland.
  • En masse gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen.

Det praktiske
Hvis du har læst med så langt, må du være interesseret i at høre mere. Så har du spørgsmål eller generelt bare lyst til at vide mere, så lad os tale med hinanden.
Leder Rune Bech vil med glæde tage en snak med dig på telefon 72 49 83 15. Kommer du ikke igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Stillingen er på 32-37 timer.

Løn forhandles individuelt med udgangspunkt i gældende HK- eller DS-overenskomst.

Tiltrædelse senest den 1. november 2026.

Arbejdsstedet vil være Center for Beskæftigelse og Social, og vores fysiske placering er på Østergade 62, 3200 Helsinge.

Ansøgningsfrist og samtaler
Er du interesseret, så send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter senest den 16. september 2026. Vi glæder os til at modtage det.
Samtaler forventer vi at afholde den 21. september 2026.

Det er forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en relevant reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.
Firma Center for Beskæftigelse og Social Følg
Kontaktperson Rune Bech
Arbejdsadresse Østergade
Postnr.: 3200
Kommune Gribskov
Telefonnr. 72 49 83 15
Ansøgningsfrist 21/09/2026
Valgt stilling