WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Gør en forskel hver dag - socialpædagog søges til Bo- og Aktivitetstilbud afd. Senhjerneskade
Nordfyns Kommune - Nordfyns
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 05/03/2026
favourite-job-icon
Gør en forskel hver dag - socialpædagog søges til Bo- og Aktivitetstilbud afd. Senhjerneskade
Nordfyns Kommune - Nordfyns

Gør en forskel hver dag - socialpædagog søges til Bo- og Aktivitetstilbud afd. Senhjerneskade

Vil du arbejde med neuropædagogik, livshistorier og mennesker, der har levet et helt liv før skaden?

Brænder du for arbejdet med mennesker med erhvervet hjerneskade? Så er det måske dig, vi søger til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense – afdeling Senhjerneskade.

Da en af vores socialpædagoger skal videreuddanne sig, søger vi en engageret og fagligt velfunderet socialpædagog, der vil sætte sin faglighed i spil til gavn for borgerne – og i tæt samarbejde med kolleger. Stillingen er på op til 37 timer ugentligt, og vi er åbne for dialog om arbejdstid.

Se vores video og få et indblik i hverdagen hos os: Hverdagen på BBS

Om Bo- og Aktivitetstilbud Bogense

Bo- og Aktivitetstilbud Bogense ligger i Bogense med ca. 25–30 minutters kørsel fra Odense, Middelfart og Assens.

Tilbuddet rummer:

  • Botilbud for borgere med senhjerneskade (12 lejligheder)
  • Botilbud for borgere med medfødt hjerneskade (9 lejligheder)
  • Aktivitetstilbud efter § 104

Borgerne er visiteret efter § 105, § 85 og § 104.

Afdeling senhjerneskade

Vi støtter borgerne i et værdigt, meningsfuldt og selvstændigt liv med udgangspunkt i deres ønsker, ressourcer og mål.

Borgerne har levet et helt andet liv før hjerneskaden. Deres livshistorie, minder og identitet spiller en central rolle i vores neuropædagogiske arbejde og bruges aktivt til at skabe struktur, genkendelighed og mening i hverdagen.

Vi har også et tæt og respektfuldt samarbejde med pårørende, som ses som vigtige medspillere i borgerens hverdag – altid med udgangspunkt i borgerens ønsker og selvbestemmelse.

Opgaver kan omfatte:

  • personlig pleje
  • praktiske opgaver
  • medicinhåndtering
  • aktiviteter med borgere

Vores pædagogiske ramme

Som socialpædagog hos os arbejder vi for at styrke borgerens selvbestemmelse og livskvalitet ved at understøtte initiativ, skabe adgang til fællesskab og anerkende små som store fremskridt. Derudover arbejder vi ud fra:

  • den neuropædagogiske, anerkendende og rehabiliterende tilgang
  • tværfaglige teams
  • dokumentation i KMD Nexus
  • fokus på kvalitet, faglig fordybelse og nærvær

Hvem er du?

Vi søger dig, der:

  • brænder for arbejdet med mennesker med senhjerneskade
  • har stærke relationelle kompetencer
  • er fagligt nysgerrig og udviklingsorienteret
  • arbejder professionelt, med hjertet og den sunde fornuft
  • trives i teams og bidrager positivt til fællesskabet

Hvad kan du forvente hos os?

  • Grundig introduktion og tæt opfølgning
  • Faglig og personlig udvikling
  • Neuropædagogisk grundkursus og supervision:
     
  • Borgersupervision hvert kvartal ved HjernePraxis
  • Personalesupervision hvert kvartal
     
  • Engagerede kolleger og nærværende ledelse
  • Dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver 2.–3. weekend

Vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes værdier: ordentlighed, troværdighed, åbenhed og synlighed.

Ansættelsesproces

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte leder Anita Pultz Henckell for en uformel snak eller en rundvisning på tlf. 23 11 34 99.

Send ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og relevante bilag senest torsdag den 5. marts 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 24. marts 2026.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Firma Nordfyns Kommune Følg
Kontaktperson Anita Pultz Henckell
Kommune Nordfyns
Telefonnr. +4523113499
Ansøgningsfrist 05/03/2026
Valgt stilling