WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Grafiker søges til midlertidig stilling ved Creativ Company
Creativ Company A/S - Holstebro
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Grafiker søges til midlertidig stilling ved Creativ Company
Creativ Company A/S - Holstebro
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper søges
Fribørnehaven Sneglehuset - Holstebro

Grafiker søges til midlertidig stilling ved Creativ Company

Vi søger en grafiker, der er detaljeorienteret og systematisk i sit arbejde. Du arbejder præcist og er kvalitetsbevidst, og du har et godt overblik samt sætter en ære i at afslutte dine opgaver. Du holder orden og arbejder grundigt, samtidig med at du trives som en aktiv og engageret holdspiller med en nysgerrig tilgang til fælles løsninger.

Passer beskrivelsen på dig, er du måske vores nye vikar hos Creativ Company.

Hos Creativ Company har vi en stor og velfungerende marketingafdeling med 15 kollegaer, som tager sig af kommunikation, koncepter, kataloger, billeder og meget mere. Vores grafiske team på fire kollegaer arbejder med art direction og grafisk design til emballage, kataloger, præsentationer, online løsninger og alt herimellem. Vi søger lige nu en ny kollega til vores grafiske team, som kan hjælpe os med emballagedesign i en periode.


Dine primære opgaver bliver:

  • Rentegning af emballage - primært fokus vil være kits
  • Små design- og kommunikationsopgaver
  • Færdiggørelse til tryk


Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du er uddannet mediegrafiker eller har en lignende relevant uddannelse. Erfaring med artwork og emballagedesign vil være en fordel, hvor kreativitet går hånd i hånd med struktur og præcision.

Du:

  • Har solid erfaring med InDesign og er åben for at lære nye systemer og arbejde med nye processer
  • Har et godt overblik og kan holde styr på mange detaljer
  • Sætter en ære i at levere høj kvalitet og få opgaver helt i mål
  • Arbejder systematisk, grundigt og struktureret
  • Holder orden og skaber overblik i dine processer
  • Tager ansvar for dine opgaver og overholder deadlines


Vi tilbyder dig

Du får en rigtig spændende stilling, hvor vi giver dig mulighed for at udvikle dig sammen med øvrige kolleger i marketingteamet.

Derudover fylder fleksibilitet også meget for os i Creativ Company. Arbejdsliv og privatliv skal hænge fornuftigt sammen, og derfor er vi fleksible over for hinanden.

Dette er som udgangspunkt en midlertidig stilling forventeligt på 4 måneder.


Bliv en del af Creativ Company

Creativ Company sælger hobby- og beskæftigelsesmaterialer samt legetøj til kunder i mere end 40 lande. Vi har datter- og salgsselskaber i otte europæiske lande og er samlet set 350 kolleger, hvoraf 230 arbejder i vores danske afdeling med hovedkontor i Holstebro. Vi har et bredt sortiment med over 20.000 varenumre, som vi ekspederer fra vores automatiserede lager i Holstebro.

Hos os bliver du en del af en international virksomhed i vækst. Vi har en imødekommende, uhøjtidelig og ambitiøs arbejdskultur med fokus på at gøre hinanden og vores forretning endnu bedre.

Desuden går vi op i social ansvarlighed som en naturlig del af vores DNA, og derfor er 12 % af vores medarbejdere ansat på særlige vilkår.


Ansøgning:

Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende, men venter gerne på den rette kandidat til jobbet. Ansøgningsfrist er senest 14. august 2026.


Firma CREATIV COMPANY A/S Følg
Kontaktperson Maria Vorret
Arbejdsadresse Rasmus Færchs Vej
Postnr.: 7500
Kommune Holstebro
Telefonnr. 41783710
E-mail ruby@cchobby.dk
Ansøgningsfrist 14/08/2026
Valgt stilling