WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Graver søges til Skanderup Kirkegård - genopslag
Skanderup Sogn - Kolding
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/09/2026
favourite-job-icon
Graver søges til Skanderup Kirkegård - genopslag
Skanderup Sogn - Kolding
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Graver søges til en kirkegård i udvikling
Sdr. Bjert Kirke - Kolding
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
favourite-job-icon
SSA og SSH se her
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Graver søges til Skanderup Kirkegård - genopslag

Vi søger en graver til Skanderup Kirkegård med hjerte for tradition og udvikling – genopslag.

Vil du være med til at sikre en af områdets flotteste kirkegårde?

Kirkegården er kendt for sin høje standard, sin flotte beliggenhed og er på samme tid både storslået og detaljeret. Kirkegården og parken danner en flot ramme om kirken, kirkehuset og kirkekontoret. Den er en destination for gående fra både Skanderup og Lunderskov især i sommerhalvåret, hvor det er en dejlig oplevelse at nyde naturen på kirkegården. Det er vigtigt for os at finde en engageret og fagligt stærk person inden for det grønne område, som kan videreføre og udvikle kirkegården og gode traditioner. Vi har dygtige gravermedhjælpere, og vi er klar til at oplære den rette i graverfaget.

Skanderup Kirke er kendetegnet ved en aktiv menighed med mange frivillige kræfter. Menighedsrådet og medarbejderne arbejder engageret for at være kirke for hele sognet gennem en bred vifte af kirkelige arrangementer, der også om sommeren inddrager udearealet til afholdelse af større begivenheder.

Om stillingen

Som graver på Skanderup Kirkegård får du ansvaret for:

  • Daglig vedligeholdelse og pleje af gravsteder, grønne områder og kirkegårdens øvrige anlæg.
  • Planlægning og rådgivning i forhold til den løbende grønne omstilling, da vi er Grøn Kirke.
  • Effektiv drift med fokus på at optimere arbejdsgange og minimere ressourceforbrug.
  • Betjening af borgerne med venlighed og empati, så de altid føler sig godt modtaget.
  • Ledelse af et mindre personaleteam og sikre et fortsat positivt og uformelt arbejdsmiljø med vægt på et godt kollegialt samarbejde og frisk humør.
Vi lægger vægt på, at du:
  • Har erfaring med brug og vedligeholdelse af maskiner.
  • Har ledelseserfaring eller evner til at lede et mindre team.
  • Har gode menneskelige egenskaber og evner at skabe gode relationer.
  • Er fagligt dygtig på det grønne område og engageret i kirkegårdens udvikling og betydning.
  • Bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og trives i en uformel omgangstone.
  • Har mod på at varetage kirketjenerfunktionen ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger i samarbejde med det øvrige team
Vi tilbyder:
  • En spændende og meningsfuld stilling med, den smukkeste kirkegård som arbejdsplads.
  • Et engageret menighedsråd og dygtige kollegaer, som værdsætter samarbejde og god stemning.
  • Mulighed for at sætte dit præg på kirkegården og dens udvikling i samarbejde med menighedsrådet.
Næste skridt

Stillingen er på 37 timer og er ledig fra 1. oktober 2026.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag via ansøgningsformularen senest den 6. september 2026.

Ansøgningsformularen findes via stillingsopslaget eller på provstiets karriereside: https://www.koldingprovsti.dk/ledige-stillinger

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.

For spørgsmål til stillingen kontakt os gerne:

Formand Dorte Kring Nielsen 61352531

Kirkeværge Birgitte Kragh 30600997

Der afholdes samtaler den 10. september 2026.

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat ved Skanderup Sogns Sogns Menighedsråd, Kirkebyen 1, 6640 Lunderskov.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler, menighedsrådet indgår eller har indgået.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S, samt organisationsaftalen for gravere m.fl. og indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte (FAKK) med tilhørende protokollat for gravere. Aftalerne kan ses på https://folkekirkensintranet.dk/vejledninger/menighedsraadet-som-arbejdsgiver/ok24.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. I så fald skal stillingen klassificeres.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5-ugers graveruddannelse gennemføres inden for to år efter ansættelsens start, hvis uddannelsen ikke allerede er gennemført.

Afløning sker inden for oplyste lønintervaller (nutidskroner):
Gravere uden gartnerisk uddannelse (løngruppe 1)

  • 342.523,71 kr. – 421.573,12 kr.

Gravere med gartnerisk uddannelse (løngruppe 2)

  • 350.435,40 kr. – 438.259,73 kr.

Stillingen er omfattet af rådighedsforpligtelse. Rådighedstillægget udgør årligt 16.297,01 kr., 27.246,57 kr. eller 33.739,91 kr. (nutidskroner), alt efter opgaver.

Bemærk, at de oplyste beløb gælder for en fuldtidsstilling. Løn og rådighedstillæg beregnes forholdsmæssigt efter stillingens timetal. Endelig indplacering sker efter overenskomst og forhandling mellem menighedsrådet og FAKK.

Firma Skanderup Sogn Følg
Kontaktperson Birgitte Kragh
Arbejdsadresse Kirkebyen
Postnr.: 6640
Kommune Kolding
Telefonnr. 30600997
E-mail BK@skanderupsogn.dk
Ansøgningsfrist 06/09/2026
Valgt stilling