WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Gravermedhjælper søges til Nørre Aaby Kirke
NØRRE AABY MENIGHEDSRÅD - Middelfart
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/03/2026
favourite-job-icon
Gravermedhjælper søges til Nørre Aaby Kirke
NØRRE AABY MENIGHEDSRÅD - Middelfart
Ansøgningsfrist: 16/04/2026
favourite-job-icon
Mødebooker søges til WorkWithUs.dk
Workwithus.dk - Aarhus

Gravermedhjælper søges til Nørre Aaby Kirke

En stilling som gravermedhjælper ved Nørre Aaby Kirke er ledig til besættelse 1. maj 2026.

Stillingen er på 32 timer ugentligt.

Som gravermedhjælper vil du indgå i det daglige arbejde på kirkegården og ved kirken. Arbejdet omfatter både pleje og vedligeholdelse af kirkegården samt kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester og kirkelige handlinger.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet være:

• Vedligeholdelse og pleje af kirkegården og øvrige grønne arealer

• Plantning, lugning, hækklipning og græsslåning

• Betjening og vedligeholdelse af kirkegårdens maskiner og redskaber

• Granpyntning og klargøring af gravsteder

• Rengøring i kirke og sognehus

• Kirketjeneste i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer i kirken

Vi forventer, at du:

• Er klar til at påtage dig fysisk arbejde udendørs i al slags vejr

• Kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, men også indgå i et godt samarbejde

• Har sans for orden og kvalitet i arbejdet

• Har interesse for arbejdet på en kirkegård og respekt for kirkens rammer og særlige karakter

• Er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, herunder kirketjeneste ved gudstjenester og kirkelige handlinger

• Indgår i et fast weekendrul i forbindelse med kirketjeneste. I ferieperioder kan der forekomme flere weekendtjenester

• Møder kirkegårdens brugere med imødekommenhed, respekt og forståelse

• Har erfaring med arbejde i grønne områder og brug af maskiner (hækkeklipper, trimmer m.m.)

• Har kørekort (B)

Ansættelse sker ved Nørre Aaby Kirke, Kirkevej 45A, 5580 Nørre Aaby.

Nørre Aaby Kirkegård har et areal på ca. 18.500 m² og er smukt beliggende i let kuperet terræn med en lille å, der løber gennem kirkegården. Derudover hører en præstegårdshave på ca. 11.980 m², hvor der udføres græsslåning og hækklipning, til graverteamets arbejdsopgaver.

Ansættelsen er omfattet af overenskomst mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og 3F Fagligt Fælles Forbund og hovedaftalen af 21. juni 1991 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel (nu Offentlig Ansattes Organisationer). Aftalerne kan ses på Folkekirkens Intranet.

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse ved ansættelse på fuld tid

kr. 296.342,65 (trin 1)

kr. 301.648,94 (trin 2)

For gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse er lønnen i nutidskroner ved ansættelse på fuld tid

kr. 333.927,60 (trin 1)

kr. 343.844,42 (trin 2)

Da stillingen er på 32 timer ugentligt, aflønnes der forholdsmæssigt i forhold til fuldtidslønnen. Der indbetales pensionsbidrag efter gældende regler.

Ansøgning

Ansøgning samt CV sendes til kontaktperson Josephine Zoega, Nørre Aaby Menighedsråd på mail:

7836fortrolig@sogn.dk

Ansøgningsfrist er den 25. marts 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 27. marts 2026

Yderligere oplysninger om arbejdet kan fås hos graver Allan Tinglev på tlf.nr. 6442 3375

Menighedsrådet gør opmærksom på, at der vil blive indhentet straffe- og børneattest.

Firma NØRRE AABY MENIGHEDSRÅD Følg
Kontaktperson Allan Tinglev
Arbejdsadresse Kirkevej
Postnr.: 5580
Kommune Middelfart
Telefonnr. 64423375
E-mail 7836fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist 25/03/2026
Valgt stilling