Pædagog til Grønnegården Tarm søges.
Grønnegården Tarm er en privat institution med 7 år på bagen. Vi har plads til 6 vuggestuebørn og 19 børnehavebørn. Huset er skabt med en vision om et institutionsliv i hjemlige og landlige omgivelser fyldt af nærvær, sprog og fællesskaber. Vi vil ”ned i tempo”, og naturen og vores dyr er en vigtig del af dagligdagen. Vi vægter at skabe gode læringsmiljøer for børn med trivsel, læring udvikling og dannelse. Fysisk bor vi lidt ude på landet med grøntsagsmarker og skov omkring os. Vi har høns, kaniner, fisk og geder. Vi arbejder ikke aldersopdelt men deler gerne børnene op i mindre grupper.
Vil du være med til at skabe rammerne for børns trivsel og udvikling?
Arbejder du inkluderende og anerkendende med børn?
Er du nærværende og engageret i din kontakt med børn?
Trives du med at være udendørs – uanset vejret?
Har du lyst til at planlægge og igangsætte aktiviteter for børn?
Er du fleksibel og pålidelig i dit fremmøde?
Møder du andre med imødekommenhed og et positivt menneskesyn?
Kan du lide at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i øjeblikket?
Vil du arbejde med børn i alderen 0-6 år?
Har du lyst til at være en del af en privat institution?
Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er du måske den, vi søger!
Vi tilbyder:
· En dejlig flok børn
· Stor mulighed for medbestemmelse og inddragelse
· Attraktive rammer både ude og inde
· Mulighed for at arbejde med små børnegrupper på 2-6 børn
· Tid og plads til ro og fordybelse i det pædagogiske arbejde
· Et tæt og konstruktivt samarbejde med både forældre og kollegaer
· En engageret og aktiv forældregruppe
· En imødekommende personalegruppe, der værdsætter dine faglige kompetencer og står klar med grundig introduktion og oplæring – uanset om du er erfaren eller ny i faget.
Vi søger en pædagog 30-35 timer om ugen fra 1. august 2026. Løn beregnes efter BUPL’s løntabel.
Kunne du tænke dig at være en del af Grønnegården Tarm, så modtager vi din ansøgning med relevante bilag på mail tarm@groennegaarden.dk. Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Maria Rehfeld eller Conny Toft Andersen på tlf. 44116638 eller besøge os på vores hjemmeside www.groennegaardentarm.dk. Vi ser frem til at byde vores nye kollega velkommen i vores skønne fællesskab.
Med venlig hilsen Conny og Maria.
Ansøgningsfrist den 22. maj kl. 12. vi forventer at samtaler holdes i uge 23/24.
Vi indhenter børneattest ved ansættelse.
| Firma | Grønnegården Tarm ApS Følg |
| Kontaktperson | Conny Andersen |
| Arbejdsadresse | Vestre Kyvlingvej |
| Postnr.: | 6880 |
| Kommune | Ringkøbing-Skjern |
| Telefonnr. | 44116638 |
| tarm@groennegaarden.dk | |
| Ansøgningsfrist | 22/05/2026 |