WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Graver søges til Skads kirkegård.
Skads Sogn - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
favourite-job-icon
Graver søges til Skads kirkegård.
Skads Sogn - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 10/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Production & Technical Manager, Fredericia/Taulov
Lallemand Denmark A/S - Fredericia

Graver søges til Skads kirkegård.

Skads sogn, Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø

Skads kirkegård ligger som en smuk ramme rundt om den godt 800 år gamle kirke. Kirken hviler på en grøn ”ø” af græs, med grave i grus på nord og sydsiden. Den vestlige del af kirkegården er delt op i en afdeling med plænegravsteder og en lille park, som bruges i forbindelse med høstgudstjeneste og fællessang på plænen.

Kirkegården kommer den besøgende i møde med et alsidigt blomsterflor og plantevalg, den står smukt året rundt og høster megen ros fra dens brugere og gæster.

Skads sogn er et gammelt landsbysogn, der har udviklet sig til et bysogn. Det har dog taget landsbysognets mentalitet med sig ind i en ny tid, så menigheden er engageret og bakker op om kirkens tilbud. Kirkens personale og menighedsråd lægger vægt på at have tilbud til både unge og gamle, børnefamilier og aktive pensionister, og på at være synlige i sognet. Der er en mærkbar nærhed i lokalsamfundet, som smitter af på menighedslivet i Skads sogn, og det er vores fineste opgave at spille aktivt med.

Om stillingen

Som graver på Skads Kirkegård får du ansvaret for:

* Daglig vedligeholdelse og pleje af gravsteder, grønne områder og rengøring af kirke og konfirmandstue.

* Anlægning af gravsteder.

* At rådgive pårørende i forbindelse med valg af gravsted og anlægning.

* Betjening af kirkegårdens brugere og besøgende med venlighed og empati.

* Ledelse af et mindre personaleteam i et positivt og uformelt arbejdsmiljø med plads til humor og godt kollegialt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

* Har erfaring med brug og vedligeholdelse af maskiner.

* Har ledelseserfaring og kan lede et mindre team.

* Har gode menneskelige egenskaber og evner at skabe gode relationer.

* Tager din faglige stolthed og ansvarlighed med på arbejde hver dag.

* At du har erfaring med GIAS - Gravstedsindbetalings- og administrationssystemet.

* Er åben overfor vores kollegiale fællesskab og uformelle omgangstone.

* Varetager kirketjenerfunktionen ved gudstjenester og kirkelige handlinger i samarbejde med kirkens øvrige personale.

* At du vil engagere dig i lejlighedsvise tjenester som børne- og familiegudstjenester, eftermiddags- og aftengudstjenester.

* Har kørekort og egen bil.

Vi tilbyder:

* Et arbejde med stor selvstændighed og plads til udfoldelse og inspiration.

* Et godt og nært arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden på tværs af faggrupper.

* Et engageret menighedsråd som støtter dig og giver dig mulighed for at sætte dit præg på kirkegården og dens udvikling.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Stillingen er på 37 timer og er ledig fra 1. oktober 2026

Har du lyst til at være en vigtig del af vores arbejdsplads, så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til vores fortrolige mail: 8909fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningsfrist er d. 9. august 2026.

For spørgsmål ang. stillingen kontakt os gerne:

Kirkeværge Lene Trab Jørgensen 2073 6032

Kontaktperson Lisbeth Thorsager Nielsen 6171 4345

Vi planlægger at holde samtaler i uge 34.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Ansættelse sker ved Skads Sogns Menighedsråd, Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgave som kirketjener, graver, kirkegårdsleder eller stor administrationschef indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK) med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

For ansøgere uden gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 340.339 kr.-418.884 kr. (nutidskroner).

For ansøgere med gartnerisk uddannelse sker indplacering i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.200 kr.-435.465 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.072 kr. (nutidskroner).

Bemærk: de oplyste beløb er ved en fuldtidsstilling. Løn og rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Firma Skads Sogn Følg
Kontaktperson Lisbeth Thorsager Nielsen
Arbejdsadresse Skads Byvej
Postnr.: 6705
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 61714345
Ansøgningsfrist 09/08/2026
Valgt stilling