WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Grafisk designer til Kommunikation & Formidling hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Antal ledige jobs
476
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/06/2026
favourite-job-icon
Grafisk designer til Kommunikation & Formidling hos Nordværk
Nordværk I/S, Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Civile Flyteknikerlærlinge til Helikopterværksted ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste - En unik arbejdsplads i Aalborg
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Aalborg - Aalborg
Ansøgningsfrist: 10/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Botilbud Gl. Kongevej søger sommerferievikarer
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 22/07/2026
Ny
favourite-job-icon
Uddannet lysteknikker
SOUND & LIGHT V/JESS OTZEN - Aalborg
Ansøgningsfrist: 11/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv IT-supportelev hos Aalborg Handelsskole
Aalborg Handelsskole - Aalborg
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
Ny
favourite-job-icon
Vi søger en dygtig frisør til vores team i Salon Hårklip på Kastetvej i Aalborg
ADVW 87 ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 14/06/2026
favourite-job-icon
Burger King Aalborg C søger manager - Fuldtid
NORDIC SERVICE PARTNERS A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 21/07/2026
favourite-job-icon
CEGO søger resultatorienteret sagsbehandler med stærke engelskkundskaber til tidsbegrænset stilling
CEGO A/S - Aalborg
Ansøgningsfrist: 21/06/2026
favourite-job-icon
Interviewere til events og kulturinstitutioner i Aalborg
Silverlining Research ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 24/06/2026
favourite-job-icon
Specialkonsulent til Voksensocialafdelingens Visitation
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 30/06/2026
favourite-job-icon
Byg software i stor skala — med moderne teknologi og dygtige mennesker
Dataproces ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Driftsoperatør til fjernvarmesystemer
Thisted Varmeforsyning Amba - Thisted

Grafisk designer til Kommunikation & Formidling hos Nordværk

Grafisk designer med blik for mennesker, miljø og stærke visuelle løsninger

Vil du bruge dine kreative evner til noget, der gør en forskel? Hos os bliver dit design ikke bare flot – det bliver brugt aktivt. Af borgere, der skal sortere bedre. Af familier, der vil forebygge affald. Af alle dem, der møder vores budskaber på genbrugspladsen, på sociale og digitale medier og i hverdagen. Hvis du elsker at gøre komplekse ting enkle, og hvis du brænder for at skabe visuelle løsninger, der ændrer adfærd, så er det dig, vi leder efter.

Om jobbet

Vi arbejder for at øge ressourceudnyttelsen og forbedre sorteringen – og vi ved, at god visuel kommunikation er afgørende for, at borgerne lykkes med det. Som vores nye grafiske designer bliver du en nøglespiller i at skabe de visuelle oplevelser, der gør det nemt at gøre det rigtige.

Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem formidling, kommunikation og brugeroplevelser. Det betyder, at du både skal kunne skabe tydelig skiltning til genbrugspladsen, intuitive illustrationer til undervisningsmaterialer og events samt engagerende grafik og animationer til sociale og digitale medier.

Som en del af vores afdeling, kommer du til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer om at omsætte idéer og koncepter til visuelle elementer, der skal bruges på tværs af digitale og trykte medier. Vi har allerede en designguide, du skal drifte og videreudvikle – samt sikre et stærkt og visuelt udtryk på tværs af digitale og trykte medier. Selvom vi allerede har en designguide, får du mulighed for at arbejde kreativt inden for eksisterende brandguidelines og sætte dit eget præg på vores visuelle univers.

Du kommer bl.a. til at:

  • Sikre vores visuelle identitet på tværs af produktioner og medier samt videreudvikle og vedligeholde vores designmanual, så den er både brugbar, nutidig og inspirerende
  • Udvikle og producere grafiske materialer til bl.a. genbrugspladser, kampagner, events og undervisning i grundskolen
  • Skabe simple animationer, illustrationer og infografikker, der gør sortering let at forstå – også for dem, der ikke læser teksten
  • Bidrage til konceptudvikling af kampagner og formidlingsprojekter – fra idé til færdigt visuelt udtryk
  • Kvalitetssikre leverancer og sikre visuel sammenhæng på tværs af kanaler og projekter
  • Sikre at grafiske materialer – digitalt og fysisk – lever op til tilgængelighedskrav (WCAG)
  • Lave lette digitale skitser, der styrker brugeroplevelsen fx mockups
  • Understøtte interne produktioner i mindre omfang, fx årsrapporter og præsentationer
  • Have dialogen med forskellige trykkerier i forhold til at indhente priser på tryksager samt udvikle vores nuværende online portal med eksisterende tryksager
Vi forestiller os, at du…

  • Har en relevant uddannelse inden for grafisk design, visuel kommunikation, digital design eller lignende med et godt øje for det æstetiske og de små detaljer og greb, der gør en forskel
  • Behersker Adobe Creative Cloud på højt niveau – især Illustrator, InDesign og Photoshop – og kan udvikle illustrationer, infografikker og visuelt forklarende materiale med stærk æstetisk og teknisk præcision.
  • Kan bringe grafiske koncepter til live gennem animationer, motion graphics eller simple videoproduktioner, fx i Adobe After Effects eller tilsvarende værktøjer, og skabe engagerende visuelt indhold til digitale platforme.
  • Har solid erfaring med offline-produktioner og er helt hjemme i processen fra idé til færdigt tryk
  • Har erfaring med tilgængelighed (WCAG) og ved, hvordan man designer, så alle kan være med.
  • Trives i et samarbejdende team, hvor vi udvikler løsninger sammen – og arbejder samtidig struktureret og detaljeorienteret med egne opgaver
Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af et team, der brænder for at gøre en forskel. Vi arbejder tæt sammen, deler idéer og udvikler løsninger, der både er kreative, brugervenlige og fagligt stærke. Vi har højt til loftet, en uformel tone og en fælles ambition om at skabe kommunikation, der flytter borgerne og andre interessenter – både i deres adfærd og måden, de ser affald.

Vi har flextid, mulighed for hjemmearbejde og en hverdag præget af vores værdier: ordentlighed, samarbejde, faglighed og bæredygtighed – værdier vi også forventer, at du har lyst til at bringe i spil.

Vil du være med til at udvikle området?

Så send os din ansøgning senest den 12. juni 2026
Første og anden runde ansættelsessamtaler forventes afholdt den. 16. og 19. juni 2026. Kandidater til 2. samtale skal besvare personprofilanalyse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Kommunikation & Formidling Lisanne Livoni Pehrson på tlf.: 22 48 56 70 eller kommunikationskonsulent Stine Kappel på tlf. 22 54 82 43.

Løn og ansættelsesforhold

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst
  • Arbejdssted: Lundeborgvej 21, 9220 Aalborg Øst. Da vi har flere lokationer i Nordjylland, kan du forvente arbejdsdage på andre lokationer.
  • Tiltrædelse: 1. september 2026 eller hurtigst muligt
Nordværk I/S

Nordværk er Danmarks tredje største affaldsselskab, som beskæftiger ca. 600 medarbejdere. I et stærkt fællesskab bidrager vi til den grønne omstilling med fokus på klima og miljø til gavn for ejerkommuner, borgere og virksomheder i Nordjylland. Nordværk servicerer 400.000 borgere i det nordjyske og er ansvarlig for affaldsindsamlingen og driften af genbrugspladserne i Hjørring Kommune, Aalborg Kommune, Brønderslev Kommune, Rebild Kommune og Jammerbugt Kommune. Vi leverer tryghed og sikkerhed i opgaveløsningen med stort fokus på den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Vi prioriterer og deltager aktivt i lokale løsninger og skaber resultater med blik for hele Nordjylland – og den øvrige omverden. Med et stærkt fokus på vores fælles fremtid vil vi være klimaneutrale og pionerer i den grønne omstilling. Læs mere på https://nordvaerk.dk/om-nordvaerk/

Firma Nordværk I/S, Aalborg Følg
Kontaktperson Lisanne Livoni
Arbejdsadresse Troensevej
Postnr.: 9220
Kommune Aalborg
Telefonnr. 22485670
E-mail llp@nordvaerk.dk
Ansøgningsfrist 12/06/2026
Valgt stilling