WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/08/2026
favourite-job-icon
Graver søges - Vindblæs Kirke
Vindblæs Kirke - Vesthimmerland
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/08/2026
favourite-job-icon
Graver søges - Vindblæs Kirke
Vindblæs Kirke - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 01/07/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Vuggestuen NOR søger køkkenansvarlig på 30 timer.
Vuggestuen NOR - Aalborg

Graver søges - Vindblæs Kirke

Engageret og energisk graver med kirketjenester til Vindblæs kirke søges

Næsborg – Salling – Oudrup – Vindblæs menighedsråd søger en engageret og ansvarsbevidst graver, med tiltrædelse pr. 1. september 2026, eller snarest derefter, med gennemsnitlig  31 timer pr. uge.

Dit primære arbejdssted bliver ved Vindblæs kirke, men med samarbejde i Næsborg, Salling og Oudrup. De 4 sognes 3 gravere og 1 graver medhjælper afløser hinanden under ferier og fridage og hjælper hinanden ved større arbejder på kirkegårdene f. eks. Gravfæstelser, klipning af hække m.m.

Stillingen rummer både det klassiske graverarbejde, administrative opgaver, hvor du får den centrale rolle i den daglige drift og udvikling af kirkegården.

Desuden indeholder stillingen funktionen som kirketjener, og indebærer klargøring til kirkelige handlinger, samt den daglige ren- og vedligeholdelse af kirken. Der er uden for de store højtider, kun søndagsgudstjeneste i en af pastoratets 4 kirker, som kompensation herfor er der ca. 2 hverdagsgudstjenester om måneden.

 Dine opgaver:

·       Daglig drift og vedligeholdelse af kirkegården, i samarbejde med kirkeværger og kirkegårdsudvalg.

·       Pasning af gravsteder og fællesarealer.

·       Kiste- og urnenedsættelser.

·       Anlæg, omlægning og nedlæggelse af gravsteder.

·       Plantning, grandækning, hækklipning og snerydning.

·       Administration af gravsteder, herunder protokolføring og regningsudsendelse.

·       Kontakt med gravstedsindehavere.

·       Tilsyn og renholdelse af kirkegårdens bygninger.

·       Kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester og andre kirkelige handlinger.

·       Koordinerende rolle og samarbejde med de 3 andre gravere og 1 gravermedhjælper (planlægning og fordeling).

 Vi tilbyder:

·       En stilling på 31 timer ugentlig.

·       En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø og fællesskab.

·       Vekslende arbejdstider med plads til selvstændig prioritering og planlægning på kirkegården.

·       Indflydelse på planlægning og udvikling af kirkegården med grøn kirke som målsætning.

·       Relevant kompetenceudvikling for vores ansatte.

·       Dygtige og engagerede kollegaer, der vægter et godt samarbejde og højt humør.

·       Tæt samarbejde med kirkens øvrige ansatte og menighedsråd.

·       Sparring med andre gravere i pastoratet, samt hele Vesthimmerlands Provsti.

 Din profil:

·       Har relevant uddannelse eller erfaring med kirkegårdsdrift, samt grøn vedligeholdelse.

·       Du er fleksibel og har overblik og kan arbejde selvstændig og struktureret.

·       Du er god til at planlægge i forhold til årstidens opgaver og i samarbejde med dine kollegaer.

·       Trives med både fysisk arbejde og administrative opgaver.

·       Du har grundlæggende IT-færdigheder og kan varetage kirkegårdens administration ved brug af relevante IT systemer.

·       Du vil tage de fornødne kurser i forhold til arbejdet som graver og deltage i kompetenceudviklende kurser for området.

·       Du møder mennesker med respekt og empati i livets forskellige situationer.

·       Du er en engageret og loyal medarbejder, som er interesseret i kirken og dens liv.

·       Du er økonomisk ansvarlig.

·       Du har lyst til at indgå i et konstruktivt og fleksibelt samarbejde med kollegaer og menighedsråd.

·       Du har gyldigt kørekort B og er villig til at bruge egen bil i jobbet.

 Kan du se dig selv helt eller delvist i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået.

Ansættelsen sker ved Næsborg – Salling – Oudrup - Vindblæs sognes Menighedsråd, beliggende Østergade 10A, 9670 Løgstør

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1, da der ikke er krav om gartnerisk uddannelse.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 340.339,- kr. – 406.234,00 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.072,- kr. (nutidskroner).

Løn samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Kontaktpersoner Hanne Nielsen tlf.: 28607716, kan træffes hele dagen eller Jane Zimmer tlf.: 40901188, træffes bedst efter kl. 16.00.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til N-S-O-V Menighedsråd på mail.:  8358fortrolig@sogn.dk

 Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 08.08 2026 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler finder løbende sted.

Firma Vindblæs Kirke Følg
Kontaktperson Hanne Nielsen
Arbejdsadresse Højgårdsvej
Postnr.: 9670
Kommune Vesthimmerland
Telefonnr. 28607716
E-mail 8358fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist 08/08/2026
Valgt stilling